Venstres IT-ordfører: Mennesker - ikke maskiner - skal træffe afgørelserne

Arbejdsgange og grænserne mellem det offentlig og private forstyrres og udfordres mere end nogensinde af avancerede teknologier som kunstig intelligens, automatiserede processer og smarte robotter med potentiale til fuldstændig at revolutionere det offentlige. Men hvor går grænsen? Hvor siger politikerne til eller fra?

Torsten_Schack_Pedersen-Fotograf_Steen_Brogaard_SD

Databeskyttelsesdirektivet er et stærkt fundament, som vi fremover skal gøre os umage med at integrere på en god måde i vores danske, offentlige system.

Arbejdsgange og grænserne mellem det offentlig og private forstyrres og udfordres mere end nogen sinde af avancerede teknologier som kunstig intelligens, automatiserede processer og smarte robotter med potentiale til fuldstændig at revolutionere det offentlige. Men hvor går grænsen? Hvor siger politikerne til eller fra? 

SamfundsDesign har bedt Folketingets partiers IT-ordførere forholde sig til de mange nye muligheder, der åbner sig for anvendelse af fx robotter, Big Data & Machine Learning i det offentlige.

 Ordførerne har fået samme spørgsmål - og her er svaret fra Venstres IT-ordfører, Torsten Schack Pedersen. 

Allerede nu giver avanceret teknologi mulighed for at søge i ustruktureret data og dermed søge og fremfinde mønstre, som kan understøtte sagsbehandling og myndighedsafgørelser. Men hvor sætter vi grænsen? Må software automatisk samle tilgængelige data fra alle kilder, så de indgår i sagsbehandlingen?

Det er rigtigt, at den teknologiske udvikling har givet det offentlige langt bedre muligheder for at understøtte sine myndighedsafgørelser med kvalificerede og relevante persondata – men dermed også myndighederne et langt større ansvar for at passe ordentligt på borgernes oplysninger. 

Det afgørende er ikke, om software automatisk indsamler tilgængelige data. Det afgørende er, at oplysningerne er autentiske og bliver indhentet og brugt rigtigt, at borgeren véd, at oplysningerne findes og bliver brugt, og at de bliver slettet igen, når de ikke længere er nødvendige.

Disse rettigheder – og en lang række andre – bliver sikret med EU’s databeskyttelsesdirektiv, som Folketinget i oktober 2016 på regeringens opfordring vedtog at tilslutte sig.

Fremover skal relevante myndigheder bl.a. have en databeskyttelsesrådgiver, indføre tidsfrister for opbevaringen af oplysninger, orientere borgeren om brugen af borgernes oplysninger og stille oplysningerne til rådighed til borgerens egen brug. Databeskyttelsesdirektivet er et stærkt fundament, som vi fremover skal gøre os umage med at integrere på en god måde i vores danske offentlige system.

Sagsbehandling kan I stigende grad automatiseres og baseres på regler og historiske data, så borgeren allerede ved ansøgningen kan få et retvisende svar. I hvor høj grad skal vi gøre brug af de muligheder for at spare penge og effektivisere det offentlige?

En formel oplysning kan sagtens stilles til rådighed af en maskine, men en afgørelse skal træffes af et menneske. Automatiseringen skal ikke automatisere sagsbehandleren væk, men skal gøre den trivielle datasøgning lettere og dermed frigive mere af sagsbehandlerens tid og energi til de afgørelser, der kræver den sunde fornuft. På samme måde som at borger.dk både har en FAQ og et direkte telefonnummer til en sagsbehandler.

Jeg er dog ikke i almindelighed afvisende overfor at effektivisere visse trivielle offentlige ydelser ad digital vej.

I dag kan mange borgere selv finde ud af at bestille ferierejsen eller spille lotto på nettet. Hvor meget skal borgeren forberede sig på selv at gøre i fremtiden, i form af selvbetjeningsløsninger, hvis man forventer ydelser fra det offentlige? Hvordan ser du, at digitale løsninger kommer til at påvirke samspillet mellem det offentlige og borgeren fremover?

Regeringen fastlog allerede i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra maj 2016, at det offentlige skal skabe mere sammenhænge brugerrejser i sine digitale systemer og mindske administrationsbyrden for alle parter.

Det betyder, at de offentlige digitale systemer skal hænge tættere sammen og overflødiggøre, at borgere og virksomheder skal indtaste de samme oplysninger ind mere end én gang eller i øvrigt behøver at bruge mere tid på administration end højst nødvendigt. Det er regeringens klare hensigt, at digitaliseringen skal gøre administrationsbyrden for borgere og virksomheder mindre og ikke større.

Er der grænse for, hvor meget vi kan og skal digitalisere?

På det digitale område sætter man oftest grænser blot for senere at se dem overtrådt – så grænser for digitaliseringens muligheder vil jeg ikke sætte.

Men så længe vi fokuserer på at bevare de varme hænder der, hvor de kan mærkes, så kan jeg ikke se hindringen i at spare lidt flere af skatteborgernes penge der, hvor ingen alligevel mærker forskellen på menneske og maskine.

Læs mere om cand.polit. og folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V).