Dataetik: ISS har fyldt fremtidens arbejdsplads med sensorer

Dataetik: ISS’s hovedsæde i Søborg er ‘intelligent’ og ‘smart’, og det har koncernen udsendt en video om.

Der er næsten ikke det, den bygning ikke kan, når den bare fodres med nok data. Ved hjælp af sensorer og ansigtsgenkendelseskameraer over alt kan medarbejderne få præcis den temperatur, der passer til dem, ved deres skrivebord. Bordet indstiller sig automatisk til deres højde. Og lyset tilpasser sig, når de bevæger sig igennem lokalerne. Bygningen er i det hele taget energibesparende, og gulvene vaskes, når der er behov  frem for på faste tidspunkter - fra service-by-schedule til service-on-demand.

Gæster, der ankommer i hybridbiler, dirigeres via deres smartphones hen til en ledig p-plads med oplader og kan bestille kaffe allerede fra bilen, så den er klar i receptionen. Der er forberedt frokost til gæster, så de ikke får mad, der indholder ting, de ikke kan tåle.

Mødelokalerne står ikke tomme men udnyttes optimalt, fordi sensorer holder øje med, om og hvor mange der er i lokalerne, og der er automatisk realtids-oversættelser af sprog under møderne.

Medarbejderne går smilende hjem med en gang takeaway, når de passerer receptionen - med en receptionist, der er et rigtig menneske i øvrigt - og forlader bygningen efter de lige har rated den oplevelse på deres smartphone.

Videoen med ISS’ ‘smarte’ bygning er endnu ikke helt virkelig, fortæller Brian Strømsted, Head of Business Solutions og Sam Lavers, Global IOT Manager hos ISS, men der er den vej, det går:

- Videoen er et show-off af, hvad vi gør i dag og kan gøre i fremtiden. Fx bruger vi ikke ansigtsgenkendelse på grund af privatlivslovgivningen, der siger, vi skal have samtykke til det. Privatliv er et kernepunkt for os. Og alle spørger da også mig om det, når de besøger os, siger Brian Strømsted.

Det er ikke sådan, at ISS måler, hvor længe de ansatte sidder ved deres borde eller i mødelokalerne, går ud og ryger eller har kaffepause, lyder det.

- Vores fokus er ikke på den ansatte eller på mennesker, men på pladsen omkring den ansatte og mennesker. Hvor mange sidder der rundt om bordet, og hvornår er det ledigt, forklarer Sam Lavers. 

Det handler om mønstre

Ifølge ISS er alle sensordata ikke personhenførbare data. 

Sensorene ved kun, at der er bevægelse i rummet, hvor mange, der er, men ikke hvem, det er. Selv om man via mødelokale-booking-systemet ofte ville kunne se hvem, der var i rummet, parres disse data ikke med sensordata. 

De mange sensordata lagres midlertidigt i en database, hvor de analyseres og slettes, mens mønstrene gemmes, forklarer de.

ISS’s mange HR-data holdes også adskilt fra bygningens sensordata.

- Vi bruger ikke HR-data. Men HR kunne godt bruge nogle sensordata, fx for at se, om der er mere aktivitet i rygeafdelingen end tidligere, så de har nogle generelle tendenser, siger Sam Lavers.

Indstilling af borde sker ikke automatisk i dag, og medarbejderne skal selv indstille dem manuelt. Indhentning af data om eventuelle fødevareallergi og lignende til frokosten hos ansatte og gæster, sker heller ikke i dag.

- Hvis det indføres, så skal medarbejderne give accept til det. Man kunne forestille sig, at de kunne vælge mellem at sig ja til at gemme det til næste gang eller slette det, siger Brian Strømsted.

Til gengæld fortæller sensorer under tallerkenstablerne i kantinen, hvornår der har været så mange spisende, at der skal fyldes mad op på fadene igen.

ISS holder øje med tendenserne, før de går videre og begynder at bruge persondata i Europa. Lovgivningen i Europa er streng modsat fx i Asien, hvor brug af ansigtsgenkendelse er udbredt.

- Vi fokuserer på bygningen. Men vi holder øje med, hvorhen vi bevæger os i Europa med personaliserede services, før vi går videre på det personlige plan med det her, siger Brian Strømsted. 

• Del