Talentmassen i den offentlige topledelse er meget stor

- Kommunaldirektørerne er enormt kompetente, flittige, dedikerede og loyale. Det er embedsfolk i Danmark jo. Men samtidig er det nok topledelsen i kommunerne, der er mest bagud på den teknologiske udvikling, mener Mercuri Urval-direktør.

Talentmassen hos topledere i det offentlige er meget stor

Der er tre ting, der skal være opfyldt, hvis man skal have succes som topleder i det offentlige: god begavelse, høj arbejdsmoral og høj personlig integritet. Foto: Colourbox.com

Topledelse: Han har rekrutteret og ansat hundredvis af topledere i det offentlige, og han er helt på det rene med, at en dygtig topembedsmand kan gøre en forskel, og en udygtig ditto også gøre en forskel.

Han oplever, at kommunaldirektørerne er meget kompetente, og det vil anskueliggøres ved KV17 den 21. november.

- Ved kommunalvalget ”ryger”  der måske en kommunaldirektør eller fem, men helt overordnet vil vi opleve, at de nye borgmestre vil være fulde af beundring over, hvor dygtige embedsmændene er til at understøtte dem og varetage deres interesser – også selv om de inden valget betjente modparten, siger Jan Kjeldsmark, direktør i Mercuri Urval.

Der er altid tre ting, der skal være opfyldt, hvis man skal have succes som topleder i det offentlige: god begavelse, høj arbejdsmoral og høj personlig integritet.

- Mennesker, der har de tre ting med på arbejde, de kommer sjældent galt af sted. Kommunaldirektører har disse evner i en overgennemsnitlig grad, og langt de fleste succesfulde kommunaldirektører er folk, der har været i det politiske system som embedsmand, stået i lære der, siger Jan Kjeldsmark, og tilføjer:

-Det er et job, der er meget svært at læse sig til. Viden spiller en stor rolle, men det er vigtigere med kunnen.


Stor forskel på  topledelse i kommunerne
En kommunaldirektør skal altså have disse tre personlige egenskaber og samtidigt have strategisk og politisk flair.

- Alle kommuner, selv de mindste, er en stor koncern med mange hundrede ansatte, som regel er det mange tusinde – man skal have evne og strategi til at overskue så stort et system, hvor der er så mange mennesker og processer i spil samtidigt, pointerer Jan Kjeldsmark.

For at et rekrutteringsfirma og en kommune kan finde den rigtige kommunaldirektør, bruger man mange kræfter og analyser på at finde ud af, hvad det er for en kultur, man skal ind i – man kan godt have en person, der i den ene kontekst er ret fremragende, uden nødvendigvis at være det i en anden.

- Omvendt kan man blive fyret og afskediget det ene sted, og så efter noget tid få et job i en anden organisation, hvor man så blomstrer og er succesfuld. Det er fordi, der ikke er to stillinger, der er helt ens.

Topledelsen er bagud på it og digitalisering
Jan Kjeldsmark mener også, at det er topledelsen i kommunerne, der er mest bagud på den teknologiske udvikling.

- De bruger kalender og regneark, det er vel det … jeg kan simpelthen ikke huske, at man har ansat en topleder i en kommune, hvor det var et væsentligt udvælgelseskriterie, at man skal være frontløber på det teknologiske og digitalisering, fortæller Jan Kjeldsmark.

Han har set topledere være skarpe på at høste gevinsterne ved digitalisering, men det kræver ikke, at vedkommende skal være specielt teknologikompetent selv.

- Det tror jeg vil ændre sig, fordi man skal være en god rollemodel og gå forrest. Og det bliver mere og mere antikveret, at topledere ikke er gode til it. Tiden er også med til at løse det. De 40-årige, der kommer ind nu som direktører, de er født med det. De kan uendeligt meget mere på det teknologiske område, end dem de afløser i det offentlige, vurderer Jan Kjeldsmark.

Mercuri Urval-direktøren tror ikke, at it og digitalisering bliver et hovedtema i rekruttering af offentlige topledere. Det vigtigste er i stigende grad de relationelle kompetencer.

"Da jeg startede i branchen for mange år siden, da handlede det meget om faglighed, faglighed, faglighed. I dag handler det langt mere om personlighed, personlighed, personlighed.

Derfor findes der firmaer som os, der fokuserer på personlighed i lederskabet.

Det personlige er vigtigere end det faglige
For en kommunaldirektør er der meget andet, end det der står på cv'et, der er afgørende for, om man bliver ansat i det offentlige eller ej.

"Det er samarbejdsevner, empati, mod, robusthed, handlekraft, beslutningskraft, begavelse. Det er alt det personlige, og det kan man ikke læse i et cv, eller jo man kan godt læse det, 'Jeg er god til at samarbejde', kan der stå, men nu er man ikke nødvendigvis god til det, bare fordi man kan skrive det," mener Jan Kjeldsmark.

Han mener, at de store udfordringer lige nu for kommunaldirektørerne er, at de får hentet de gevinster, der er ved digitalisering. 

- Det er vigtigt. Den organisation, der kan det, bliver simpelthen mere effektiv og driftssikker – og her tænker jeg ikke på penge, men på forøget service og brugervenlighed for borgerne.

Jan Kjeldsmark er stor fortaler for at give det politiske liv legitimitet og stolthed, og han mener, vi skal udvikle en kultur, hvor politikerne får den anerkendelse, som de har fortjent.

- Det får de ikke i dag – det er forfærdeligt at se på. De bliver skoset og svinet, selv om de gør en kæmpe stor indsats og tager ansvar for en ret symbolsk betaling. Et ansvar, som ingen andre gider at tage. Det er et kæmpe problem.