Konservatives IT-ordfører: Digitalisering skal spare borgerne tid og det offentlige penge

Arbejdsgange og grænserne mellem det offentlig og private forstyrres og udfordres mere end nogensinde af avancerede teknologier som kunstig intelligens, automatiserede processer og smarte robotter med potentiale til fuldstændig at revolutionere det offentlige. Men hvor går grænsen? Hvor siger politikerne til eller fra?

Anders_Johansson-Fotograf_Folketinget

Vi skal støtte automatisering og digitaliseringen, hvis det kan spare borgerne tid og det offentlige penge. Men borgerne skal være sikret en god og faglig korrekt sagsbehandling

Arbejdsgange og grænserne mellem det offentlig og private forstyrres og udfordres mere end nogen sinde af avancerede teknologier som kunstig intelligens, automatiserede processer og smarte robotter med potentiale til fuldstændig at revolutionere det offentlige. Men hvor går grænsen? Hvor siger politikerne til eller fra?

SamfundsDesign har bedt Folketingets partiers IT-ordførere forholde sig til de mange nye muligheder, der åbner sig for anvendelse af fx robotter, Big Data & Machine Learning i det offentlige.

Ordførerne har fået samme spørgsmål - og her er svaret fra Det Konservative Folkepartis IT-ordfører, Anders Retz Johansson.

Allerede nu giver avanceret teknologi mulighed for at søge i ustruktureret data og dermed søge og fremfinde mønstre, som kan understøtte sagsbehandling og myndighedsafgørelser. Men hvor sætter vi grænsen? Må software automatisk samle tilgængelige data fra alle kilder, så de indgår i sagsbehandlingen?

Grænserne sættes inden for persondataloven. Det er vigtigt, at vi ikke overskrider borgernes rettigheder og retsfølelse – blot fordi ny teknologi tillader det. For vi skal huske, at der er forskel på frit tilgængelige data og personfølsomme oplysninger. Men så længe man opererer inden for given lovgivning, så er det selvfølgelig positivt, hvis man kan sikre en hurtigere og bedre sagsbehandling ved ny teknologi. 

Sagsbehandling kan I stigende grad automatiseres og baseres på regler og historiske data, så borgeren allerede ved ansøgningen kan få et retvisende svar. I hvor høj grad skal vi gøre brug af de muligheder for at spare penge og effektivisere det offentlige?

Vi skal støtte automatisering og digitaliseringen, hvis det kan spare borgerne tid og det offentlige penge. Men borgerne skal være sikret en god og faglig korrekt sagsbehandling.

I dag kan mange borgere selv finde ud af at bestille ferierejsen eller spille lotto på nettet. Hvor meget skal borgeren forberede sig på selv at gøre i fremtiden, i form af selvbetjeningsløsninger, hvis man forventer ydelser fra det offentlige?

Det er svært at spå om. I dag forventes der allerede en del af borgerne, hvis man eksempelvis vil være på dagpenge eller gøre brug af kommunens ydelser. I takt med at flere og flere vokser op med digitalisering, bliver digitale løsninger en større del af vores liv.

Hvordan ser du, at digitale løsninger kommer til at påvirke samspillet mellem det offentlige og borgeren fremover?

Der er ikke nogen tvivl om, at digitale løsninger er en vigtig del af fremtiden. Dog det er nu engang sådan, at to borgere ikke kan tale med én offentligt ansat på samme tid – men det skaber mulighed for selvbetjening og en mere gnidningsfri kommunikation.

Er der grænse for, hvor meget vi kan og skal digitalisere?

Det er der. Jeg vil være varsom med at erstatte den menneskelige kontakt for indlagte patienter med en computer. For der er områder, hvor det ikke er etisk forsvarligt at digitaliserer. Men når det så er sagt, så ser jeg store muligheder for, at vi fremover kan bruge digitaliseringen til at skabe bedre forhold for danskerne.

Læs mere om folketingsmedlem Anders Retz Johansson

Annonce