Varde Kommune har fået knap fire millioner kroner fra Sundhedsstyrelsens satspulje til at sende 400 medarbejdere på sundheds- og ældreområdet på KRAP-kursus de næste to år. Større viden om den anerkendende tilgang skal især hjælpe de medarbejdere, der arbejder med ældre med demens.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
KRAP-metoden: Ældreministeriet valgte i 2017 at bevillige Varde Kommune 3.7 millioner kroner til udrulning af et stort KRAP-projekt. Pengene skal bruges til at uddanne halvdelen af de ansatte i ældreplejen i den demensvenlige kommune i metoden:
- Vi har allerede haft de første 50 medarbejdere på sundheds- og ældre på kursus, mens 50 andre er i gang.
Desuden har vi fået koblet en ph.d. studerende på evalueringen, der skal undersøge effekterne af indsatsen nærmere i løbet af det næste halvandet år, hvor de sidste 300 skal på uddannelse, forklarer Kathrine Biltoft Hansen, der er AC-medarbejder i social- og sundhedsafdelingen i Varde Kommune.
Formålet med det store KRAP-projekt er at give medarbejderne et praksisnært kompetenceløft. Kendskab til KRAP-metoden skal støtte de medarbejdere, der til dagligt arbejder med demente borgere og deres pårørende, til i større grad at have fokus på borgernes ressourcer, samt have en anerkendende tilgang i deres arbejde.
- I sidste ende er målet at kunne hjælpe borgere med demens til en bedre hverdag med øget trivsel samt livskvalitet, siger Kathrine Biltoft Hansen:
- Medarbejderne får større forståelse for både borgeren og de pårørendes mestringsstrategier, også når de umiddelbart måske ikke er hensigtsmæssige.
For når et menneske er udfordret af demens, rammer det ikke ”kun” personen men også de mennesker, der omkring den demente, og her er det af største vigtighed, at medarbejderne har viden og redskaber til at støtte både den demente og de pårørende.
Læs mere: Her kan du se KRAP-skabelonerne
Kursusforløbene er tilrettelagt, så indholdet er direkte overførbart til praksis med udgangspunkt i deltagernes praktiske og faglige erfaringer og udfordringer.
- For at etablere et godt transferklima vil de fem kursusdage fordeles med en kursusdag pr. måned for at sikre tid til at integrere de enkelte metoder og redskaber i praksis. Det betyder, at deltagerne får mulighed for, at anvende det lærte direkte i forlængelse af læringssituationen.
På den måde er der løbende en vekselvirkning mellem det at lære nyt og at anvende det i den daglige praksis med borgeren, siger Kathrine Biltoft Hansen.
Læs artiklen: GDPR og KRAP - digital version løser sikkerhedsudfordringer
Omdrejningspunktet for undervisningen er at støtte medarbejderne til i praksis at kunne give den bedst mulige behandling og pleje, samt skabe trivsel og medinddragelse til mennesker med demens og deres pårørende.
- De skal gerne opleve en øget livskvalitet til trods for sygdommen og de afledte konsekvenser. Hensigten er at medarbejderne oplever sig bedre klædt på til opgaven og har større indsigt i borgernes mestringer og dermed forståelse af adfærd og handlinger, som naturligt vil resultere i mindre udadreagerende adfærd samt større medarbejdertrivsel, siger Kathrine Biltoft Hansen.
Læs artiklen: 
Digitale risikovurderinger kan forebygge vold på botilbud
Selv om projektet fortsat er i den indledende fase, har Kathrine Biltoft Hansen allerede gjort sig de første erfaringer og har dermed også to gode råd til andre kommuner:
- For det første er det vigtigt med ledelsesopbakning, når man gennemfører et så stort projekt. Det kræver, at lederne klædes på til at kunne understøtte deres medarbejdere i at implementere og forankre KRAP som tilgang i praksis, siger Kathrine Biltoft Hansen:
- For det andet er det afgørende, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer til implementeringen og forankringen, og at lederne har stor opmærksomhed på dette – og bliver ved med det!
Læs artiklen: Digital transformation er ikke IT - det er HR
Evaluering af KRAP-metoden
KRAP anvendes i dag bredt på det specialiserede socialområde. Ifølge Socialstyrelsens vidensportal er det integrerede, socialpædagogiske koncept Kognitiv, Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik (KRAP) fx en af de indsatser, som flest botilbud i Region Syddanmark planlagde at indføre, da SFI udgav sin rapport om "Metoder i botilbud" i 2015.
En søgning på Tilbudsportalen indikerer desuden, at KRAP er udbredt og brugt på botilbud for personer med udviklingshæmning på landsplan. Her angiver 109 ud af 493 botilbud, at de bruger KRAP.
Socialstyrelsen har derfor arbejdet med en undersøgelse af metodens effekt. Resultatet af undersøgelsen ventes offentliggjort medio maj 2018.
Om PsykologCentret
Bag udviklingen af KRAP-metoden og EG KRAP står PsykologCentret i Viborg, der med sine 24 medarbejdere er et privat psykologfællesskab, som tilbyder private, offentlige institutioner og myndigheder, samt det private erhvervsliv psykologfaglige ydelser af høj faglig kvalitet med baggrund i forskning og praksisviden.
PsykologCentrets værdier er grundlagt på et anerkendende og ressourcefokuseret fundament og med den kognitive tilgang som faglig ramme.
Læs mere: Bag udviklingen af KRAP-metoden står PsykologCentret
Anvender du allerede KRAP-metoden? Læs mere: Skab sammenhæng i hverdagen, og styrk det ressourcefokuserede samarbejde
Download faktaark: Drop papirarbejdet, og gør KRAP-indsatsen digital.
