Baggrund: Tiden er til effektbaserede indsatser

Interessen for evidens, effektbaseret styring, performance management, resultatbaseret styring – og hvad det nu ellers er blevet kaldt gennem årene – er voksende og vedholdende.

Effektbaseret styring

Mantraet på det specialiserede socialområde – og i stigende grad også på ældreområdet – er i de seneste år blevet messet med stadig højere stemmer: Vi skal vide, hvad der virker, så vi får mest muligt for pengene

I en tid med færre offentlige midler og voksende forventninger til de offentlige ydelser er det nødvendigt at skabe værdi for hver eneste krone, der investeres i den enkelte borger. En del af løsningen er bedre it-systemer, så de offentligt ansatte får mulighed for løbende at vurdere effekten af deres indsats, og ressourcerne kan flyttes til indsatser, der virker.

Resumé
Mantraet på det specialiserede socialområde – og i stigende grad også på ældreområdet – er i de seneste år blevet messet med stadig højere stemmer: Vi skal vide, hvad der virker, så vi får mest muligt for pengene. I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2016 står der fx:

"Mere effektiv datadeling, hvor de relevante data deles mellem de forskellige it-systemer og organisatoriske enheder, vil give borgere og virksomheder mere effektiv sagsbehandling og mere målrettede, sammenhængende indsatser, der virker bedre for den enkelte".

Rationalet er, at med mere sammenhængende it-løsninger på tværs af forvaltninger bør det være muligt at se, hvilken borger der får hvilke ydelser med hvilken effekt til hvilken pris. Og derfra vælge de indsatser til den enkelte borger, som giver størst værdi – krone for krone.

Kært barn med mange navne
Interessen for evidens, effektbaseret styring, performance management, resultatbaseret styring – og hvad det nu ellers er blevet kaldt gennem årene – har været voksende og vedholdende. Det er dog især fremkomsten af nationale kvalitetsmodeller som VUM (Voksenudredningsmetoden), ICS (Integrated Children's System) på det specialiserede socialområde og FSIII (Fælles Sprog III) på sundheds- og ældreområdet, der med en systematisk tilgang og implementering af fælles begreber for ydelser og effekter har banet vejen for egentlig effektmåling også af de mere bløde indsatser.

Også det nye socialtilsyn har spillet en vigtig rolle for tanken om systematisk effektmåling.

Med det øgede fokus på effektmåling og anvendelse af big data i det offentlige er tanken om det datadrevne beslutningsgrundlag og dermed bedre liv gennem målbare indsatser utvivlsomt kommet for at blive som et helt naturligt udgangspunkt for det offentliges tilgang til nye indsatser på social- og sundhedsområdet.

Download hele baggrundsartiklen

Annonce