Når det offentlige inviterer til samarbejde, rejser spørgsmålet om profit sig altid. Hvad må "de private" tjene på at levere velfærdsydelser? Læs divisionsdirektør Johnny Iversens klumme om hans syn på profit og offentlig velfærd.
Spørgsmålet om profit og offentligt-privat samarbejde er temaet for denne klumme, for vi er nødt til at se det i øjnene: uden profit, intet privat erhvervsliv. Foto: Colourbox.
Johnny Iversen er divisionsdirektør for EG Citizen Solutions, der er den del af EG, der fokuserer på at levere digitale løsninger til det offentlige Danmark.
Johnnys mål er at gøre EG til den mest værdifulde samarbejdspartner for det offentlige.
Som administrerende direktør for EG Silkeborg Data reorganiserede han virksomheden til sin nuværende succesfulde form.
Som ægte nordjyde startede Johnny for mere end 20 år siden som IT-tekniker i Target. Derfra gik rejsen over stadigt mere ansvarsfulde poster i bl.a. DAC-Data A/S, og IBS-koncernen, inden han kom til EG i 2013.
Undervejs har Johnny taget uddannelser som datanom, en HD i organisation og en EMBA med speciale i strategi.
Johnny sidder i bestyrelsen for Team Online, Silkeborg Data og Kommuneinformation.
Johnny deltager desuden i ITB’s Udvalg for offentlig digitalisering samt DI's udvalg for IT-politik.
Kontakt og følg Johnny Iversen
OPS: Når det offentlige inviterer til samarbejde, går det altid fint, indtil spørgsmålet om den private leverandørs pris for at indgå i samarbejdet kommer på tale. Hvor samtalen glider let og ubesværet om visioner og muligheder, har det offentlige undertiden sværere ved at tage ordet profit i sin mund. For hvordan skal man dog acceptere, at en privat leverandør fx overtager et plejehjem og samtidig betinger sig, at man skal kunne tjene penge på at drive det?
Spørgsmålet om profit og offentligt-privat samarbejde er temaet for denne klumme, for vi er nødt til at se det i øjnene: uden profit, intet privat erhvervsliv.
Når det offentlige har brug for at få løst en opgave bedre eller billigere, end man selv kan løse den, er det nødvendigt at samarbejde med private leverandører. Det gælder, uanset om det drejer sig om ældremad, hjemmepleje eller udvikling af it-løsninger. Det gælder i princippet i alle de tilfælde, hvor en privat leverandør vil kunne løse den pågældende opgave bedre og billigere, end hvis det offentlige løste den selv.
Lige så oplagt er det, at den private leverandør er nødt til at betinge sig muligheden for at tjene penge på at løse opgaven. Det er for mig at se også helt i orden, så længe to betingelser er opfyldt.
For det første skal prisfastsættelsen ske i et sundt marked, det vil sige et marked, hvor der er en åben og fri konkurrence om at vinde opgaven.
For det andet skal prisen fastsættes, så det offentlige får løst opgaven billigere, end man selv ville kunne løse den – og i den ønskede kvalitet.
Når de betingelser er opfyldt, er det både ret og rimeligt, at den private leverandør får lov til at tjene på at løse opgaven.
Spørgsmålet er ikke, OM man må tjene penge, men HVOR MEGET en privat leverandør må tjene på at levere velfærd på vegne af det offentlige.Divisionsdirektør Johnny Iversen, EG
Læs artikel: Hvor meget må man tjene på velfærd?
Spørgsmålet er derfor ikke, om man må tjene penge, men hvor meget en privat leverandør må tjene på at levere velfærd på vegne af det offentlige.
Private virksomheder er som oftest drevet både af at levere værdi til deres kunder og af at skabe profit til deres ejere. Teoretisk set ser jeg ingen grund til at sætte en vilkårlig procentsats eller beløbsgrænse på leverandørens fortjeneste. Er der en sund konkurrence på markedet, vil den profit, en given leverandør kan generere, ikke blive overnormal, men være reguleret af sunde markedskræfter.
Når det lykkes private virksomheder at generere profit på deres produkter og ydelser, er det netop noget, de har gjort sig fortjent til. Hvis den bestilte opgave er løst til tiden, til den aftalte pris og i den krævede kvalitet, bør den private leverandør have mulighed for at optimere sin leverance – og dermed øge sin fortjeneste.
Hvis leverandøren fx får mulighed for at optimere sin serverdrift og dermed reducere sine omkostninger, giver det en bedre økonomi for leverandøren, og i et "sundt" marked vil sådanne optimeringer også komme kunden til gode. Hvis leverandøren kan finde en smartere måde at løse opgaven på, skal det være muligt for leverandøren at øge sin fortjeneste.
For det er jo hele logikken, der driver udviklingen i det private erhvervsliv: ønsket om hele tiden at blive bedre, dygtigere og mere effektiv til at løse en opgave – ikke mindst for at klare sig bedst muligt i konkurrencen med andre potentielle leverandører.
Læs artikel: Profit på velfærd eller mere velfærd for skattekronerne?
Så ja, naturligvis skal man som privat leverandør have mulighed for at tjene penge på at levere service- og velfærdsydelser til det offentlige.
Ellers dræber man ikke alene det private it-marked – man sætter også en stopper for udvikling og innovation på de områder, hvor det offentlige netop har brug for et sundt offentligt-privat samarbejde.
Alle har en interesse i et velfungerende erhvervsliv, der består af nogle profitable virksomheder, som har mulighed for at investere i vækst – også i det offentlige.
Deltag i debatten på den nye debatscene, OPS-scenen, lørdag den 16. juni kl. 13.30, hvor du blandt andet kan møde CEO Mikkel Bardram, EG, der skal være med til at svare på spørgsmålet om, hvor meget man må tjene på velfærd.
Læs mere: Lad os digitalisere det offentlige Danmark sammen
Tilmeld nyhedsbrev: Tilmeld dig nyhedsbreve fra SamfundsDesign
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Vi udsender én gang om ugen. Kun nyheder. Intet andet. Læs vilkår. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Af: Per Roholt
Af: Johnny Iversen
Af: Jan Iversen
