Pro & Con effektmåling på socialområdet

Hvad er fordele og ulemper ved effektmåling? Vi har bedt to eksperter om deres synspunkt.

Judges

En øget styring på mål kan skævvride den sociale indsats, så man gør det, man bliver målt på – og glemmer hensyn til borgerne, der er mindre målbare. Foto: Getty Images.

Effektmåling: Man får, hvad man beder om, og det man måler på, får man også ofte. Men er det så godt eller skidt? Her er to synspunkter på effektmåling på det specialiserede socialområde.

Ib Poulsen: Digital effektmåling af sociale indsatser kan blive øjenåbner
-Det er ingen tvivl om, at vi i disse år ser en udvikling, hvor New Public Management-ideer bevæger sig ind over den socialpædagogiske praksis. Hvor vi i mange år har dokumenteret processer, bevæger vi os nu hen mod også at dokumentere resultater ved hjælp af kvantitative opgørelser.

Det mener Ib Poulsen, der er næstformand i Landsforeningen LEV. Han mener, at det for nogle medarbejdere vil være helt normalt at skulle dokumentere resultaterne af deres arbejde, mens det for andre stadig kan virke "provokerende" og udfordrende, idet der kan være modstand imod at dokumentere borgernes udvikling i form af mere kvantitative opgørelser. 

- Derfor bør det være en essentiel del af implementeringen af Faglige KvalitetsOplysninger og indikatormålinger, at man i kommuner og regioner gør sig overvejelser om, hvorfor man ønsker at styrke dokumentationen af indsatsen, og hvordan man tænker at bruge resultaterne, og i den forbindelse får formidlet et klart koncept for formålet med og den påtænkte anvendelse af resultaterne til de medarbejdere, som arbejder med dokumentationen i det daglige". Samtidig mener han dog, at effektmåling kan blive en øjenåbner:

- I de snakke, jeg har haft med ledere og medarbejdere, tegner der sig generelt et billede af, at Faglige Kvalitetsoplysninger og indikatormålinger kan bruges til at få øget bevidsthed om resultaterne af den socialpædagogiske indsats og dermed skabe et fælles udgangspunkt for de faglige drøftelser og refleksioner medarbejderne imellem. 

Det er vurderingen, at resultaterne fremover kan anvendes til fælles refleksioner over, hvordan man fastholder, og hvordan man udvikler tilbuddet på de områder, hvor og når der viser sig et udviklingsbehov", mener Ib Poulsen, der peger på behovet for, at modellen hele tiden udvikles, og at man aldrig forfalder til at tro, at måling er løsningen i sig selv:

- Den enkelte pædagogs handlekompetence kan aldrig sættes på formler, og den enkelte brugers livskvalitet er svær at måle kvantitativt. Måle-indikatorerne må aldrig blive målet, og faren ligger i, at man udvikler de ting, der kan måles. Men ingen må tro, at vi nogensinde kan helbrede nogen ved hjælp af målemetoder!

Professor Peter Dahler-Larsen: Målstyring KAN skævvride den sociale indsats
- Et af de store problemer ved den aktuelle optagethed af effekter og effektmåling er, at der er så meget pres for at få tal på effekter, at man sommetider kalder noget for "effekt", også selv om der ikke altid er god metodisk dækning for det".

Det mener Peter Dahler-Larsen, der nu er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, men som i mange år har beskæftiget sig med emnet evaluering og effektmåling.

Årsag og virkning
Peter Dahler-Larsen påpeger, at man skal være opmærksom på, at et "outcome" kan være et tilsigtet "udkomme" af en behandling, men at en bestemt score på "outcome" ikke nødvendig betyder, at det pågældende outcome reelt er en effekt af en behandling eller en indsats. Selv om B kommer efter A, er A ikke nødvendigvis årsagen til B:

- For at kortlægge effekt er nemlig ret krævende. Alle disse ord – resultat, outcome, effekt – er i daglig tale temmelig svampede, og det er bekymrende, fordi det giver meget plads til retorik. Og det giver plads til, at hvis ledere, politikere eller konsulenter kalder noget for en "effekt", tror alle, at så er det nok en effekt.  

Tilsvarende er jeg usikker på, om "resultatbaseret styring" betyder, at man gerne vil sigte efter resultater, faktisk sigter efter resultater, bliver målt på resultater eller bliver belønnet for resultater, for konsekvenserne af hver af disse kan være ganske forskellige.

Hvilken betydning kan en øget målstyring få på det specialiserede socialområde?
En øget styring på mål KAN skævvride den sociale indsats, så man gør det, man bliver målt på – og glemmer hensyn til borgerne, der er mindre målbare. På den anden side skal man ikke springe for hurtigt hen til konklusionen. I mange tilfælde er det selvfølgelig rimeligt at holde øje med de såkaldte resultater. Og modsætningen mellem "menneske" og "indikator" er kunstig.

Hvor er så "løsningerne"?
"Der findes ikke "løsninger"! Men følgende er da gode ledetråde," siger professor Peter Dahler- Larsen:

  • En uddannelse af fagpersoner, hvor man dyrker faglighed og samvittighed
  • En interesse for det saglige indhold i det, der måles på, snarere end blot målesystemer som sådan
  • En præcision af, hvilke problemer man vil løse med hvilke målinger
  • En løbende opfølgning på, hvordan målinger faktisk virker, både tilsigtet og utilsigtet.

Læs mere
Professor Peter Dahler-Larsen, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har skrevet flere artikler og bøger om effektmåling, blandt andet bogen "Kvalitetens beskaffenhed".