Den 'transparente ladestation' synliggør den usynlige logik på en algoritmebaseret skærm, hvor man kan se, hvordan elektriciteten fordeles mellem de biler, der er ved at blive opladet. Ideen fra Holland passer godt til MyData-bevægelsen, da den skal få folk til at kommunikere med den nye teknologi og påvirke, hvordan den bruges.
Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver
Medstifter af tænkhandletanken Dataethics.eu
Medforfatter af bogen Dataetik - den nye konkurrencefordel (2016), Fake It (2012) og andre. Tidligere journalist på Politiken, chefredaktør på Tænk og rådgiver i Berlingske Media. I dag holder hun foredrag om datatidsalderen og digitalt selvforsvar for individer og om dataetik for virksomheder, som hun også rådgiver i at håndtere data på en ansvarlig måde.
Hun brænder for, at Norden - og Europa - ændrer den digitale infrastruktur, hvor det er mennesket i centrum og i kontrol over egne data.
Hjemmeside: dataethicsconsulting.com
dataethicsconsulting.com
Kontakt og følg Pernille Tranberg
Smart cities: I fremtidens smarte byer er gadeinventaret fleksibelt, så det tilpasser sig den konkrete situation og den person, der kommer i kontakt med det.
Der bliver konstant truffet drastiske valg ved hjælp af algoritmer. Det kan eksempelvis være, hvor længe trafiklysene skal være røde, alt efter hvem der bruger dem, hvornår og hvor gadelygterne skal være tændte, og hvordan man afgør, hvilken elbil der skal oplades først ved en ladestation. Alt sammen nyttige anvendelsesmuligheder.
For hvorfor ikke sørge for, at lyset ved fodgængerfeltet er grønt i længere tid, hvis fodgængeren er gangbesværet? Eller at gadelygterne slukker, når gaderne er tomme? Eller at ladestationen prioriterer elbiler over plug-in hybridbiler?
Men hvis man ikke kan se, hvilke valg der træffes eller hvorfor, kan man nemt føle sig fuldstændigt i teknologiens og algoritmernes magt. Man kan blot håbe på, at man bliver godt og retfærdigt behandlet. De forbrugere, som benytter de smarte teknologier, der er ved at blive udviklet og lanceres i løbet af de næste par år, ønsker transparens.
Eindhoven og den transparante ladestation
Sådan lød det i den pressemeddelelse, der blev udsendt, da ElaadNL, et videns- og innovationscenter specialiseret i smart opladning, og Alliander lancerede deres smarte ladestation i slutningen af september 2017 i den hollandske by Eindhoven.
En skærm på ladestationen viser, hvad der sker, når der prioriteres mellem de forskellige brugere. Hvor meget elektricitet er der til rådighed? Og hvordan fordeles den?
Et smart city-eksempel
Efter sit møde kommer Bo tilbage til sin elbil og opdager, at den ikke er blevet helt opladet. Han undrer sig over, hvad der er sket, og kan se på skærmen, at hans bil var ved at blive opladet til at begynde med, men at dette ændrede sig, da to andre biler kom til.
Da den anden bil blev tilsluttet, blev den strøm, der var til rådighed, fordelt mellem de to biler, men da den tredje bil ankom, blev størstedelen af strømmen omdirigeret til denne. Algoritmen opprioriterede den tredje bil – en delebil, som har forrang ifølge kommunens politik. Bo optager hændelsen på sin smartphone, så han har dokumentation at fremvise, hvis det sker igen.
Vejen til et 'smart society'
Byrådet i Eindhoven arbejder primært hen imod at fremme et smart samfund snarere end en smart by.
I den smarte by skaber teknologierne nogle bedre leveforhold, men byen har en topstyret organisering.
Eindhoven ønsker til gengæld at udvikle og anvende ny teknologi i gader og kvarterer i samarbejde med de lokale indbyggere og brugere.
Byen synes, at borgerne skal have mulighed for at få indflydelse på den teknologi, der skal gøre byen bedre at bo i, og derfor afprøver man nu ideen gennem et par projekter.
Mere om projektet
Konceptet forklares i denne korte tegnefilm (på engelsk).
Læs whitepaper om projektet her (på engelsk).
