
De fleste forbinder psykologhjælp med fysiske møder, men regionernes forsøg viser, at online psykologhjælp er et hit. Foto: Colourbox
Læs, hvorfor danskerne foretrækker at få hjælp i eget hjem.
De fleste forbinder psykologhjælp med fysiske møder, men regionernes forsøg viser, at online psykologhjælp er et hit. Foto: Colourbox
DenOffentlige.dk er et uafhængigt privat ejet nyhedsmedie, der sætter dagsordenen for den offentlige sektor.
Den Offentlige er Danmarks hurtigst voksende medie for den offentlige sektor.
Stifter & ansvarshavende chefredaktør er Nick Allentoft.
Kontakt og følg Den Offentlige
I 2018 har flere hundrede danskere fået tilbudt gratis online psykologbehandling.
Siden januar 2018 har det i hele landet været muligt for borgere over 18 år at få online psykologbehandling, og ordningen er allerede kommet mange danskere til gode.
– Gratis online psykologhjælp er et forsøg på at indrette behandlingen på borgernes præmisser, så borgeren oplever et sundhedsvæsen, der er trygt, nært og nemt. Derfor er det glædeligt at se, at vores tilbud er kommet godt fra start, udtaler Sophie Hæstorp Andersen, formand for Psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, i en pressemeddelelse.
Fra muligheden trådte i kraft 1. januar til 31. august 2018, er 635 borgere blevet tilbudt opstart i internetbaseret psykologbehandling. Af dem har 210 gennemført den indledende videosamtale med en psykolog, mens der i perioden er 197 borgere, der har afsluttet behandlingen.
Online psykologhjælp giver borgerne mulighed for en gratis, nem og fleksibel behandling af høj kvalitet, som de kan tilpasse deres egen hverdag.
Læs artikel: Manglende kontrol med tusindvis af apps til psykisk syge
Ordningen er et led i en tidlig indsats rettet mod mennesker med angst og let til moderat depression, der ellers skulle have søgt behandling hos en praktiserende læge eller privatpraktiserende psykolog.
Man formoder, at mange tager imod tilbuddet om gratis online psykologhjælp, fordi et fysisk fremmøde kan være svært at tilpasse arbejde eller studie, eller fordi man skal have penge op af lommen for normalt at gå til en psykolog.
Hvis det vurderes, at borgeren har brug for en anden behandling end internetbaseret behandling, hjælpes borgeren videre til et af de andre behandlingstilbud i psykiatrien.
– Med den nye ordning kan man gennemføre behandlingen hjemmefra fra ens egen computer. Det giver borgerne mulighed for en gratis, nem og fleksibel behandling af høj kvalitet, som de kan tilpasse deres egen hverdag. På den måde kommer vi i kontakt med mennesker, der måske først ville have søgt hjælp, når deres situation var blevet forværret, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Der er i dag mere end 300.000 danskere, der lider af angst eller depression, og årligt kommer der ca. 30.000 nye tilfælde til. De seneste år er antallet af borgere, der søger behandling for ikke-psykotiske sygdomme, ligeledes steget markant.
Ordningen bliver evalueret i 2020.
Læs artikel: Digitalisering handler om at give patienterne den bedste pleje
Læs mere: Lad os digitalisere det offentlige sammen
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Modtag nyhedsbrev én gang om ugen med de tre nyeste artikler. Intet andet.