Læs om muligheder og faldgruber i en verden, hvor alting taler sammen via nettet.
Det største marked for connected living er ifølge research- og konsulentvirksomheden Frost & Sullivan de store byer i verden, som potentielt vil stå for 54% af det samlede marked. Illustration: Getty Images
Anders læser International virksomhedskommunikation med speciale i organisation og ledelse på Aalborg Universitet.
Kontakt og følg Anders Fabricius Sørensen
Af: Anders Fabricius Sørensen
Markedet for connected living estimeres at nå en værdi på 731,70 milliarder dollars i år 2020. Men hvem lytter med, og hvem får fingrene i alle de data?
Connected living: Connected living er definitionen på en verden, hvor forbrugeren gennem diverse forbundne teknologier opnår en ny form for services. En verden hvor blandt andet video, stemme og andre dataservices takket være IoT, Internet of Things, gør det muligt for forbrugerne at være connected - uanset hvor i verden de befinder sig og tid på døgnet.
Evolutionen startede helt tilbage i 1970, men det var først i 1990, at pc'en og internettet gjorde det muligt at tilbyde teknologiske services til den almindelige forbruger.
Siden da har det kun gået en vej, og det har været fremad. Udviklingen har ført til disruption i mange brancher i en grad, så cloudløsninger, mobility og nu Internet of Things er blevet en integrereret del af vores hverdag.
Det største marked for connected living er ifølge research- og konsulentvirksomheden Frost & Sullivan de store byer i verden, som potentielt vil stå for 54% af det samlede marked.
Som private forbrugere har vi dog set den største udvikling i vores egne hjem. Vores private boliger har i løbet af de seneste år fået indbygget så megen teknologi, at vi i dag er i stand til at opvarme vores sommerhus via vores mobil, eller tænde for brændeovnen hjemme i stuen fra arbejdet.
Læs artikel: Undgå at gøre IoT til de kriminelles foretrukne slaraffenland
Den teknologiske udvikling gør, at vi i dag på mange område er connected med vores omgivelser, og det har fået markedet til at eksplodere med nye spillere og udbydere.
En interessant spiller på markedet er fx Bang & Olufsen, som med deres "BeoLink SmartHome" har en løsning, der gør hjemmet connected og tilpasset til forbrugerens behov og ønsker. Her kan forbrugeren blandt andet kan indstille sine præferencer, i forhold til hvordan hjemmet skal tage imod en, når man kommer fra arbejde; Skal musikken starte, kaffen brygges, eller skal lyset blot være tændt?
Et andet godt eksempel er Philips med sin Philips Hue-serie af smart light-pærer, der kan indstilles og styres trådløst.
Men connected living er ikke kun brugbart i private hjem. For borgere på landets plejehjem kan også få glæde af, at alting snakker sammen. Fx kan plejepersonalet ved hjælp af smartløsninger styre termostaterne hos de enkelte borgere, så de altid har den ønsket temperatur i deres stue baseret på deres individuelle præferencer, lige som smart gulve kan registere, om en ældre borger er faldet og har brug for hjælp.
Læs artikel: ISS har fyldt fremtidens arbejdsplads med sensorer
Al den teknologi, som kommer ind i vores hjem og i andre facetter af vores dagligdag, kræver først og fremmest, at den bagvedliggende infrastruktur så som bredbåndsforbindelser, mobilnettet og tekniske devices konstant videreudvikles og gøres bedre, så vi som forbrugere får den fulde oplevelse.
Men når teknologien flytter ind, opstår der også et større og langt sværere dilemma: Hvem lytter med, eller i værste fald: Hvem kigger med?
Sikkerheden bag connected living er et debatemne, som kan få folk op af stolene. For hvem beskytter os mod, at "nogen" lytter med i det skjulte?
Tag blot Amazons styresystem til hjemmet "Alexa". Alexa er udviklet til at interagere med hjemmet og kan via stemmestyring udføre en lang række opgaver.
Men hvem sikrer forbrugeren eller borgeren mod, at privatlivet ikke bliver overvåget af selv samme system og folkene bag?
Sikkerhed er et af de store etiske spørgsmål i forbindelse med hele markedet omkring connected living, og det vil i fremtiden også være et diskussionsområde.
Der skal mere gennemsigtighed til, og forbrugeren skal oplyses bedre om, hvem der har adgang til de data, som bliver genereret fx via stemmestyring, men også alle de andre features som connected living bringer med sig.
Kommer det på plads, er mulighederne nærmest uendelige, og kun fantasien og teknologien kan sætte grænsen.
Læs artikel: Danskere får Internet of Things i hjemmet med ‘smarte’ elmålere
Læs artikel: Når kunderne er i kontrol over egne data
Læs mere: Lad os digitalisere det offentlige sammen
