Robotter i alle afskygninger indtager det private erhvervsliv og trænger ind i danskernes hjem, men i det offentlige ser man kun robotterne i små, afgrænsede forsøg. Læs divisionsdirektør Johnny Iversens klumme, hvor han rejser spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige egentlig tør slippe robotterne løs.
Johnny Iversen er divisionsdirektør for EG Citizen Solutions, der er den del af EG, der fokuserer på at levere digitale løsninger til det offentlige Danmark. Johnnys mål er at gøre EG til den mest værdifulde samarbejdspartner for det offentlige.
Som administrerende direktør for EG Silkeborg Data reorganiserede han virksomheden til sin nuværende succesfulde form.
Som ægte nordjyde startede Johnny for mere end 20 år siden som IT-tekniker i Target. Derfra gik rejsen over stadigt mere ansvarsfulde poster i bl.a. DAC-Data A/S, og IBS-koncernen, inden han kom til EG i 2013.
Undervejs har Johnny taget uddannelser som datanom, en HD i organisation og en EMBA med speciale i strategi.
Johnny sidder i bestyrelsen for Team Online, Silkeborg Data og Kommuneinformation.
Johnny deltager desuden i ITB’s Udvalg for offentlig digitalisering samt DI's udvalg for IT-politik.
Kontakt og følg Johnny Iversen
Digitalisering: Robotterne kommer – om en fremtid uden arbejde. Sådan lød titlen på en meget omtalt bog fra 2015 af den amerikanske journalist Martin Ford. I sin gennemresearchede bog, der blev en bestseller både i USA og herhjemme, beskriver han, hvordan vi står over for en fremtid uden arbejde, fordi arbejdet bliver overtaget af forskellige former for robotter. Det gælder vel at mærke ikke kun det hårde, tunge arbejde, men også det arbejde, som middelklassen tjener penge på – lige fra sagsbehandling af forsikringssager til analyse af røntgenbilleder og køb og salg af avancerede finansielle produkter.
Martin Fords tanker er blevet udfordret fra mange synsvinkler. Især er mange uenige med hans påstand om, at robotterne tager arbejdet fra folk – for der vil altid dukke nye arbejdspladser op, når de gamle forsvinder, lyder argumentet.
I rapporten A future that works: The impact of automation in Denmark anslår McKinsey fx, at robotter og digitalisering vil koste 470.000 jobs i 2030, men samtidig skabe 495.000 jobs. Dermed vil der blive 25.000 flere jobs. Af de 495.000 nye jobs vil de 165.000 være helt nye typer jobs, mens de 330.000 vil være mere traditionelle jobs, der bliver skabt, fordi produktiviteten øges.
Herhjemme har frygten for robotterne indtil nu da også kunnet ligge på et meget lille sted. Industrien er glad for at nedbringe produktionsomkostningerne, og i det offentlige står man over for en voksende ældrebyrde og udsigten til mangel på arbejdskraft.
Også inden for det offentlige ser man derfor positivt på en øget anvendelse af robotter, fx robotter til forflytninger på plejehjem, omsorgsrobotter til demente, robotstøvsugere til ældre og selvskyllende toiletter til handicappede. Men hvad med softwarerobotterne, der kan overtage det trivielle administrative arbejde? En robot kan jo godt udstede et pas, rekvirere en straffeattest eller behandle en ansøgning om byggetilladelse – og meget, meget andet.
Når det kommer til softwarerobotter til sagsbehandling, er det alligevel som om, man stadig er lidt forsigtig – eller måske ligefrem overforsigtig. Mit indtryk er i hvert fald, at de forsøg med softwarerobotter, vi hidtil har set, foregår i begrænset omfang på enkelte kontorer i enkelte forvaltninger i enkelte kommuner – ikke på tværs af forvaltninger eller kommuner.
De begrænsede forsøg er stadig få og kaster sjældent nye og meget større projekter af sig. Hvorfor? Umiddelbart virker de enkelte forvaltninger ikke topmotiverede for at optimere, da besparelserne sjældent kommer den enkelte forvaltning til gode. Eller er man bange for at afskaffe sit eget arbejde?
Læs artikel: Kunstig intelligens stormer frem – mod din stol
Naturligvis kan det være en udfordring lokalt, når medarbejderne må se på, at de pludselig får en ny robotkollega, der løser flere hundrede timers arbejde på få minutter.
Når den første robot møder på arbejde, er den selvfølgelig spændende, og den fjerner en række kedelige opgaver og reducerer arbejdspuklen i spidsbelastningsperioder.
Når den tredje eller fjerde robot er i sving, og den menneskelige medarbejderstab begynder at blive reduceret, bliver det straks sværere, for selvom de ressourcer, der frigøres fra administrative opgaver, kan konverteres til fx flere varme hænder i ældreplejen, vil det sjældent være de personer, der bliver opsagt, som får arbejde et andet sted i organisationen.
Er det en korrekt påstand, at det offentlige hænger i bremsen, fordi medarbejderne er bange for at miste deres job? Det kan være svært at dokumentere, så jeg vil hellere angribe problemet fra en anden vinkel og komme med tre gode råd, der kan være med til at øge effektiviteten i det offentlige gennem digitalisering med nye teknologier som RPA.
Læs mere: A future that works
Hvis vi skal have held med at digitalisere det offentlige og overlade en større del af det administrative arbejde til robotter – og på sigt forskellige former for kunstig intelligens – skal politikerne tage ansvaret for processen. De er nødt til at melde klart ud, hvad målet er, hvorfor robotterne skal i spil, at det vil koste arbejdspladser, og hvor medarbejderne skal se sig selv i den fremtidige organisation.
Læs artikel: Fremtidens intelligente kommune
I de afdelinger, som går foran, skal medarbejderne sikres en andel af effektiviseringsgevinsten. Den andel kan antage mange former, fx mulighed for at få mere udfordrende opgaver, tilbud om efteruddannelse/omskoling eller slet og ret belønning i form af tid og penge baseret på den opnåede effektivitet.
Læs artikel: Mennesker – ikke maskiner – skal træffe afgørelserne
Endelig bør man i de enkelte kommuner begynde at overveje reglerne for robotmedarbejdere. Er de interne medarbejdere eller eksterne medarbejdere, der varetages af private leverandører ligesom vikarer fra et sygeplejerskebureau? Må robotter arbejde, når der er arbejdsnedlæggelse? Hvor mange robotter må der være? Må man slukke for robotterne? Skal en robot betale skat? Spørgsmålene kan virke absurde, men rent faktisk har EU i flere år arbejdet på at få defineret, hvad en robot er, og hvilke rettigheder robotterne har på det europæiske arbejdsmarked.
Det offentlige Danmark må også formulere et sæt regler, der sætter grænser for, hvordan robotter kan og må arbejde, så den digitale transformation kan foregå på transparent og konstruktiv vis.
Læs artikel: EU-flertal bag fælles krav til robotter
Min grundholdning er, at vi hverken har mulighed for eller råd til at lade være med at bringe robotter og kunstig intelligens i spil i det offentlige, hvis effektiviteten skal fastholdes og produktiviteten øges, så velfærdssamfundet kan overleve. Lige nu går det for langsomt.
Derfor må vi sammen få set på, hvad barriererne er, og hvordan vi sammen kan overvinde dem, for ja – robotterne kommer!
Læs artikel: Kan robotterne give dig varme hænder?
Se video: Softwarerobot tager nordjyderne med storm
Læs mere: Digital automatisering med softwarerobotter
