Vi kan godt spå om fremtiden

SamfundsDesign har bedt Rolf Ask Clausen om at pege på, hvilke teknologiske landvindinger vi så har til gode, og han mener faktisk godt, at man med afsæt i Moore's lov kan forudsige hvilke teknologier, vi kommer til at se mere af i fremtiden.

Allerede i 1965 forudså en af chipproducenten Intels's stiftere, Gordon E. Moore, en svimlende teknologisk udvikling, som datiden havde svært ved at acceptere:

“Integrated circuits will lead to such wonders as home computers or at least terminals connected to a central computer automatic controls for automobiles, and personal portable communications equipment".

Moore's Lov
I dag kender vi glimrende Moores forudsigelser fra hverdagen i form af PC' en, selvkørende biler og smartphones. Hans forudsigelser, kendt som Moore's Lov, var baseret på en iagttagelse af, at ydelsen af computerchips for samme pris fordobles hver 24. måned.

Moore's Lov har vist sig at holde stik helt til i dag, hvor teknologien er så avanceret, at man nærmer sig det atomare niveau, hvor det snart ikke længere er muligt at optimere på de små siliciumskiver.

Næste step kan derfor blive molekylære computere eller kvantecomputere, der stadig tillader større regnekraft for den enkelte computer. Men båndbredden, altså evnen til at dele data i kabler eller trådløst, er også vokset eksponentielt. Alt sammen taler det for, at Moore's Lov stadig vil gælde mange år frem, altså stadig mere regnekraft for de samme penge, en regnekraft, som kan udnyttes til stadigt mere avancerede teknologiske løsninger.

Derfor konstaterer chefkonsulent, ingeniør og associeret partner i Instituttet for Fremtidsforskning, Rolf Ask Clausen da også nøgternt, at de offentligt ansatte, som håber på, at "alt det her med robotter og digitaliseringen" stopper på et tidspunkt, må tro om igen. For tværtimod.

Vi kan spå om fremtiden
SamfundsDesign har bedt Rolf uddybe sit syn, hvilke teknologiske landvindinger, vi har til gode i tre videoer.

I den tredje videoer, forklarer han, hvorfor vi med afsæt i Moore's lov faktisk godt kan forudsige hvilke teknologier, vi kommer til at se mere af i fremtiden.

Se også Intel's video om, hvordan superhurtige chips vil bane vejen for den kunstige intelligens.