Bod i offentlige it-kontrakter skader mere, end de gavner

For fem år siden droppede Styrelsen for It og Læring kravet om bod i it-kontrakter. Det har været helt uproblematisk, mener direktør Thomas Fredenslund. Han mener, at der er andre og bedre muligheder for at løse evt. problemer end med krav om bod.

Thomas Fredenslund

Bod gør i sidste ende mere ondt på leverandøren, end det gavner kunden, i hvert fald i det offentlige, mener direktør Thomas Fredenslund, Styrelsen for It og Læring

Bod: Drop bodsbestemmelserne i de offentlige it-kontrakter. Det foreslår Thomas Fredenslund.

Som direktør i Styrelsen for It og Læring holdt han selv for knap fem år siden op med at stille krav om bod fra leverandørerne i forbindelse med styrelsens it-projekter.

- Grundlæggende var det ganske enkelt vores erfaring, at leverandørerne blot indregnede boden – og dermed risikoen – i prisen. Så hvis ideen med at kræve bod var at opnå en billigere pris på sit it-projekt, så gjorde det ingen forskel. Man kommer som kunde blot til at betale på en anden måde, forklarer Thomas Fredenslund og fortsætter:

- Desuden er det min opfattelse, at bod i sidste ende gøre mere ondt på leverandøren, end det gavner kunden, i hvert fald i det offentlige.

Digital styrelse

Styrelsen for It og Læring har til opgave at fremme den digitale udvikling på undervisningsområdet og udfører opgaver inden for de overordnede målsætninger på ministeriets område. 

Styrelsen har stor fokus på digitale løsninger og arbejder med en lang række større eller mindre digitale projekter som UNI-Login, Optagelse.dk og digitale tests og prøver.

Læs artiklen: Den offentlige leders løn må i spil: Businesscasen skal have konsekvenser

Ikke fortrudt at afskaffe bod

For styrelsen har det været uproblematisk at afskaffe bodsbestemmelserne i it-kontrakterne med deres leverandører:

- I bedste fald kan boden have en præventiv virkning – det vil sige, inden der går noget galt i et it-projekt, forstået på den måde at truslen om bod selvfølgelig kan animere en leverandør til at leve op til kontrakten. Men når noget går galt, kommer alt til at handle om at bevise eller modbevise, at der skal betales bod – og for leverandøren handler det især om at genvinde det tabte. Det fører så typisk til en byge af ændringsanmodninger fra leverandørens side, der har til formål at sikre, at leverandøren kan få hentet pengene hjem igen.

Derfor har vi ikke krævet bod af leverandørerne i de sidste 4-5 år, siger Thomas Fredenslund:

- Og det har vi ikke fortrudt det mindste, selvom der naturligvis har været knaster undervejs. Nogle gange har vi da også indgået en frivillig aftale med vores leverandører om, at vi enten ikke betaler eller slår halv skade, hvis der er leverancer, der var utilfredsstillende. Så overordnet set har vi ikke savnet muligheden for at kræve bod af leverandøren i kontrakten.

Læs artikel: Effektbaserede kontrakter: Begge parter skal kunne se fordelen

Andre redskaber er bedre

Thomas Fredenslund mener grundlæggende, at boden er overflødig, fordi kunden har de nødvendige redskaber til at regulere samarbejdet med leverandøren på anden vis.

- Vi har mindst to regulære muligheder. Dels kan vi benytte muligheden for ikke at forlænge kontrakten med en leverandør hvert år i kontraktens løbetid. Dels kan vi benytte kontraktens muligheder for at købe ind ved siden af og derved presse leverandøren. 

Endelig har vi i vores kontrakter indbygget positive incitamenter til at levere og samarbejde som planlagt. Fx honorerer vi vores leverandører, hvis de har de samme konsulenter på i hele kontraktperioden, fordi det efter vores mening giver et bedre grundlag for samarbejdet end en trussel om bod, mener direktør Thomas Fredenslund, Styrelsen for It og Læring.

Følg med: SamfundsDesign rykker redaktionen til Folkemødet

Læs mere: Lad os sammen digitalisere det offentlige Danmark

Tilmeld nyhedsbrev: Tilmeld dig nyhedsbrev fra SamfundsDesign