Det offentlige skal se at komme i gang med fx RPA, AI og machine learning i tide. Rådmand Jane Jegind fra Odense Kommune forklarer, hvorfor det haster.
Selv om kommunerne måske stadig hænger lidt i bremsen, er der dog meget at glæde sig over, mener rådmand Jane Jegind, Odense Kommune. Foto: Mette Kildebæk
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering. Divisionen EG Citizen Solutions, hvor jeg arbejder, leverer innovative it-løsninger til det offentlige, baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ud over tjansen som redaktør samfundsdesign er jeg Communication Manager i EG Citizen Solutions. Det betyder jeg indgår i arbejdet med planlægning og eksekvering af virksomhedens kommunikations- og marketingstrategi.
Som redaktør for samfundsdesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historie rom digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Ny teknologi giver større indsigt i, hvordan borgerne benytter byerne, og den viden bruges til mere effektiv drift og udvikling af by og borgerservice.
Nye teknologier som kunstig intelligens, virtual reality og blockchain er ved at blive en del af hverdagen i alle kommuner.
Men er kommunerne hurtige nok til at tage de nye teknologier til sig?
Det var et af de spørgsmål, som rådmand Jane Jegind, Odense Kommune, der også er medlem af KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, bad deltagerne om at overveje, da hun åbnede årets udgave af Digitaliseringsmessen i Odense:
- For få år siden var det kun de mest inkarnerede, som kendte til begreber som digital disruption. Den tid er ovre. Nu er robotter, kunstig intelligens, virtual reality og blockchain begreber, som vi hører om dagligt, sagde Jane Jegind i sin åbningstale og uddyber bagefter:
- Store internationale firmaer som Amazon, Facebook og Google er jo i dag meget langt fremme. Så langt er den offentlige sektor naturligvis slet ikke. Men vi må som politikere være insisterende på, at de nye teknologier er fremtiden. Alle skal tage dem til sig, for udviklingen af teknologierne kommer til at gå langt hurtigere, end vi har set tidligere, mener rådmanden, som derfor hilser KL's nye teknologisprings-projekt velkommen:
- Initiativet giver kommunerne mulighed for at blive klogere på, hvad de nye teknologier kan gøre for kommunerne, borgerne, arbejdsmiljøet og effektivteten.
Selv om kommunerne måske stadig hænger lidt i bremsen, er der dog meget at glæde sig over, mener Jane Jegind, der både fremhæver Danmarks 1. plads i verden, når det kommer til offentlig digitalisering, og de store fælles landvindinger som NemID, Digital Post og digital selvbetjening.
Som et aktuelt og borgernært eksempel peger hun desuden på et konkret projekt fra sin egen kommune. Her tester teknikeren et system fire steder i byen, hvor der er opsat sensorer. Ved hjælp af kunstig intelligens og machine learning kan systemet analysere simple kamerabilleder og fortælle, hvor mange der opholder sig eller bevæger sig gennem et specifikt område, samt om de går, cykler eller kører bil.
- Formålet er at få mere at vide om, hvordan byen bruges af borgerne. Det er vigtig viden i forhold til at udvikle og drifte byen, samt fx for at forstå, hvor mange besøgende en festival som Tinderbox eller HCA Festivals trækker til centrum af Odense, forklarer Jane Jegind.
Læs artikel: ISS har fyldt fremtidens arbejdsplads med sensorer
De nye teknologier giver en række muligheder for at udvikle velfærdsydelserne til borgere og virksomheder, men også en række dilemmaer, som kommunerne bliver nødt til at forholde sig til:
- Jublen og optimismen, mht. hvordan de nye teknologier vil vende op og ned på vores samfund, skaber en række dilemmaer og bekymringer hos både borgere og medarbejdere. Når vi fx taler om, at kunstig intelligens kan hjælpe os med at træffe beslutninger, betyder det så, at vi skal vænne os til, at det er maskiner og ikke mennesker, som behandler vores sag? Og hvordan kan vi være sikre på, at algoritmen ikke tager fejl, hvis det ikke er transparent for sagsbehandlerne og borgerne, hvordan en beslutning træffes?
Og nogle medarbejdere frygter at miste deres jobs, fordi nye teknologier kan overtage de funktioner, som de løfter i dag, siger Jane Jegind:
- Vi skal tage disse dilemmaer og bekymringer alvorligt. Først og fremmest skal vi have borgerne og medarbejderne tæt på, når vi har dialogen om teknologiernes kunnen og funktioner. Det er jo i sidste ende dem, som skal have gavn af teknologierne.
Også er det helt afgørende, at vi bliver klare i mælet om, hvad teknologierne egentlig betyder for vores medarbejdere og deres jobs i fremtiden. Jeg har desværre ikke svarene. Men hvis det kan være en trøst, så ser jeg ikke, at behovet for den borgernære service og den tætte relation mellem kommunens og dens borgere bliver mindre, selv i en mere digital fremtid, siger rådmand Jane Jegind, Odense Kommune.
Se video: Data Analytics i det offentlige er fortsat i sin vorden
Læs mere: Digital automatisering med softwarerobotter
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Modtag nyhedsbrev én gang om ugen med de tre nyeste artikler. Intet andet.
