Fra den 18. september 2018 skal det være muligt for borgere fra andre EU- og EØS-lande at logge på offentlige selvbetjeningsløsninger i Danmark. Hvis løsningen i dag kræver NemID, skal den derfor fremover også understøtte en ny standard, det såkaldte eID.
EIDAS-forordningen indebærer, at offentlige selvbetjeningsløsninger, der kan anvendes af EU- og EØS-borgere, skal understøtte brugen af eID. Foto: Getty Images
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
EIDAS-forordningen: Du har utvivlsomt hørt en del om EU-forordningen GDPR, men kender du overhovedet til eIDAS-forordningen?
Forordningen blev vedtaget af EU den 17. september 2014, trådte i kraft den 1. juli 2016 og skal være fuldt implementeret i september 2018.
Den europæiske eIDAS-forordning stiller et meget målrettet krav til de mange offentlige selvbetjeningsløsninger, som er relevante for borgere fra andre EU- og EØS-lande:
Hvis borgerne i dag skal anvende deres NemID for at tilgå løsningen, skal det fra den 18. september 2018 være muligt at bruge det såkaldte eID som supplement.
Kravet gælder ifølge Digitaliseringsstyrelsen kun grænseoverskridende selvbetjeningsløsninger, og forordningen definerer ikke dette begreb nærmere.
Digitaliseringsstyrelsen fortolker selv dette som selvbetjeningsløsninger, der kan være relevante at benytte for brugere, som ikke bor i Danmark. Præcis hvilke vil bero på den enkelte myndigheds skøn.
Den upræcise lovgivning har ikke ligefrem gjort det nemt for myndighederne at få overblik over, hvilke selvbetjeningsløsninger der skal udstyres med den nye mulighed.
Læs artikel: Servicedesign skal skabe den gode brugeroplevelse
Til den tekniske del af autentifikationen i forbindelse med eID stiller Digitaliseringsstyrelsen en national eID-gateway til rådighed.
Gatewayen står for kommunikationen med de europæiske eID-løsninger, og de danske myndigheders lokale tilpasninger af systemerne består i en opkobling hertil.
Digitaliseringsstyrelsen har oprettet en særlig gruppe, hvor den tekniske information om eID-gatewayen er samlet og bliver flittigt debatteret af gruppens 92 medlemmer.
Denne side opdateres løbende med oplysninger om, hvordan de respektive miljøer – pilot, integrationstest og produktion – kan tilgås.
Læs artikel: eIDAS – Død over "Lov om elektronisk signatur"
https://dk.linkedin.com/pulse/eidas-del-1-d%C3%B8d-over-lov-om-elektronisk-signatur-peter-lind-damkj%C3%A6r
Formålet med eIDAS er at sikre fri bevægelighed inden for det indre marked for tillidstjenester mv., der overholder forordningens bestemmelser.
For at sikre et velfungerende indre marked, samtidig med at der sigtes mod et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for elektroniske identifikationsmidler og tillidstjenester, er formålet med forordningen:
Læs mere: Digitaliseringsstyrelsens gateway
Læs mere: Retsinfo om eIDAS
Læ mere: Kontakt EG, og lad os hjælpe med eID
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Modtag nyhedsbrev én gang om ugen med de tre nyeste artikler. Intet andet.
