Hvorfor flytte sygehusene, når vi kan flytte viden og service digitalt fra ekspert til patient på et sekund med digitale sundhedsløsninger. Læs divisionsdirektør Johnny Iversens klumme.
Nærhospitaler eller 21 lokale sundhedscentre eller veludrustede lægehuse er formentlig to sider af samme sag, mener EG's divisionsdirektør, Johnny Iversen. Foto: Getty Images
Johnny Iversen er divisionsdirektør for EG Citizen Solutions, der er den del af EG, der fokuserer på at levere digitale løsninger til det offentlige Danmark. Johnnys mål er at gøre EG til den mest værdifulde samarbejdspartner for det offentlige.
Som administrerende direktør for EG Silkeborg Data reorganiserede han virksomheden til sin nuværende succesfulde form.
Som ægte nordjyde startede Johnny for mere end 20 år siden som IT-tekniker i Target. Derfra gik rejsen over stadigt mere ansvarsfulde poster i bl.a. DAC-Data A/S, og IBS-koncernen, inden han kom til EG i 2013.
Undervejs har Johnny taget uddannelser som datanom, en HD i organisation og en EMBA med speciale i strategi.
Johnny sidder i bestyrelsen for Team Online, Silkeborg Data og Kommuneinformation.
Johnny deltager desuden i ITB’s Udvalg for offentlig digitalisering samt DI's udvalg for IT-politik.
Kontakt og følg Johnny Iversen
Politikerne efterspørger mere sundhed for pengene og sammenhængende sundhedsløsninger tæt på patienten, hvor opgaverne løses, hvor borgeren er. Så nu er regionernes fremtid igen i spil.
Lige nu venter alle spændt på regeringens sundhedsreform, for statsminister Lars Løkke skabte med sin nytårstale atter usikkerhed om regionernes fremtid.
– I det nye år vil jeg fremlægge mit bud på forsvarlige forbedringer. Med afsæt i 21 nye sundhedsfællesskaber helt tæt på. Bygget på personalets faglighed. Og hvor vi for alvor sætter patienten før systemet, sagde statsministeren blandt andet i sin nytårstale til danskerne.
Den fornyede usikkerhed om indretningen af sundhedsvæsenet fik også ny næring, da socialdemokratiet for nylig lancerede tanken om at oprette nærhospitaler, fordi borgerne efterhånden kører for langt for at få behandling.
Nærhospitaler eller 21 lokale sundhedscentre eller veludrustede lægehuse er formentlig to sider af samme sag. Intentionen er under alle omstændigheder sympatisk: At gøre livet mere tåleligt og lettere i hverdagen for de borgere, som har brug for eksperthjælp fra sundhedsvæsenet.
Inden vi går i gang med at nedlægge regionerne, stoppe byggeriet af de kommende mega-sygehuse og flytte alle læger ud til kystbyerne, er der dog brug for at trække vejret dybt og få skilt mål og metoder, når ønsket er mere sundhed.
Læs artikel: Stormen over regionerne har lagt sig stille ned
Det er ingen enkel sag at reformere sundhedsvæsenet, og det er langt fra gjort med at fjerne regionernes politiske ledelse. Derfor er temaet for KL's Sundhedskonference 2019 formentlig også meget sigende, "Nøglen til et borgernært sundhedsvæsen?".
Her går spørgsmålstegnet nok på, hvordan vi udvikler indsatserne i det nære sundhedsvæsen for at imødegå de stadig flere og mere komplekse sundhedsopgaver og drage nytte af de nye teknologier og viden, så mere og mere behandling og rehabilitering med fordel kan foregå i og omkring borgerens eget hjem, uden at det gør borgeren utryg.
For mig er en væsentlig del af svaret naturligvis at bygge videre på den digitalisering, som allerede er sket og foregår med rivende hast på sundhedsområdet.
For udviklingen går stærkt herhjemme og i udlandet. Moderne ambulancer er udstyret med online-adgang til sygehuset, avanceret analyseudstyr er rykket ud i klinikkerne, og selv de nye overenskomster mellem de praktiserende læger og det offentlige fokuserer på, hvordan almen praksis kan blive mere digital og understøtte samarbejdet mellem sygehus, kommune, almen praksis og ikke mindst patienten selv.
Læs artikel: Bedre ressourcestyring i Region Hovedstaden skal optimere patientforløb
Allerede i dag hænger en række centrale aktører derfor sammen på sundhedsområdet og sikrer, at stadig flere opgaver kan løses af den praktiserende læge eller kommunernes sundhedspersonale tæt på eller i borgerens eget hjem.
Selvfølgelig kan det blive bedre, men det meste hænger altså sammen digitalt.
Vi har fx i 2018 set eksempler på et lille lokalt sygehus, der har indrettet en hospice-afdeling på en ø, hvor dialogen med eksperterne i det palliative team foregår via storskærm og sikre video-opkald.
Borgere med KOL og diabetes 2 behandles i stigende grad i eget hjem, og lægerne i almen praksis kan i dag være i direkte og sikker dialog med sygehus og andre relevante aktører.
Så vi har langt hen ad vejen de digitale værktøjer til sundhed, der gør det muligt at få den rette behandling i patientens nærmiljø. De enkelte systemer skal "blot" videreudvikles og kobles sammen – og så skal vi begynde at gå fra få, sporadiske forsøg til reel udrulning af de løsninger, der virker i stor skala.
Læs artikel: Digitaliseringen af det offentlige halter stadig bagud
Og så lige et godt tip om sundhed til politikerne sidst: Tænk jer godt om, inden I nedlægger regionerne.
Regionerne er omdrejningspunktet for det nære sundhedsvæsen og har været en stabil udviklingspartner.
Hvis beslutningen om at nedlægge regionerne bliver truffet forhastet og uden fokus på digitaliseringen som led i en hektisk valgkamp, risikerer vi at få skabt en kontraproduktiv transitionsperiode med investeringsstop og innovationstørke. Det gavner ikke patienterne.
Læs artikel: Statiske vagt- og ressourceplaner dræber sundhedsvæsenet
Læs mere: Regioner skaber sammenhæng med digitalisering
Læs artikel: Tvivl om regionernes fremtid er gift for it-branchen
