Kommunerne kan spare millioner på fjernprint

Besparelsen kan løbe op i mere end 28 mio. kroner

Fjernprint

For at udnytte fjernprintløsningen på Serviceplatformen, skal kommunerne indgå en aftale med en leverandør af fjernprint, der følger de standarder og snitflader, som KOMBIT udstiller på Serviceplatformen.

Fremover vil KOMBITs Serviceplatform indeholde en kopi af Digitaliseringsstyrelsens register, så Serviceplatformen selv kan tjekke, hvordan en besked skal sendes ud. Det betyder, at forsendelser til Digital Post ikke længere behøver gå forbi fjernprintleverandørerne.

Dermed sparer kommunen den afgift, som fjernprintleverandørerne opkræver for at dirigere forsendelser videre til Digital Post.

Det skriver KOMBIT i sit nyhedsbrev.

Alene for BBR-, Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Ejendomsstamregistret sparer kommunerne mere end 28 mio. kr. over de næste 10 år.