Dansk Folkepartis Ungdom: Digitalisering er superfornuftig, men…

-Vi skal passe på, at vi ikke har så travlt, at vi hængter fx de ældre af, når vi digitaliserer. De mener formanden for Dansk Folkepartis Ungdom.

Chris Bjerknæs - Dansk Folkepartis Ungdom

Jeg kan godt frygte, at digitaliseringen kan gå ud over brugervenligheden, specielt for de ældre generationer, mener landsfornmanden, Chris Bjerknæs, Dansk Folkepartis Ungdom.

Digitalisering: Danmark skal være et stærkere og mere trygt digitalt samfund.

Derfor har SamfundsDesign givet de politiske ungdomspartier muligheden for at svare på, om de synes udviklingen går i den rigtige retning, og hvad de synes om, at Danmark skal være mere digitalt.

Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs, mener, det vigtigste er, at digitaliseringen ikke går stærkere, end at borgerne kan følge med:

- Det er naturligvis vigtigt, at vi som samfund udvikler os, at vi optimerer og af-bureaukratiserer i det omfang det er muligt.

Så hvis man kan lave digitale løsninger, som er både bedre og smartere, samtidig med at de er sikre og brugervenlige, ja, så er det dødvigtigt, at vi digitaliserer. Men det må ikke ske for en hver pris.

Hvor digitalt skal fremtidens Danmark være?
Jamen, fremtidens Danmark skal være så digitalt som det er muligt inden for de rammer, som jeg beskrev før, siger formanden for Dansk Folkepartis Ungdom:

- Det grundlæggende er, at vi må ikke hægte nogen af og vi må ikke gå på kompromis med de bedste og mest sikre løsninger - også selvom de kan være mere besværlige.

Hvilke muligheder og udfordringer ser du ved det digitale samfund?
Jeg ser især udfordringer i form af sikkerhed som et hovedargument.

Jo mere digitalisering og risiko for hacking, systemnedbrud og alt muligt, som gør, at kinesere får adgang til danske cpr-numre eller at russere kan nedlægge forsvarets systemer, desto mere problematisk er digitaliseringen.

Desuden kan jeg godt frygte, at digitaliseringen kan gå ud over brugervenligheden, specielt for de ældre generationer.

Endelig vil jeg da også fremhæve risikoen for, at vi sætter samfundet på pause. Bare se, hvordan al handel går markant i stå, når NETS, Dankort og MobilePay bryder sammen! Det er de ting, der bekymrer mig. Men kan vi få styr på alle elementerne, ja, så er digitalisering super fornuftigt, mener Chris Bjerknæs.