I fremtidens rådhus vil hverdagen i den digitale forvaltning blive nemmere, og det vil betyde, at man kan give en bedre service til borgerne.
Samfundets og kommuners fokus vil skifte fra, hvad kan vi automatisere til, hvor vi skal sætte mennesker ind for at sikre, at borgeren får en god oplevelse.
Per Vinther er journalist og underviser i journalistik og medier i Danmark og den 3. verden.
Han skriver om it og alt vedrørende det offentlige som journalist på dknyt og Avisen Kommunen og som journalist og underviser hos KommunikerBedre.
Kontakt og følg Per Vinther
Cognitive Computing: Intelligente it-løsninger, robotter, Cognitive Computing og Internet of Things vil automatisere fremtidens digitale kommune, så hverdagen vil blive nemmere for borgere og medarbejdere. Verdens første kommune uden rådhus er allerede en realitet i Holland
Mange kommuner, der har bygget nyt eller ombygget rådhuset, kalder det for 'Fremtidens rådhus' eller 'fremtidens kommune', men hvad vil det sige?
I Skanderborg Kommune er det nybyggede rådhus den første offentlige bygning med den højeste certificering i bæredygtighed. Det andet byggeri i Skandinavien til at opnå det. Og kommunen er selvsagt stolte af certificeringen og kalder det 'fremtidens rådhus'.
I Molenwaard Kommune i Holland har man 'verdens første digitale kommune' ifølge EU. Siden 1. oktober 2014 har byen været uden en permanent fysisk placering, uden rådhus. I stedet finder 80 – 90 pct. af alle kommunale aktiviteter sted via en portal, www.gemeentemolenwaard.nl.
Preben Mejer er en af Danmarks førende it-eksperter, og han fastslår, at den digitale forvaltning vil ændre sig markant:
- Det gør den først og fremmest, fordi vi er på vej ind i Cognitive Computing æraen, noget der medfører, at de it-løsninger vi bruger, vil blive intelligente, og endda i et betydeligt omfang i stand til at agere selv. Så automatisering vil betyde at mange rutineopgaver forsvinder, siger Preben Mejer.
I Molenwaard på det digitale rådhus har kommunen udviklet it-portalen til at være meget enkel at navigere og bruge. Ifølge en undersøgelse fra Tilburg Universitet giver borgerne nu en samlet score på 8 ud af 10 til Molenwaards kommunale tjenester - mere end før digitaliseringen, og borgerne mener, at kvaliteten af de kommunale tjenester er blevet bedre.
De kommunale møder finde sted på mange steder. Ofte vælges stedet afhængigt af emnet, der skal diskuteres, så er de involverede borgere mere tilbøjelige til at deltage i mødet.
Embedsmændene arbejder, hvor det passer bedst til dem, bl.a. oprettes nye fleksible arbejdspladser i ledige kontorer, eller de kan arbejde hjemme eller på caféer, hvis de foretrækker det.
Robotterne er i gang i banken
Men dette er blot begyndelsen. I fremtidens rådhus vil hverdagen i den digitale forvaltning blive nemmere, og det vil betyde, at man kan give en bedre service til borgerne.
- Det bliver meget nemmere at finde information, og intelligent software hjælper medarbejderen igennem hverdagen. Kvaliteten i behandlingen bliver højere, ekspertsystemer vil gøre, at meget mere relevant information er til rådighed, og beslutningsgrundlaget er dermed bedre, fastslår Preben Mejer.
Han pointerer, at allerede nu bruger Royal Bank of Scotland software-robotter til at besvare rutinespørgsmål – ca. 10 pct. af henvendelser til banken håndteres af robotter.
Molenwaard blev oprettet 1. januar 2013 ved sammenlægning af tre kommuner, og et nyt samlet rådhus ville koste omkring 15 mio. euro. De penge havde den nye kommune ikke, så derfor besluttede kommunen at opbygge et digitalt miljø - en virtuel kommune - i stedet for et fysisk rådhus.
Det har betydet langt større gennemsigtighed, fordi borgerne kan følge de administrative processer meget lettere end før, ligesom de kan abonnere på en beskedservice, der informerer dem, når der træffes specifikke beslutninger, der påvirker dem.
- Kvaliteten af kommunal styring i Molenwaard er forbedret, bl.a. fordi embedsmænd og borgere har langt mere kontakt end tidligere, både personligt og digitalt. Et andet er, at borgerne spiller en større og mere aktiv rolle i beslutningsprocesserne, siger Jan Meijsen fra Molenwaards informationskontor.
Et helt nyt net med 80 mia. enheder
Fremtidens computer har en komplementær intelligens, og Cognitive Computing vil ændre måden, vi bruger computere på. Oven på dette udvikles en anden markant tendens, fortæller Preben Mejer:
- Det bliver et skifte fra et internet for mennesker, som vi kender det i dag, til et net, hvor op mod 80 mia. enheder på verdensplan er på: Internet of Things. Dimser, der kan opsamle alverdens former for information eller reagere på dem.
For kommunerne betyder det bl.a. intelligent vejbelysning, der kun er tændt, når der er brug for den, og som lytter efter forkerte lyde, f.eks. ringer til politiet ved overfald. Trafiklys der samarbejder om trafikken, og taler med bilerne. Biler der bliver anvist ledige parkeringspladser i stedet for at køre rundt.
- 30 pct. af trafikken i Los Angeles er biler, der leder efter en parkeringsplads. Så denne miljøovervågning kan reducere forureningen markant, siger Preben Mejer.
Kombinationen af Cognitive Computing og Internet of Things vil også give os fysiske robotter der vil rykke ind i mange vanskelige og opslidende jobs.
- Hjemmehjælpere og andre med tunge og belastende jobs vil få hjælp af robotter. Robotter vil tøffe rundt og bringe varer ud, eller de vil overvåge i robot-vagtværn. Mange mennesker vil arbejde sammen med robotter og dele opgaverne med robotter. De opslidende jobs forsvinder, og tilbage vil være de jobs, der kræver mennesker, pointerer Preben Mejer og fortsætter:
- Samfundets og kommuners fokus vil skifte fra, hvad kan vi automatisere til, hvor vi skal sætte mennesker ind for at sikre, at borgeren får en god oplevelse. Næsten alt vil kunne automatiseres, derfor skal vi vælge hvornår det er relevant at sætte mennesker ind.
Tænk rigtigt fra starten
Niels Ejersbo er seniorforsker og ph.d i Kora, Det Nationale Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Han har bl.a. gennemført forskningsprojekter og analyser af organisationsændringer og modernisering, ledelses- og styringsmodeller i kommuner og i den offentlige sektor generelt.
Han pointerer, at it og digitalisering er en meget væsentlig del af udviklingen i den offentlige sektor.
- Det er en stor driver, der omfatter hele den måde, man organiserer arbejdet på i den offentlige sektor, der allerede nu ændrer meget for selve arbejdsfunktionen både i forhold til medarbejderne og brugerne, siger Niels Ejersbo.
- Udfordringen i forhold til digitalisering i det offentlige er, at man skal mere end blot sætte strøm til papirgangene. At tænke digitalt kræver en anden tankegang. I Danmark er vi rigtigt langt i denne digitalisering og i at inddrage borgerne, men udfordringen er at få skabt de rette løsninger, og man skal tænke rigtigt fra starten.
