Cyberspionage og konkrete cyberangreb mod energisektoren er en trussel mod såvel branchen som hele samfundet. Center For Cybersikkerhed anser trusselniveauet for at være meget højt, det højeste trusselniveau på skalaen.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering. Divisionen EG Citizen Solutions, hvor jeg arbejder, leverer innovative it-løsninger til det offentlige, baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ud over tjansen som redaktør samfundsdesign er jeg Communication Manager i EG Citizen Solutions. Det betyder jeg indgår i arbejdet med planlægning og eksekvering af virksomhedens kommunikations- og marketingstrategi.
Som redaktør for samfundsdesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historie rom digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Cyberkriminelle: Den største trussel for samfundet er næppe faren for at et tinglysnings-system bryder sammen eller mangel på arbejdskraft i byggesektoren. Derimod er Danmark her og nu konstant under angreb fra cyberkrinelle, som har viljen og måske værktøjerne til at lamme hele landet med målrettede angreb på vores energisektor.
Ud over at bedrive målrettet spionage forsøger kriminelle og fremmede efterretningstjenester ved hjælp af både avancerede og simple digitale værktøjer og metoder hele tiden, om de kan lukke for strømmen eller skrue ned for gassen.
Energisektoren står over for truslen fra både målrettede angreb fra cyberkriminelle og angreb rettet mod et stort antal ofre, der også rammer sektoren. Angreb der har til formål at låse administrative it-netværk og it-infrastruktur, kan i værste fald også true forsyningssikkerheden, hvis kritiske systemer bliver berørt, skriver Center for Cybersikkerhed på sin hjemmeside.
Faktisk er truslen mod samfundet så stor, at CFSC i år har udarbejdet en særlig trusselsvurdering for energisektoren, Trusselvurdering: Cybertruslen mod energisektoren.
Her hedder det meget præcist: Truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod energisektoren er MEGET HØJ. CFCS vurderer at truslen især er rettet mod produktions- og transmissionsselskaber i energisektoren.
Læs artikel: It-sikkerhed: Energiselskaber håndterer indre trusler
CFCS, Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, definererer cybertrusler som:
CFCS skelner mellem følgende trusselsniveauer:
Læs artikel: Cyber- og informationssikkerhed: Danmarks digitale sikkerhed skal styrkes
I sin trusselvurdering nævner CFCS en række mulige årsager til at Danmark er udsat for cyberspionage og cyberkriminalitet. Det er blandt andet og ikke mindst de mange nye data centre, som i disse år er ved at blive opbygget rundt omkring i landet.
Efterretningstjenestens viden om det reele trusselbillede mod energisektoren er dog mangelfuld, da nogle cyberangreb ikke bliver anmeldt til de relevante myndigheder:
- Enten fordi organisationen ønsker mindst mulig opmærksomhed omkring et angrebsforsøg, eller fordi de ikke er klar over, at de har været udsat for et angreb, hedder det i trusselvurderingen.
Virksomheder i energisektoren i Danmark har dog været udsat for cyberkriminalitet som det fx skete for Energinet i maj 2018 i forbindelse med et direktørskifte, hvor kriminelle udgav sig for at være den nye direktør.
Opmærksomme ansatte i Energinet og gode procedurer afværgede dog bedrageriforsøget.
En ny undersøgelsesrapport fra CFCS beskriver, hvordan en fremmed aktør har gennemført flere målrettede angreb på organisationer i den danske energisektor med henblik på spionage. Viden om organisationer, der driver samfundsvigtig infrastruktur, er særligt værdifuldt for fremmede stater, da den bl.a. kan bruges som forberedelse af destruktive cyberangreb rettet mod Danmark i tilfælde af konflikt.
Læs rapporten: Målrettede forsøg på hacking af den danske energisektor
Bagmændende er alt fra kriminelle grupper til andre landes efterretningstjenester. CSCF kender til geme forsøg på afpresning af energivirksomheder udført af almindelige cyberkiminelle. Men den danske energisektors fremtrædende position betyder også, at fremmede stater kan have en særlig interesse i sektoren, eksempelvis for virksomheder og myndigheder, der har tilknytning til gasledningsprojekterne Baltic Pipe og Nord Stream 2.
I forsvarsforliget, som blev indgået tidligere i år, fik Center for Cybersikkerhed bevilget 1,4 milliarder kroner ekstra over de kommende seks år. Det bliver nødvendigt med de penge, forsikrer Claus Hjort Frederiksen over for DR:
- Det her er en krig, man aldrig vinder. Derfor skal man jo hele tiden yde sit bedste. Vi bliver bedre til at beskytte os, og energisektoren bliver bedre til at beskytte sig, men dem, der angriber, bliver også bedre, siger han til DR.
Læs artikel : Efterretningstjeneste oplever stor trussel: Cyberangreb kan lægge samfundet ned
Læs artikel: It-sikkerhed: Energiselskaber håndterer indre trusler
Læs artikel: Efterretningstjeneste oplever stor trussel: Cyberangreb kan lægge samfundet ned
Læs mere: Trusselvurdering: Cybertruslen mod energisektoren
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Vi udsender én gang om ugen. Kun nyheder. Intet andet. Læs vilkår. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Af: Per Roholt
Af: Per Roholt
Af: Per Roholt
