Cyberspionage og konkrete cyberangreb mod energisektoren er en trussel mod både branchen og hele samfundet. Center for Cybersikkerhed anser trusselsniveauet for at være meget højt – det højeste trusselsniveau på skalaen.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Cyberkriminelle: Den største trussel for samfundet er næppe faren for, at et tinglysningssystem bryder sammen eller mangel på arbejdskraft i byggesektoren. Derimod er Danmark her og nu konstant under angreb fra cyberkrinelle, som har viljen og måske værktøjerne til at lamme hele landet med målrettede angreb på vores energisektor.
Ud over at bedrive målrettet spionage forsøger kriminelle og fremmede efterretningstjenester ved hjælp af både avancerede og simple digitale værktøjer og metoder hele tiden, om de kan lukke for strømmen eller skrue ned for gassen.
Energisektoren står over for truslen fra både målrettede angreb fra cyberkriminelle og angreb rettet mod et stort antal ofre, der også rammer sektoren. Angreb, der har til formål at låse administrative it-netværk og it-infrastruktur, kan i værste fald også true forsyningssikkerheden, hvis kritiske systemer bliver berørt, skriver Center for Cybersikkerhed (CFCS) på sin hjemmeside.
Faktisk er truslen mod samfundet så stor, at CFCS i år har udarbejdet en særlig trusselsvurdering for energisektoren – Trusselvurdering: Cybertruslen mod energisektoren.
Her hedder det meget præcist: Truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod energisektoren er MEGET HØJ. CFCS vurderer, at truslen især er rettet mod produktions- og transmissionsselskaber i energisektoren.
Læs artikel: It-sikkerhed: Energiselskaber håndterer indre trusler
CFCS, Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, definererer cybertrusler som:
CFCS skelner mellem følgende trusselsniveauer:
Læs artikel: Cyber- og informationssikkerhed: Danmarks digitale sikkerhed skal styrkes
I sin trusselsvurdering nævner CFCS en række mulige årsager til, at Danmark er udsat for cyberspionage og cyberkriminalitet. Det er blandt andet og ikke mindst de mange nye datacentre, som i disse år er ved at blive opbygget rundt omkring i landet.
Efterretningstjenestens viden om det reele trusselsbillede mod energisektoren er dog mangelfuld, da nogle cyberangreb ikke bliver anmeldt til de relevante myndigheder:
– Enten fordi organisationen ønsker mindst mulig opmærksomhed omkring et angrebsforsøg, eller fordi de ikke er klar over, at de har været udsat for et angreb, hedder det i trusselsvurderingen.
Virksomheder i energisektoren i Danmark har dog været udsat for cyberkriminalitet, som det fx skete for Energinet i maj 2018 i forbindelse med et direktørskifte, hvor kriminelle udgav sig for at være den nye direktør.
Opmærksomme ansatte i Energinet og gode procedurer afværgede dog bedrageriforsøget.
En ny undersøgelsesrapport fra CFCS beskriver, hvordan en fremmed aktør har gennemført flere målrettede angreb på organisationer i den danske energisektor med henblik på spionage. Viden om organisationer, der driver samfundsvigtig infrastruktur, er særligt værdifuld for fremmede stater, da den bl.a. kan bruges som forberedelse til destruktive cyberangreb rettet mod Danmark i tilfælde af konflikt.
Læs rapporten: Målrettede forsøg på hacking af den danske energisektor
Bagmændende er alt fra kriminelle grupper til andre landes efterretningstjenester. CFCS kender til gemene forsøg på afpresning af energivirksomheder udført af almindelige cyberkiminelle. Men den danske energisektors fremtrædende position betyder også, at fremmede stater kan have en særlig interesse i sektoren, eksempelvis virksomheder og myndigheder, der har tilknytning til gasledningsprojekterne Baltic Pipe og Nord Stream 2.
I forsvarsforliget, som blev indgået tidligere i år, fik Center for Cybersikkerhed bevilget 1,4 milliarder kroner ekstra over de kommende seks år. Det bliver nødvendigt med de penge, forsikrer Claus Hjort Frederiksen over for DR:
– Det her er en krig, man aldrig vinder. Derfor skal man jo hele tiden yde sit bedste. Vi bliver bedre til at beskytte os, og energisektoren bliver bedre til at beskytte sig, men dem, der angriber, bliver også bedre, siger han til DR.
Læs artikel: It-sikkerhed: Energiselskaber håndterer indre trusler
Læs artikel: Efterretningstjeneste oplever stor trussel: Cyberangreb kan lægge samfundet ned
Læs mere: Trusselsvurdering: Cybertruslen mod energisektoren
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Modtag nyhedsbrev én gang om ugen med de tre nyeste artikler. Intet andet.
