Sociale indsatser kan ses som en investering: Først en udgift til indsatsen og derefter en økonomisk – og menneskelig – gevinst, hvis indsatsen har effekt. Det regnestykke skal den nye socialøkonomisk investeringsmodel SØM hjælpe kommunerne med.
Den socialøkonomiske model SØM skal vise hele værdien af de sociale indsatser. Foto: iStock
DenOffentlige.dk er et uafhængigt privat ejet nyhedsmedie, der sætter dagsordenen for den offentlige sektor.
Den Offentlige er Danmarks hurtigst voksende medie for den offentlige sektor.
Stifter & ansvarshavende chefredaktør er Nick Allentoft.
Kontakt og følg Den Offentlige
Af
SØM: VIVE og Incentive er i gang med at udvikle en socialøkonomisk investeringsmodel (SØM) for Socialstyrelsen. Bag SØM ligger et ønske om at få mere viden om de økonomiske konsekvenser over tid af sociale indsatser. I den første version af modellen har der været fokus på at skaffe data for voksenområdet, men en udvidelse på området for udsatte børn og unge er nu i støbeskeen.
Tankegangen bag modellen, som også går igen i tidligere modeller, er, at sociale indsatser kan ses som en social investering: Den indebærer i første omgang en udgift til indsatsen. Derefter kan der i mange tilfælde – ud over de mulige positive, menneskelige effekter – opnås økonomiske gevinster, fordi udgifterne til fx behandling, støtte, offentlige overførsler mv. falder som følge af investeringen.
En brugervenlig hjælp til økonomisk overblik
SØM søger at give et bud på, hvordan de økonomiske konsekvenser ser ud over for eksempel to, tre, fem – eller måske ti år. Modellens brugere ventes først og fremmest at blive kommunerne, hvor de fleste sociale indsatser jo er forankret. Målet er, at SØM bliver en brugervenlig hjælp til at give et estimat af de økonomiske konsekvenser af en given indsats. Dermed kan modellen være med til at informere en given beslutningssituation, hvor økonomi kan være ét af flere hensyn. Hvis fx en social indsats reducerer stofmisbruget hos brugerne, kan det have betydning for den offentlige økonomi på mange måder.
En række udenlandske undersøgelser har for eksempel dokumenteret, at stofmisbrugere har mindre behov for sundhedsydelser i perioder, hvor de er stoffri. De får også mindre behov for at blive behandlet for følgesygdomme af deres misbrug, og de bliver udsat for færre ulykker med skadestuebesøg eller indlæggelser til følge. De begår typisk også mindre kriminalitet, og det giver samlet set en besparelse for det offentlige.
Hvad er de økonomiske konsekvenser?
SØM er designet til at give kommunerne et samlet bud på nettoresultaterne af udgiften til indsatsen og de afledte besparelser som følge af indsatsen.
Modellen består af to hoveddele:
1. Et beregningsredskab, der dækker de budgetøkonomiske konsekvenser af sociale indsatser. I denne del indtaster eller vælger brugeren, typisk kommunen, målgruppen for indsatsen, den forventede effekt af indsatsen og omkostningerne ved indsatsen. Herudover skal brugeren vælge, hvilke hovedområder (fx overførsler, sundhed m.m.) beregningen skal medtage.
På baggrund af et estimat af såkaldte links mellem de direkte effekter af indsatsen og en række økonomiske konsekvenser kan modellen give et bud på den samlede budget økonomiske konsekvens af indsatsen. De økonomiske konsekvenser, der kan medtages, er fx modtagelse af overførselsindkomst, brug af sundhedsydelser, udgifter som følge af kriminalitet og brug af kommunale tilbud som herberg m.m. Der estimeres desuden en tidsmæssig profil, dvs. et bud på, hvor lang tid den økonomiske konsekvens varer. Man kan også vælge i stedet selv at indtaste de mulige konsekvenser, hvis man har viden om dem.
2. En database med viden om effekter af sociale indsatser, enhedspriser for de områder, modellen dækker, og en opgørelse af målgruppernes initiale forbrug af offentlige ydelser og services. Databasen rummer bud på de direkte effekter af indsatser over for givne målgrupper, fx stofmisbrugere. Et eksempel på en direkte effekt kan være, at en vis andel af stofmisbrugere kommer ud af misbrug som følge af indsatsen. Effektstørrelserne i databasen bygger på viden fra gode undersøgelser af indsatsernes effekter fra både Danmark og udlandet. Enhedsprisoversigten viser de enhedspriser, modellen i udgangspunktet arbejder med og dermed bruger i beregningen.
Den præsenterer også kilderne og afgrænsningen heraf. Beregningerne i SØM afhænger af den viden, der findes om effekter af sociale indsatser og de heraf afledte konsekvenser for offentlige ydelser og aktiviteter. Endelig har databasen en oversigt over forbruget af de offentlige ydelser og services, modellen medtager.
Forbruget er fordelt på modellens målgrupper og er opgjort på baggrund af registeroplysninger fra Danmarks Statistik. Der er dog tale om landsgennemsnit, hvorfor tallene ikke nødvendigvis rammer niveauet i den enkelte kommune. Kommunerne kan læne sig op ad de foreslåede tal i modellen eller rette til, så de blive specifikke for den enkelte kommune.
SØM offentliggøres i efteråret
SØM vil desuden give adgang til Socialstyrelsens omkostningsmodel, så omkostningerne til en given indsats kan beregnes herudfra. Det vil også være muligt at indtaste omkostningerne ved indsatsen direkte uden brug af omkostningsmodellens elementer.
Når SØM overdrages til Socialstyrelsen i efteråret 2017, bliver den gjort offentligt tilgængelig, og der bliver sat forskellige uddannelsesinitiativer i gang, så kommunerne kan komme i gang med at bruge SØM. Udviklingen af SØM er finansieret af satspuljen.
Artiklen har været bragt i FSD's Årsmødeavis som optakt til foreningens årsmøde, og på Den Offentlige.
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor.
