Offentlige data er en uudnyttet guldgrube. Sådan lyder et velkendt mantra. Men måske er der tale om kiselguld? For ofte er offentlige data slet ikke brugbare, mener divisionsdirektør Johnny Iversen, EG.
Kendsgerningerne er, at selvom der ligger terabytes af data på det offentliges servere, er det stadig kun en brøkdel af dataene, der bruges til at skabe en mere intelligent datadrevet offentlig sektor. Foto: Colourbox
Johnny Iversen er divisionsdirektør for EG Citizen Solutions, der er den del af EG, der fokuserer på at levere digitale løsninger til det offentlige Danmark. Johnnys mål er at gøre EG til den mest værdifulde samarbejdspartner for det offentlige.
Som administrerende direktør for EG Silkeborg Data reorganiserede han virksomheden til sin nuværende succesfulde form.
Som ægte nordjyde startede Johnny for mere end 20 år siden som IT-tekniker i Target. Derfra gik rejsen over stadigt mere ansvarsfulde poster i bl.a. DAC-Data A/S, og IBS-koncernen, inden han kom til EG i 2013.
Undervejs har Johnny taget uddannelser som datanom, en HD i organisation og en EMBA med speciale i strategi.
Johnny sidder i bestyrelsen for Team Online, Silkeborg Data og Kommuneinformation.
Johnny deltager desuden i ITB’s Udvalg for offentlig digitalisering samt DI's udvalg for IT-politik.
Kontakt og følg Johnny Iversen
Offentlige data: I flere år har vi både i det offentlige og hos it-leverandørerne talt og talt om en bedre udnyttelse af data i det offentlige. Den gængse opfattelse er, at offentlige data er den rene guldgrube, der bare venter på at blive gravet frem.
I undersøgelsen "Barrierer for virksomheders dataanvendelse", udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen, er en af konklusionerne imidlertid mere nøgtern: Manglende overblik og manglende eller besværlig adgang til offentligt tilgængelige data udgør barrierer for virksomheders anvendelse af offentlige data.
Kendsgerningerne er, at selvom der ligger terabytes af data på det offentliges servere, er det stadig kun en brøkdel af dataene, der bruges til at skabe en mere intelligent datadrevet offentlig sektor. Et godt eksempel er vel hele den digitale arkivering, som finder sted lige nu – en opgave, der koster det offentlige millioner, men hvor det kniber med at få øje på projekter, hvor de historiske data udnyttes til prædiktiv analyse.
Så selvom vi ser flere og flere forsøg med business analytics og machine learning i kommunerne, går det generelt langsomt.
Ganske vist er vi kommet rigtig langt nogle steder, men vi bruger fortsat uforholdsmæssig lang tid på at indsamle data fra forskellige systemer og få dem konsolideret, vasket og gjort klar til at kunne bruges til beslutningsstøtte.
I bund og grund handler det om, at en stor del af de offentlige data reelt er ubrugelige i den form, de ligger i nu – eller at dataejerne hverken vil eller må udnytte data. I stedet for at strukturere data decentralt, isoleret i mindre enkeltstående applikationer, burde man bruge tiden på at gøre det muligt at sammenkøre data på tværs af hele den offentlige sektor. Det vil give mulighed for at lave mønstergenkendelse, som kan hjælpe til prædiktive analyser.
Læs artikel: Find jeres digitale it-guld i sprækkerne
Teknologierne er tilgængelige. Hvis man ser på udviklingen inden for det private erhvervsliv, formår de store spillere som Google, Amazon og Facebook at maksimere brugen af de data, som deres brugere stiller til rådighed. Ved at sikre sig retten til at bruge dataene direkte hos dataejerne får disse virksomheder mulighed for at opsamle store mængder af strukturerede data, som kan anvendes til forskellige prædiktive analyser.
Fx anvender virksomheder software som "Google Analytics" kombineret med predictive software til at gå historiske data igennem for at kunne være med til at forudse brugernes fremtidige efterspørgsel på virksomhedernes hjemmesider. Ved at kende den fremtidige efterspørgsel kan man målrette marketingaktiviteterne og dermed sikre et langt højere udbytte af sin marketinginvestering.
På samme måde kunne det offentlige hente værdifulde oplysninger ved at udnytte sine data bedre. Hvornår er børnene egentlig i vuggestue, og hvordan matcher det vagtplaner og åbningstider? På hvilke tider af døgnet er kommunens strømforbrug størst, og hvordan kan man flytte forbruget til et andet tidspunkt, hvor strømmen er billigere? Hvilken sammenhæng er der mellem årstiden og iværksættelse af særligt sociale indsatser kontra effekten af indsatsen? Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan få ud af data.
Se video: Data analytics i det offentlige er stadig i sin vorden
I rapporten "Analyse af barrierer for udbredelse af nye teknologier" har Deloitte undersøgt barrierer i staten, regionerne og kommunerne relateret til implementering af blandt andet robotic process automation (RPA), machine learning og Internet of Things (IoT).
Her svarer de adspurgte, at det først og fremmest er manglende kompetencer i det offentlige (52 %), ressourcer og prioriteringer (44 %) og juraen (41 %), der blokerer for bedre udnyttelse af offentlige data.
Netop disse barrierer er væsentlige og er netop dem, vi – leverandører og de offentlige myndigheder imellem – i fællesskab skal arbejde med at få nedbrudt. I mange private virksomheder er der både ressourcer og kompetencer til at kunne bringe teknologien i spil, men vi kan ikke gøre det uden de offentlige myndigheders faglige kendskab og viden. Netop kombinationen af høj faglighed hos myndighederne og høj teknisk faglighed hos leverandøren kan give os indsigt i områder, som vi ikke tidligere har haft indsigt i.
Prioritering er en nødvendighed. Al erfaring viser, at uden den politiske og ledelsesmæssige prioritering af området vil det fortsat gå langsomt med at tage teknologien i brug. Og sidst, men ikke mindst, skal vi sikre os, at juraen både sikrer den enkelte borgers rettigheder og åbner for, at teknologien kan anvende data til at give myndighederne et bedre beslutningsgrundlag.
Netop prioritering og villighed til at investere i en teknologisk understøttelse af forretningsgangene ser jeg som langt den største af de tre barrierer. Hvis ikke viljen er tilstrækkeligt til stede, er vejen til målet meget længere, og resultatet vil være væsentligt reduceret.
Desværre er det ikke lige meget, om det går hurtigt eller langsomt. For det voksende pres på velfærdssamfundet skaber uro blandt de borgere, der har brug for hjælp, samtidig med at det politiske pres for skattelettelser og dokumentation for, at hver anvendt krone tjener det rette formål, vokser.
Derfor foreslår jeg, at vi hurtigst muligt får nedsat et udvalg bestående af repræsentanter for det offentlige og it-branchen, der kan være med til at minimere ovenstående barrierer. Udvalget skal være med til hurtigt at bane vejen for, at teknologien kan bringes i spil på de områder, hvor det giver mening.
Teknologien er til stede til at give det offentlige bedre beslutningsdygtighed på baggrund af mønstergenkendelse i historiske data. Der findes masser af gode eksempler på forholdsvis simple projekter, og hvis det offentlige er villig til at tænke i nye baner, er der uanede muligheder i at skalere de mindre projekter, som vi allerede har.
Læs artiklen: Business intelligence: Længe leve standardrapporten!
Læs mere: Lad os digitalisere det offentlige Danmark sammen
Tilmeld nyhedsbrev: Tilmeld dig nyhedsbrev fra SamfundsDesign
