Socialstyrelsen: KRAP skaber viden og overblik

KRAP: For første gang er KRAP-metoden blevet officielt evalueret. Bag evalueringen står Socialstyrelsen, der blandt andet konkluderer, at metoden, er med til at skabe viden og overblik om den enkelte borgers ressourcer og behov.

Undersøgelsen af KRAP-metoden er udviklet som led i satspuljeprojektet Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud og lignende boformer (2014-18). Den er udarbejdet i et samarbejde mellem PsykologCentret, Rambøll Management Consulting og Socialstyrelsen og tager afsæt i eksisterende udgivelser om KRAP.

Evalueringen beskriver resultaterne i forhold til borgernes udvikling og viser bl.a., at de borgere, der har modtaget indsatsen, i højere grad end kontrolgruppen fastholder deres praktiske færdigheder i hjemmet. 

Evalueringen viser desuden, at medarbejderne oplever mindre problemskabende adfærd og færre konflikter.

Rapporten beskriver også medarbejdernes udbytte af den kompetenceudviklingen, der har fundet sted, og graden af loyalitet overfor metoden. 

Om undersøgelsen

Evalueringen er iværksat i regi af det tværministerielle initiativ,  Mere viden – mere effekt i form af et projekt, Indsatser målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud. Her er den pædagogiske metode KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik modnet og afprøvet med henblik på at få systematisk viden om metodens effekter, resultater, implementering og økonomiske konsekvenser.

Metodemodningen og –afprøvningen er sket i et tæt samarbejde med PsykologCentret, som har udviklet KRAP som en socialpædagogisk tilgang, og gennemført kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere på botilbuddene, samt i tæt samarbejde med eksperter fra forskningsverdenen og praksiseksperter. 

Fem kommuner og 14 botilbud fordelt på de fem kommuner  har deltaget i projektet, hvor halvdelen af botilbuddene har implementerer og afprøvet KRAP, mens den anden halvdel har været kontrolgruppe. De fem deltagende kommuner er Faaborg-Midtfyn Frederiksberg, Høje-Taastrup, Ikast-Brande og Kolding, 

KRAP kan være øjenåbner

Af evalueringen fremgår det blandt andet, at medarbejderne oplever, at implementeringen af KRAP har understøttet en anerkendende tilgang kollegaerne imellem, hvor drøftelser og dialog om den pædagogiske praksis opfattes som faglig nysgerrighed og ikke som kritik af hinandens arbejde. 

Medarbejderne oplever også, at de er blevet bedre til at se hinandens ressourcer såvel som borgernes ressourcer, og at redskabet ressourceblomsten særligt er med til at understøtte dette. 

Der er også på flere af botilbuddene en oplevelse blandt medarbejderne af, at implementeringen af KRAP har styrket deres fælles sprog og styrket den fælles pædagogiske tilgang på botilbuddet til gavn for borgerne. 

- Det stiller store krav til vores medarbejdere, der skal holde fast i den anerkende tilgang, selv når det er svært, forklarer Carina Hasselby, der er leder af Elleslettegårds Bogruppe i Vedbæk, hvor man har brugt KRAP i halvandet år:

- Ved hjælp af KRAP får medarbejderne lettere ved at se det meningsfulde i deres arbejde med et bestemt delmål.  Ikke mindst i de situationer, hvor en indsats ikke har givet det ønskede resultat. For det er en stor fordel at kunne vende tilbage til ressourceblomsten eller måltrappen og blive mindet om, hvor det egentlig var vi kom fra, og hvor vi er på vej hen, så vi kan holde fast i den anerkendende tilgang til den unge, forklarer Carina Hasselby.

Læs case: Asgaard digitaliserer KRAP-metoden

Fra føle til vide

Når redskaberne og systematikken i den faglige metode KRAP tages i brug, oplever ledere og medarbejdere desuden, at de i højere grad formår at tage udgangspunkt i faktiske observationer af borgerne og gå væk fra at drøfte den pædagogiske praksis ud fra, hvad den enkelte medarbejder antager om borgeren, eller som Jane Vestergaard fra det sociale tilbud Asgaard, udtrykker det:

 - Metoden hjælper os med at være objektive ved at spørge sokratisk uden at lede efter et bestemt svar, ligesom alle svar betragtes som lige gode, siger  afdelingsleder Jane Vesterskov, Asgaard, der er et socialt tilbud på Fyn med flere års erfaring i at anvende KRAP:

Det er også oplevelsen blandt ledere og medarbejdere, at brugen af KRAP- redskaberne bidrager til at konkretisere medarbejdernes vurderinger af borgerens situation, så der kan arbejdes realistisk og fokuseret med borgenes udvikling. 

Lederne og medarbejderne på botilbuddene fortæller, at de synes, at metoden KRAP kan give mening at bringe ind i samarbejdet med borgernes myndighedssagsbehandlere for at styrke sammenhængen mellem borgernes handleplaner og det pædagogiske arbejde på botilbuddet, men at dette kun i mindre grad er sket i praksis i løbet af afprøvningsperioden.

På Asgaard man dog godt i gang begyndt at bruge KRAP-skemaerne i dialogen med kommunernes sagsbehandlere:

 - Vi anvender metodens skemaer og værktøjer hver eneste dag. Hver eneste gang vi står med en usikker ung, hiver vi et af skemaerne frem. Derfor indgår KRAP-skemaet Kognitiv sagsformulering fx også som en fast del af vores VUM-statusrapport, som vi sender digitalt til myndigheden, forklarer Jane Vesterskov.

Læs artikel: KRAP bygger bro mellem sagsbehandleren og den unges egne mål

Ledelsens opbakning vigtig

For psykolog Lene Metner, der har udviklet KRAP-metoden er evalueringen en velkommen blåstempling af metoden:

- Fra praksis ved jeg, at metoden kan anvendes alle steder, hvor man arbejder med menneskelig udvikling og læring, uanset alder og udfordringer. Men jeg hilser Socialstyrelsens rapport velkommen, fordi den er med til både at vise styrkerne og svaghederne i metoden, herunder behovet for stor ledelsesmæssig opbakning og efteruddannelse af medarbejderne, hvis man ønsker at opnå den fulde effekt af metoden, siger psykolog Lene Metner, PsykologCentret.

Læs mere: Socialstyrelsens metoderapport om KRAP-metoden

Download rapport: Socialstyrelsens evalueringsrapport om KRAP

Læs mere: Drop papirarbejdet og digitaliser arbejdet med KRAP

• Del