- Kommunaldirektørerne er enormt kompetente, flittige, dedikerede og loyale. Det er embedsfolk i Danmark jo. Men samtidig er det nok topledelsen i kommunerne, der er mest bagud, når det gælder den teknologiske udvikling, mener Mercuri Urval-direktør.
Der er tre ting, der skal være opfyldt, hvis man skal have succes som topleder i det offentlige: god begavelse, høj arbejdsmoral og høj personlig integritet. Foto: Colourbox.com
Per Vinther er journalist og underviser i journalistik og medier i Danmark og den 3. verden.
Han skriver om it og alt vedrørende det offentlige som journalist på dknyt og Avisen Kommunen og som journalist og underviser hos KommunikerBedre.
Kontakt og følg Per Vinther
Topledelse: Han har rekrutteret og ansat hundredvis af topledere i det offentlige, og han er helt på det rene med, at en dygtig topembedsmand kan gøre en forskel, og at en udygtig ditto kan gøre det samme.
Han oplever, at kommunaldirektørerne er meget kompetente, og det vil blive anskueliggjort ved KV17 den 21. november.
- Ved kommunalvalget "ryger" der måske en kommunaldirektør eller fem, men helt overordnet vil vi opleve, at de nye borgmestre vil være fulde af beundring over, hvor dygtige embedsmændene er til at understøtte dem og varetage deres interesser – også selvom de inden valget betjente modparten, siger Jan Kjeldsmark, direktør i Mercuri Urval.
Der er altid tre ting, der skal være opfyldt, hvis man skal have succes som topleder i det offentlige: god begavelse, høj arbejdsmoral og høj personlig integritet.
- Mennesker, der har de tre ting med på arbejde, kommer sjældent galt af sted. Kommunaldirektører har disse evner i en overgennemsnitlig grad, og langt de fleste succesfulde kommunaldirektører er folk, der har været i det politiske system som embedsmænd og stået i lære der, siger Jan Kjeldsmark og tilføjer:
- Det er et job, der er meget svært at læse sig til. Viden spiller en stor rolle, men det er vigtigere med kunnen.
Stor forskel på topledelsen i kommunerne
En kommunaldirektør skal altså have disse tre personlige egenskaber og samtidig have strategisk og politisk flair.
- Alle kommuner, selv de mindste, er store koncerner med mange hundrede ansatte – som regel er det mange tusinde. Man skal have evnen og strategien til at overskue så stort et system, hvor der er så mange mennesker og processer i spil samtidig, pointerer Jan Kjeldsmark.
For at et rekrutteringsfirma og en kommune kan finde den rigtige kommunaldirektør, bruger man mange kræfter og analyser på at finde ud af, hvad det er for en kultur, man skal ind i. Man kan godt have en person, der i den ene kontekst er fremragende uden nødvendigvis at være det i den anden.
- Omvendt kan man blive fyret og afskediget det ene sted og så efter noget tid få et job i en anden organisation, hvor man blomstrer og er succesfuld. Det er, fordi der ikke er to stillinger, der er helt ens, siger Jan Kjeldsmark.
Topledelsen er bagud på it og digitalisering
Jan Kjeldsmark mener også, at det er topledelsen i kommunerne, der er mest bagud, når det gælder den teknologiske udvikling.
- De bruger kalender og regneark, det er vel det … jeg kan simpelthen ikke huske, at man har ansat en topleder i en kommune, hvor det var et væsentligt udvælgelseskriterium, at man skulle være frontløber på det teknologiske og digitaliseringen, fortæller Jan Kjeldsmark.
Han har set topledere være gode til at høste gevinsterne ved digitalisering, men det kræver ikke, at de selv skal være specielt teknologikompetente.
- Det tror jeg vil ændre sig, fordi man skal være en god rollemodel og gå forrest, og det bliver mere og mere antikveret, at topledere ikke er gode til it. Tiden er også med til at løse det. De 40-årige, der kommer ind nu som direktører, er født med det. De kan uendeligt meget mere på det teknologiske område end dem, de afløser i det offentlige, vurderer Jan Kjeldsmark.
Mercuri Urval-direktøren tror ikke, at it og digitalisering bliver et hovedtema i rekrutteringen af offentlige topledere. Det vigtigste er i stigende grad de relationelle kompetencer:
- Da jeg startede i branchen for mange år siden, handlede det meget om faglighed, faglighed, faglighed. I dag handler det langt mere om personlighed, personlighed, personlighed. Derfor findes der firmaer som os, der fokuserer på personlighed i lederskabet.
Det personlige er vigtigere end det faglige
For en kommunaldirektør er der meget andet end det, der står på cv'et, der er afgørende for, om man bliver ansat i det offentlige eller ej.
- Det er samarbejdsevner, empati, mod, robusthed, handlekraft, beslutningskraft og begavelse. Det er alt det personlige, og det kan man ikke læse i et cv – eller jo, man kan godt læse det. 'Jeg er god til at samarbejde', kan der stå, men nu er man ikke nødvendigvis god til det, bare fordi man kan skrive det, mener Jan Kjeldsmark.
Han mener, at de store udfordringer for kommunaldirektørerne lige nu er, at de får hentet de gevinster, der er ved digitalisering.
- Det er vigtigt. Den organisation, der kan det, bliver simpelthen mere effektiv og driftssikker – og her tænker jeg ikke på penge, men på forøget service og brugervenlighed for borgerne.
Jan Kjeldsmark er stor fortaler for at give det politiske liv legitimitet og stolthed, og han mener, at vi skal udvikle en kultur, hvor politikerne får den anerkendelse, som de har fortjent.
- Det får de ikke i dag – det er forfærdeligt at se på. De bliver skoset og svinet, selvom de gør en kæmpestor indsats og tager ansvar for en ret symbolsk betaling. Et ansvar, som ingen andre gider at tage. Det er et kæmpe problem.
