Årets businesscase-undersøgelse peger blandt andet på, at de offentlige organisationer fortsat ikke gør det, de skal. Foto: Colourbox
Rigtige (embeds)mænd laver en god businesscase
– hvorfor er der så alt for mange gevinstrealiseringer, der halter?
- 19. oktober 2018
- Kommune
- Region
- Økonomi
- Effektiv og effektbaseret administrativ styring
- Effektbaseret indsats
- Effektbaseret økonomistyring
Per Roholt
Om Per Roholt
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
- Email: peroh@eg.dk
Udvalgte artikler
En god businesscase kan gøre forskellen på et positivt eller negativt resultat af et it-projekt. Alligevel viser årets businesscase-undersøgelse fra 1stroke absolut ingen fremgang for arbejdet med gevinstrealisering i det offentlige og i private virksomheder i 2018.
Businesscase: Businesscasen i det offentlige har fortsat trange kår:
- Det er ikke blevet et hak bedre siden sidste år! Så kort kan det siges! Businesscasen halter også stadig i forhold til organisationens strategi – der er for sjældent en sammenhæng, og det påvirker gevinstrealiseringen negativt i det offentlige og hos private virksomheder, siger Martin J. Ernst, CEO og businesscase-ekspert, 1stroke.
I år er det 7. år i træk, at konsulenthuset 1stroke tager pulsen på det offentliges arbejde med gevinstrealisering med udgangspunkt i businesscasen. Og hvor undersøgelsen i fjor kunne sammenfattes med ordene, ”arbejdet halter”, er Martin J. Ernst næsten mere skuffet i år:
- Som såkaldt businesscase-ekspert undrer det mig – som i UNDRER det mig virkelig, at der ikke sker en positiv udvikling. Hvorfor vil folket ikke arbejde målrettet frem mod et værdibaseret fokus i projekter og initiativer? Ja, der er er en helt tydelig frustration: Hvorfor bliver vi ikke bedre?
Embedsmændene svigter
Årets businesscase-undersøgelse peger blandt andet på, at de offentlige organisationer fortsat ikke gør, det de skal.
- Det skyldes bl.a., at ansvaret for beskrivelse af gevinstrealiseringen forankres i projektet og ikke hos gevinstejeren, hvor den bør være. Dette er meget kulturbåret, så organisationerne skal i den grad til at arbejde med kulturen, mener Martin J. Ernst.
Samtidig er der i mange organisationer er væsentlig modstand mod forandringer. Det står i vejen for at realisere gevinster – igen en ledelsesopgave, som skal løftes.
Læs artikel: Årets businesscase-undersøgelse: Gevinsterne halter stadig!
Businesscase bruges til prioritering
Lidt bekymrende er det også, at der er en tendens til, at businesscasen alene bruges til at prioritere mellem forskellige projekter.
- De offentlige organisationer bruger businesscasen som prioriteringsværktøj. Men kun 29% af respondenterne siger, at de anvender businesscasen som et styringsværktøj til gevinstrealisering i hele gevinstrealiseringsperioden.
På den måde bruges businesscasen ofte alene til at skabe den nødvendige legitimation for at starte et initiativ. Og denne legitimation bliver meget tit romantiseret uden bund i virkeligheden, eller hvad der er muligt. Man håber bare, at det hele fortaber sig i gemmerne og aldrig fundet frem igen – i hvert fald ikke af en journalist, som søger agtindsigt, siger Martin J. Ernst.
Businesscase-undersøgelsen 2018
Hvert år gennemfører 1stroke en businesscase-undersøgelse.
Her er et par konklusioner fra undersøgelsen i 2018:
- En stor del af de offentlige virksomheder tilkendegiver, at de ikke har tradition for at udarbejde businesscases, som den primære grund til ikke at udarbejde en.
- De offentlige businesscases har en tendens til i mindre grad at hænge sammen med organisationens strategi end tidligere.
- Offentlige organisationer vil gerne blive bedre til udarbejde businesscasen og den efterfølgende gevinstrealisering. I særdeleshed vil de gerne blive bedre til at estimere omkostninger og gevinster. Dette gælder både før og efter, at projektet starter.
- Den offentlige sektor tilkendegiver, at de kan blive bedre til at indarbejde businesscasens mål som personlige mål for direktører og chefer.
- Virksomheder og organisationer mangler de rette målings- og opfølgningsværktøjer. Det giver problemer med at kunne redegøre for, om de initiativer, som man har sat i gang, rent faktisk også giver en effekt.
Duer businesscasen ikke i det offentlige?
Martin J. Ernst insisterer på, at det offentlige kan og bør kunne få bedre resultater ved at arbejde systematisk med businesscase og gevinstrealisering:
- Jeg møder tit argumentet om, at businesscasen ikke virker i det offentlige, da det offentlige generelt er et cost center. Men det kan jeg ikke acceptere. Selvfølgelig kan businesscasen anvendes, for det handler om at identificere de nye funktioner i det værktøj/it-system, som sammen med en forandring i adfærd eller strukturelle ændringer giver gevinsterne, siger Martin J. Ernst:
- I det offentlige forvalter vi andre folks penge, så vores ansvar er at identificere de funktionelle ændringer og estimere de gevinster, som er nødvendige. Businesscasen handler ikke om indtægter alene, men også om reduktion af udgifter, kvalitetsforbedringer mv. Derfor kan businesscasen bruges i alle brancher.
Årets businesscase-undersøgelse fra 1stroke er den syvende i rækken med over 1.200 respondenter.
Læs mere: Business Case rapporten 2018.
Download whitepaper: Gevinstrealisering i offentlige it-projekter
Læs mere: Værktøjer og viden til gevinstrealisering
