GDPR: Tager det offentlige digitaliseringen alvorligt?

GDPR fylder meget på it- og digitaliseringskontorerne i det offentlige, men tager politikerne opgaven alvorligt? Alt for mange er ligeglade med eller uforstående over for betydningen af GDPR, mener Mogens Nørgaard.

Når talen falder på GDPR, liver CEO Mogens Nørgaard fra CIMA Technologies helt op. Og så går det stærkt. For den utraditionelle parallel-iværksætter, der både rådgiver om, hvordan man kan beskytte og få fingre i folks personlige data, elsker GDPR. Ja, han har næsten aversion mod andre, som ikke forstår, hvilken gave de nye EU-regler er til den almindelige borger.

– Jeg tør slet ikke tænke på, hvor frygteligt det må være for unge mennesker at høre på den nuværende debat, hvor politikerne foretrækker at tale om vildsvinehegn og burkaer, fordi de tror, alle er uinteresserede i it og digitalisering, siger Mogens Nørgaard:

– Måske de har svært ved at forstå konsekvenserne af deres manglende interesse i digitalisering. Det er forfærdeligt, for de første mange år var danskerne jo også rædselsslagne ved tanken om skulle købe på nettet. Men nu tør de fleste jo godt købe, siger CEO'en og slutter sin svada:

– Problemet er nok, at der sidder for mange gamle mennesker i Folketinget. De er bange for alt nyt og går mere op i tilskud til kørestole og høreapparater end digitalisering af frygt for ikke at blive genvalgt.

Nyt superministerium

Hvis danskerne skal bevare førstepladsen i verden som digital fører-nation, skal der derfor andre boller på suppen. Ikke mindst fordi EU's nye persondatafordning GDPR har vendt op og ned på de hidtidige forestillinger om, hvad man kan bruge data til, og hvordan de vil blive brugt i fremtiden.

For nu hvor borgeren har fået magten og retten til egne data, vil de også kræve, at data bliver brugt til noget, der kommer dem til gavn, mener Mogens Nørgaard.

Den tankegang kræver dog en ændret tilgang til data i det offentlige:

– På nationalt plan har vi behov for at arbejde langt tættere sammen om fx data og cybersikkerhed, mener Mogens Nørgaard:

– Tag fx et land som Holland. Her mødes det offentlige, private virksomheder og forskere jævnligt i koordineringsudvalg, hvor de opdaterer hinanden på aktuelle udfordringer med cybersikkerhed. På samme måde burde vi have et digitaliseringsministerium i Danmark. Ikke en lille aflægger under Indenrigsministeriet, men et ægte superministerium på linje med Udenrigsministeriet og Finansministeriet.

En vigtig opgave for ministeriet skal ifølge Mogens Nørgaard være at sørge for datasikkerheden for borgere og virksomheder, men også at få sat skub i digitaliseringen.

– I dag starter og slutter alt for mange offentlige digitaliseringsprojekter jo som rene spareøvelser, mener Mogens Nørgaard.

Læs artikel: Folketinget går ikke op i digitalisering

Estland viser vejen

Som alternativ til den lidt fodslæbende tilgang til digitalisering i Danmark fremhæver Mogens Nørgaard det lille baltiske land Estland, som ganske vist har haft et andet udgangspunkt end Danmark:

– I '91 stod Estland over for en gigantisk opgave med at reboote hele samfundet. Her valgte man en ung ingeniør til at stå i spidsen for landet, og han tænkte opgaven logisk og digitalt fra starten. Derfor står esterne i dag med et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det er fx fuldstændig transparent, hvilke data det offentlige har om dig som borger. Du kan altid se, hvem der har været inde for at se på dine data, også hvis det drejer sig om politi eller hemmelige tjenester. Samtidig har man valgt at have en national CIO, siger Mogens Nørgaard, der også peger på, at den høje digitaliseringsgrad har givet uventede positive effekter for både borgere og samfund:

– For at undgå momssvindel indførte staten et enkelt system i form af dobbelt bogholderi, hvor man digitalt skulle aflevere en faktura, inden man kunne få refunderet moms.

Ud over at det blev lettere at se, hvem der ikke havde dokumentation for deres krav, betød det også, at Estland i dag har fuldstændig overblik over landets økonomi – forstået på den måde, at de hele tiden kan følge det nationale flow af varer og tjenesteydelser. Derfor kan de forudse ændringer i økonomien. Hvis omsætningen fx går ned i et geografisk område over en længere periode, kan man forudse, at der vil blive øgede omkostninger til ledighedsbekæmpelse.

Og de har fået sig et nationalt EPJ-system baseret på open source, hvor etableringen kostede ca. 10,7 euro per indbygger, svarende til 13 millioner euro, forklarer Mogens Nørgaard, der mener, at en anden del af den nationale udfordring i Danmark er, at det offentlige ikke bare har ét it-system. Det offentlige har stadig hundredvis af it-systemer, der ikke snakker sammen.

Læs artikel: Enestående data-princip i Estland fjerner frustrationer med digitale selvbetjeningsløsninger

Det offentlige svigter GDPR

Endelig mener Mogens Nørgaard, at det offentlige er gået for langt for at friholde sig fra de samme stramme krav, som de private virksomheder er blevet underlagt i forbindelse med implementering af GDPR:

– Som borger i Danmark kan du ikke bare bede om at få udleveret alle de data, som det offentlige har registreret om dig, i et læsbart format. Du kan umiddelbart heller ikke kræve at få oplysninger rettet eller at blive glemt.

Det sidste ville måske heller ikke være så hensigtsmæssigt, men grundlæggende står borgeren bedre beskyttet, når det kommer til at få beskyttet og udleveret sine data fra en privat virksomhed end fra det offentlige.

Jeg synes derfor ikke, at det offentlige lever op til ånden i GDPR-reglerne, som jeg er stor tilhænger af, før det er lige så let at se, rette og få udleveret sine data fra det offentlige som fra de private virksomheder. Og vi er slet ikke så digitale, som vi kunne være, mener CEO Mogens Nørgaard, CIMA Technologies.

Læs artikel: Business intelligence er også en del af GDPR 

Læs mere: Beskyt dig effektivt mod sikkerhedstrusler

Læs artikel: Dansk datahandler vil sælge dine private data

• Del