RPA-robot tager nordjyder med storm

Aalborg Kommune har fået udviklet en RPA-robot, der håndterer kommunens sygedagpengerefusioner hurtigere og bedre, end medarbejderne kunne. Alligevel har medarbejderne taget godt imod den nye kollega, og det er en af forudsætningerne for succes med RPA-projekter. Se videoen med lønkonsulent Jacob Andersen, der deler ud af sine erfaringer med RPA-teknologien.

RPA: Alene i 2017 håndterede lønkontoret i Aalborg Kommune 12.819 indberetninger om dagpengerefusion til ca. 3.800 personer. Indberetning modtages på pdf og skal bogføres og afstemmes manuelt, hvilket er en banal, men tidskrævende arbejdsopgave.

I samarbejde med EG udviklede Aalborg Kommune derfor en RPA-robot. Robotten modtager blandt andet pdf-dokumenterne, identificerer og overfører relevante data til valideringsark og bogfører de validerede beløb i kommunens lønsystem, EG SD Løn, fordelt på de rigtige tjenestenavne og enheder.

Hvad er RPA? Læs mere her

RPA-robotten har allerede fået kælenavnet Vera og arbejder sammen med sine fysiske kolleger på lønkontoret i Aalborg Kommune.

Softwarerobotten sparer 1,4 minut pr. indberetning, hvilket svarer til 300 mandetimer om året. Desuden er kvaliteten af arbejdet med håndtering af indberetningerne øget, så antallet af fejl mindskes.

Kom hurtigt og billigt i gang med RPA