
I DatAmerika har borgerne opnået de fulde rettigheder til deres persondata takket være GDPR. Illustration: EG
– eller hvorfor Mogens elsker GDPR mere end andre!
I DatAmerika har borgerne opnået de fulde rettigheder til deres persondata takket være GDPR. Illustration: EG
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
GDPR er en gave ikke alene til borgerne i Europa, men til alverdens folkeslag, mener CEO Mogens Nørgaard, CIMA Technologies.
Hvis man i dag skulle forsøge at tegne et nyt verdenskort, skulle man måske tage udgangspunkt i det digitale verdensbillede. For så ville verden primært bestå af tre store kontinenter med vidt forskellig tilgang til den enkelte borgers personlige data med DatAmerika som det nye kontinent.
Det mener parallel-iværksætter og CEO Mogens Nørgaard, CIMA Technologies.
Ifølge Mogens Nørgaards verdenskort består den digitale verden af tre kontinenter, der har hvert sit syn på borgerens ret til egne data:
Mogens Nørgaard lægger ikke skjul på, at han er en digital globetrotter med kursen rettet direkte mod DatAmerika, som han ser som fremtidens land – et digitalt kontinent, der er ved at opstå af it-havet takket være EU's GDPR-regler og en skærpet global bevidsthed om datas betydning og potentielle magt:
– Mange har haft travlt med at tale om besværet med GDPR. De færreste har til gengæld givet sig tid til at reflektere over, hvilken gave GDPR er. Da de blev vedtaget, blev jeg så glad, at jeg skrev min egen sang om det!
Læs artikel: Dataanalyse er ikke farligt: Vi kan hacke os til bedre nordiske velfærdssamfund
For Mogens Nørgaard er GDPR altså noget af det største, der er sket for borgerne i Europa – måske i hele verden.
– Jeg sammenligner lidt med internettets opfindelse. Endnu har vi nemlig kun snuset til, hvad det personlige ejerskab til data kan bruges til, mener Mogens Nørgaard:
– Vi er først ved at opdage det nye kontinent. Vi stævner stille mod kysten, aner konturerne, ser stranden og træerne. Vi skal først i land og gøre vores kommende positive og negative opdagelser, men vi står helt uden tvivl over for helt nye uanede muligheder – og såmænd nok også nogle trusler, mener Mogens Nørgaard.
– Det enkelte menneske har simpelthen fået overrakt rettighederne til sine personlige data af EU. Det er stort.
Ifølge Mogens Nørgaard er GDPR da også ved at få indflydelse på de andre "kontinenter" – i hvert fald på den ufrie verden:
– I USA er man meget opmærksomme på konsekvenserne af GDPR-reglerne, der jo blandt andet har stor betydning for samhandlen, siger Mogens Nørgaard, der samtidig er bedrøvet over, at resten af danskerne tilsyneladende ikke er lige så begejstrede for mulighederne i det nye DataAmerika, hvor borgeren har ret til at se, rette, slette, få udleveret og selv sælge sine data.
– EU har begået en genistreg, men danskerne har meget svært ved at se det. Muligvis på grund af vores selvopfattelse, hvor vi altid er af den overbevisning, at vi er det klogeste folkefærd i hele verden, og at ingen andre kan gøre tingene bedre, end vi kan.
Tag for eksempel reglerne om DPO, en Data Protection Officer, der nu er bedre beskyttet end en fællestillidsmand på arbejdspladsen. Samtidig skal DPO'en ifølge EU nu have direkte adgang til topledelsen! Data har aldrig været så godt beskyttet som nu, så vi må i gang med at udnytte data mere.
Læs artikel: Dansk datahandler vil sælge dine private data
Endnu en barriere for bedre udnyttelse af data er ifølge Mogens Nørgaard det offentliges manglende evne til at stille data til rådighed:
– Lige nu er rigsrevisionen ved at undersøge, om det offentlige bør bringe flere af deres data i spil, men det er jeg slet ikke i tvivl om, at det offentlige skal, siger Mogens Nørgaard:
– Når kommunerne frigiver data om køreplaner for busserne, sker det typisk i form af en pdf. Her bør vi adoptere lidt mere af amerikanernes filosofi om, at alle offentlige data tilhører alle – naturligvis med respekt for at beskytte de følsomme personoplysninger som beskrevet i GDPR-reglerne.
Nu må vi se at komme i gang med at udnytte de mange data, som det offentlige og den enkelte har liggende, til at skabe helt nye løsninger og produkter, slutter CEO Mogens Nørgaard, CIMA Technologies.
Læs artikel: Offentlige data er ofte ubrugelige