Skal jeg mon sælge mine persondata til Mogens?
Mogens er data broker og vil gerne betale for mine data, men hvad er de værd?
- 21. november 2018
- Digitalisering
- Dataetik
- Big Data & Disruption
Per Roholt
Om Per Roholt
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering. Divisionen EG Citizen Solutions, hvor jeg arbejder, leverer innovative it-løsninger til det offentlige, baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ud over tjansen som redaktør samfundsdesign er jeg Communication Manager i EG Citizen Solutions. Det betyder jeg indgår i arbejdet med planlægning og eksekvering af virksomhedens kommunikations- og marketingstrategi.
Som redaktør for samfundsdesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historie rom digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
- Email: peroh@eg.dk
Udvalgte artikler
EU's nye GDPR-regler har givet den enkelte borger ret til at bestemme over sine egne persondata. Man kan fx få sine data udleveret – og sælge dem til en data broker. Men er det en god idé?
Ideen bag datahandlervirksomheden CIMA Technologies er at sælge persondata i anonymiseret form til fx forskere, myndigheder og virksomheder, der skriger på at opkøbe persondata.
– Når jeg har videresolgt dine persondata, tager jeg et lille servicegebyr, og resten af pengene får du. Det er supernemt, forklarer data broker Mogens Nørgaard, der med CIMA Technologies er blandt de første datahandlere i Danmark med sit datavault-/datatrade-projekt, hvor målet er, at borgere og virksomheder skal kunne handle med, donere og udveksle data.
Hvor mange penge, tak?
Spørgsmålet er, hvor mange penge der så er i det for mig? Og for Mogens?
EU estimerer i runde tal, at værdien af folks persondata ligger på omkring 100 milliarder euro.
Med lidt hovedregning betyder det, at en gennemsnitseuropæer som mig kan tjene op mod 1.000 euro om året på at sælge sine data.
Spørgsmålet er dog, hvor meget den enkelte borger som mig vil få ud af den handel. Og hvilke omkostninger det har for mig.
Læs artikel: Personal Data Stores giver det enkelte individ fordelen
Salg af rådata i Europa
Den tidligere CIO for it-nationen Estland, Taavi Kotka, er en anden europæer, der arbejder tæt sammen med EU-vicepræsident Andrus Ansip fra det digitale marked for at få gang i salget af rådata i EU.
Han mener – ligesom data broker Mogens Nørgaard – at EU-borgere skal kunne sælge deres persondata i anonymiseret form til virksomheders forskningsafdelinger, der efterspørger data inden for eksempelvis sundhed, forbrug og trafikadfærd.
– Det er klart, at har man specielle sygdomme eller en særlig adfærd, kan man tjene endnu flere penge, da sjældne data til ekstremt nødvendige løsninger er særligt efterspurgte, siger Taavi Kotka, som vurderer, at hver femte europæer er villig til at sælge sine data i anonymiseret form.
Læs artikel: Sådan tjekker du, at din kommunikation er sikker
GDPR sikrer anonymitet
Netop anonymiteten er ikke et problem, mener Mogens Nørgaard, som er CEO for it-virksomheden CIMA Technologies, der har indgået et tæt samarbejde med Taavi Kotka:
– Virksomheder og myndigheder skal slette data, i det øjeblik persondataene er indgået i forskningen sammen med hundrede eller tusinde andre personers anonymiserede datasæt. Så hvis man sørger for at sælge sine data igennem en anerkendt dataforhandler, kan det på ingen måder spores tilbage til den enkelte borger, mener Mogens Nørgaard, som ingen fare ser i handlen med private data:
– Allerede i dag genererer vi allesammen bunkevis af data, når vi bevæger os i trafikken, bliver syge eller køber varer. Men borgerne har ikke altid kontrol over disse rådata. Det kan de få nu med GDPR – og tilmed indløse deres personlige guldmine til kontanter, siger CEO Mogens Nørgaard.
Læs artikel: Staten vil tjene på DNA, sundhedsdata og forsøg på mennesker
Guldmine eller narreguld?
Pernille Tranberg, der er rådgiver i dataetik og medstifter af tænkehandletanken DataEthics, mener dog, at man skal tænke sig om mindst to gange, før man sælger sine persondata til fx private data brokers.
I sidste ende vil den pris, som man får for sine mest personlige data, nemlig slet ikke stå mål med udbyttet. For det vil være småpenge i forhold til, hvad virksomhederne kan få ud af at udnytte dataene, forklarer hun i et interview med DR:
– Oplysninger om din kræftsygdom er meget mere værd for dig end for en virksomhed, som vil have data fra 30.000 mennesker med kræft. Hvis oplysningerne betyder, at du ikke kan få et job på grund af en sygdom eller din seksualitet, skal du holde det for dig selv.
– Men der vil være nogle, der ikke har råd til at lade være. Kan man tjene et par tusinde om året på det her, er der selvfølgelig nogle, der vil gøre det, siger Pernille Tranberg til DR.
Læs artikel: Individer skal selv styre deres sundhedsdata
Læs artikel: Smertensbørnene hedder Sletning og Samtykke
Læs mere: Beskyt dig effektivt mod sikkerhedstrusler
Tag del i den digitale transformation ...
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Modtag nyhedsbrev én gang om ugen med de tre nyeste artikler. Intet andet.
