Fuld fart på offentlig digitalisering i EU

Den digitale udvikling går hurtigere i Danmark end de lande, vi sammenligner os med. Alligevel topper vi ikke kategorien Digital Public Services i EU-Kommissionens DESI indeks, der sammenligner medlemslandende digitale styrke.

Digital Europe

Mens vi i Danmark trods alt kan rose os af at være førende ikke bare i Europa men også på verdensplan, er der store forskelle på, hvor godt de enkelte europæiske lande klarer sig. Foto: Colourbox

Digitalisering: Selv om Danmark er det mest digitaliserede medlemsland i EU - og blandt de førende i verden - så går udviklingen i flere af vores nabolande også hurtigt.

Ifølge EU-Kommissions DESI-indeks har Danmark fx ikke ubetinget førertrøjen på, når det handler om digitale selvbetjeningsløsninger.

DESI
DESI, The Digital Economy and Society Index, er et indeks, der sammenligner EU medlemslandenes digitale performance på en række indikatorer og følger udviklingen i medlemslandene.

De fem dimensioner i DESI-indekset er Connectivity (netværk), Human Capital (kompetencer), Use of Internet (internetudbredelse), Integration of Digital Technology (erhvervslivets brug af IT og eHandel) samt Digital Public Services (eGovernment).

Vi har fuld fart på
Retfærdigvis skal det siges, at Danmark er helt i front på de fleste områder i indekset. Af rapporten, "Europe's Digital Progress Report 2017", fremgår det, at Danmark, Finland, Sverige og Holand har de mest avancerede, digitale økonomier i EU efterfulgt af Belgium, UK og Irland. Rumænien, Bulgarien, Grækenland og Italien ligger i bunden af listen.

Den digitale udvikling går ganske enkelt hurtigere i Danmark, end i mange af de lande vi sammenligner os med. Desuden har vi fx den største udbredelse af 4G netværk, 94 % af befolkningen er online, og de fleste danskere har grundlæggende it-færdigheder. Vi får også ros for at være gode til at udvikle og levere selvbetjeningsløsninger til borgerne. Alligevel topper vi ikke kategorien Digital Public Services.

Helt i top af indekset på det område ligger Estland nemlig efterfulgt af Finland, Holland og Danmark. Danmark scorer især lavt på indikatoren Open Data, og muligvis vil konsekvenserne af implementeringen af virk.dk bringe Danmark tættere på en førerposition næste gang DESIs årsrapport, "Europe's Digital Progress Report" udkommer i foråret 2018.

Store forskelle mellem medlemslandene
Mens vi i Danmark trods alt kan rose os af at være førende ikke bare i Europa men også på verdensplan, er der som sagt store forskelle på, hvor godt de enkelte europæiske lande klarer sig. Af DESI-indekset fremgår det fx, at mere end halvdelen af alle europære som skulle indlevere et skema til det offentlige i 2016 gjorde det online, men igen dækker tallene over store forskelle mellem EU's medlemslande med Rumænien, Ungarn og Kroatien, som lande der markerer sig i bunden af listen.

e-fakturering i Slovenien
Generelt set udvikler de fleste medlemslande sig dog positivt og hurtigt.

I DESI-rapport fremhæver forfatterne fx Slovenien for sit initiativ med online fakturering. I januar 2015 gjorde Slovenien sit e-faktura-system obligatorisk i forbindelse med en række transaktioner med det offentlige, og ifølge den slovenske Public Payment Administration modtog det offentlige i 2016 fire millioner fakturaer og udstedte selv 500.000 elektroniske fakturaer.

Det sparede det offentlige for omkring  to millioner EURO i 2016, lige som den private sektor opnåede store besparelser. Den 1. juni 2017 gik EU Kommissionen derfor ind og støtter nu udbredelsen og en opgradering af den slovenske løsning til nye europæiske standarder.

Også på dette område har Danmark været i front.

Danmark har det siden 2003 jfr. lov 1203, Lov om Offentlige Betalinger haft regler for elektronisk fakturering i det offentlige, herunder krav om EAN-numre for offentlige myndigheder og NemKonto til borgere.

Da loven blev implementeret i Århus Amt i den 1.februar 2005 omtalte den daværende formand for amtets styregruppe for projektet, Lisbeth Hejndorf, digitaliseringen af det samlede regnskab for "den største digitale revolution siden 70’erne, hvor IT typisk som det første sted i virksomhederne blev introduceret i regnskabsafdelingerne."

Stadig plads til forbedringer
De europæiske lande har trods en positiv udvikling stadig plads til forbedringer på en række områder. Fx er genbrug af de data, som det offentlige allerede har registreret, ifølge DESI stadig ikke udbredt i de europæiske lande.

For-udfyldte skemaer er tilgængelige i halvdelen af landene for mindre end halvdelen af de områder, hvor det er muligt.

Borgerne er parat
Til gengæld virker det som om, at europæerne i stadigt stigende grad er klar til at kommunikere digitalt med det offentlige.

I 2016 havde 13 % af borgerne  ikke en internetforbindelse, så de kunne kommunikere digitalt med det offentlige. Men af de resterende 87 %, som havde behov for at aflevere et skema til det offentlige, benyttede 52 % online-muligheden, mens 35 % foretrak offline-muligheden. Det er ifølge DESI et stort fremskridt i forhold til 2011, hvor kun 39 % af borgerne valgte at udfylde og aflevere ansøgninger mm online.

Samlet set vurderer DESI, at på bare fem år er 28 millioner borgere i EU gået fra at udfylde skemaer på papir til at benytte sig en eller anden form for digital selvbetjeningsløsning med det offentlige.

Læs selv DESI-rapporten, "Europe´s Digital Progress Report 2017", der udkom marts 2017.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor.