BOB tager imod fingeraftryk og udsteder pas

BOB er på arbejde hver dag på Ørestad Bibliotek, hvor den tager imod pasbestillinger, og flere BOB´s er på vej i 2017

Hej BOB

Borgerservice Online Boksen (BOB) er resultatet af fire års målrettet arbejde i Københavns Kommune med at udvikle skærmservice som en troværdig og meningsfuld kanal.

Når Dansk IT slår dørene op for årets digitaliseringskonference, Offentlig Digitalisering, står BOB parat i kulissen.

Håbet er nemlig at vinde årets digitaliseringspris. BOB er ikke en almindelig medarbejder fra Københavns Kommune, men en avanceret selvbetjeningsløsning, i det forkortelsen BOB står for Borgerservice Online Boksen.

I boksen kan kommunens borgere henvende sig, få taget billede, indtaste diverse oplysninger, aflevere fingeraftryk, kvittere digtalt og bestille nyt pas. 

BOB er på arbejde hver dag på Ørestad Bibliotek, hvor den tager imod pasbestillinger, og flere BOB´s er på vej i 2017.

Se Københavns Kommunes egen video om BOB.

Borgerservice Online Boksen (BOB) er resultatet af fire års målrettet arbejde i Københavns Kommune med at udvikle skærmservice som en troværdig og meningsfuld kanal.

Offentlig Digitalisering

BOB stiller op på konferencen Offentlig Digitalisering, der afholdes den 22. og 23. marts 2017 i Aarhus . "Offentlig digitalisering" er den største danske konference, der stiller skarpt på digitaliseringen af den offentlige sektor.

I forbindelse med konferencen uddeles Digitaliseringsprisen, der skal øge opmærksomheden på succesfulde og værdiskabende Digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor.

Digitaliseringsprisen bliver uddelt i tre kategorier; Effektiviseringsprisen, Velfærdsprisen og dommernes Specialpris. I 2016 vandt Region Syddanmark, Effektiviseringsprisen for projektet ”Teletolkning”, og Hjørring Kommune vandt Velfærdsprisen for projektet ”Sensorbleer”, lige som Dommernes Specialpris også gik til Hjørring Kommune for projektet ”Book en byggesagsbehandler”.

Annonce