For fem år siden droppede Styrelsen for It og Læring kravet om bod i it-kontrakter. Det har været helt uproblematisk, mener direktør Thomas Fredenslund. Han mener, at der er andre og bedre muligheder for at løse eventuelle problemer end med krav om bod.
Bod gør i sidste ende mere ondt på leverandøren, end det gavner kunden, i hvert fald i det offentlige, mener direktør Thomas Fredenslund, Styrelsen for It og Læring.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering. Divisionen EG Citizen Solutions, hvor jeg arbejder, leverer innovative it-løsninger til det offentlige, baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ud over tjansen som redaktør samfundsdesign er jeg Communication Manager i EG Citizen Solutions. Det betyder jeg indgår i arbejdet med planlægning og eksekvering af virksomhedens kommunikations- og marketingstrategi.
Som redaktør for samfundsdesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historie rom digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Bod: Drop bodsbestemmelserne i de offentlige it-kontrakter. Det foreslår Thomas Fredenslund.
Som direktør i Styrelsen for It og Læring holdt han selv for knap fem år siden op med at stille krav om bod fra leverandørerne i forbindelse med styrelsens it-projekter.
- Grundlæggende var det ganske enkelt vores erfaring, at leverandørerne blot indregnede boden – og dermed risikoen – i prisen, så hvis ideen med at kræve bod var at opnå en lavere pris på sit it-projekt, gjorde det ingen forskel. Man kommer som kunde blot til at betale på en anden måde, forklarer Thomas Fredenslund og fortsætter:
- Desuden er det min opfattelse, at bod i sidste ende gør mere ondt på leverandøren, end det gavner kunden, i hvert fald i det offentlige.
Styrelsen for It og Læring har til opgave at fremme den digitale udvikling på undervisningsområdet og udfører opgaver inden for de overordnede målsætninger på ministeriets område.
Styrelsen har stor fokus på digitale løsninger og arbejder med en lang række større eller mindre digitale projekter som UNI-Login, Optagelse.dk og digitale tests og prøver.
Læs artiklen: Den offentlige leders løn må i spil: Businesscasen skal have konsekvenser
For styrelsen har det været uproblematisk at afskaffe bodsbestemmelserne i it-kontrakterne med dens leverandører:
- I bedste fald kan boden have en præventiv virkning – det vil sige, inden der går noget galt i et it-projekt, forstået på den måde at truslen om bod selvfølgelig kan animere en leverandør til at leve op til kontrakten. Men når noget går galt, kommer alt til at handle om at bevise eller modbevise, at der skal betales bod – og for leverandøren handler det især om at genvinde det tabte. Det fører så typisk til en byge af ændringsanmodninger fra leverandørens side, der har til formål at sikre, at leverandøren kan få hentet pengene hjem igen.
Derfor har vi ikke krævet bod af leverandørerne i de sidste 4-5 år, siger Thomas Fredenslund:
- Og det har vi ikke fortrudt det mindste, selvom der naturligvis har været knaster undervejs. Nogle gange har vi da også indgået en frivillig aftale med vores leverandører om, at vi enten ikke betaler eller slår halv skade, hvis der er leverancer, der var utilfredsstillende. Så overordnet set har vi ikke savnet muligheden for at kræve bod af leverandøren i kontrakten.
Læs artikel: Effektbaserede kontrakter: Begge parter skal kunne se fordelen
Thomas Fredenslund mener grundlæggende, at boden er overflødig, fordi kunden har de nødvendige redskaber til at regulere samarbejdet med leverandøren på anden vis.
- Vi har mindst to regulære muligheder. Dels kan vi benytte muligheden for ikke at forlænge kontrakten med en leverandør hvert år i kontraktens løbetid. Dels kan vi benytte kontraktens muligheder for at købe ind ved siden af og derved presse leverandøren.
Endelig har vi i vores kontrakter indbygget positive incitamenter til at levere og samarbejde som planlagt. Fx honorerer vi vores leverandører, hvis de har de samme konsulenter på i hele kontraktperioden, fordi det efter vores mening giver et bedre grundlag for samarbejdet end en trussel om bod, mener Thomas Fredenslund.
Følg med: SamfundsDesign rykker redaktionen til Folkemødet
Læs mere: Lad os sammen digitalisere det offentlige Danmark
Tilmeld nyhedsbrev: Tilmeld dig nyhedsbrev fra SamfundsDesign
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Vi udsender én gang om ugen. Kun nyheder. Intet andet. Læs vilkår. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Af: Per Roholt
Af: Johnny Iversen
Af: Jan Iversen
