Dataanalyse er ikke farligt: Vi kan hacke os til bedre nordiske velfærdssamfund

Af Keld Zornig, VP Nordic for SAS Institute

Dataanalyse: Den verserende mediehistorie om Facebooks og andre aktørers brug af data har gjort temaet brandhedt. Det kan komme helt bag på os i branchen, som har beskæftiget os med data og analyse igennem mange år.

Jeg kan kun hilse velkommen, at der nu bliver sat fokus på etik omkring brug af data og den information, vi vælger at dele med gratis webtjenester, som til gengæld tjener deres penge på at vide en masse om os og give adgang til målrettede annoncer. Selvfølgelig skal man som bruger vide, hvad man har givet samtykke til.

Jeg håber til gengæld også, at der i slipstrømmen på den megen omtale vil blive skabt en mere generel interesse for, at data og ikke mindst analyse af data også kan bruges i samfundets tjeneste, og at der kan være meget mere interessant viden gemt i data end det, man kan få ud af at vide, at jeg har liket 39 katte-videoer på sociale medier.

For nylig var jeg medvært for en nordisk konkurrence, en såkaldt hackathon, hvor vi i SAS sammen med Intel havde inviteret ni hold fra vores partnere, som stillede med hold af unge dataanalytiske talenter til at give bud på, hvordan man kunne løse eller belyse en række samfundsmæssige problemer via SAS' Viya-platform, der kan håndtere store datamængder, machine learning-teknikker og samarbejde med open source-programmer.

Machine learning – kender du hjernen bag kunstig intelligens?

Jeg var dybt imponeret over de bud, de ni hold i 'Smarter Together-konkurrencen' vendte tilbage med, og det bekræftede min tro på, at vi kan belyse velkendte problematikker meget bedre, når vi tager big data til hjælp og engagerer dygtige unge mennesker til at tænke ud af boksen. Her er et par af eksemplerne på de anvendelsescases, der kom på bordet:

Et satellitbaseret overvågningssystem, der kan påvise fravigende adfærd i flåder af fiskebåde, som måske kan være tegn på ulovligt fiskeri. Overvågning til søs er som bekendt en bekostelig affære, og overfiskning er et kæmpe problem for biodiversiteten i verdenshavene. Her får myndighederne et fingerpeg om, hvor de med fordel kan sætte ind. Teamet fra Knowit blev i øvrigt vindere af konkurrencen med dette konkrete problem, som kan løses.

Et værktøj til beslutningsstøtte, som sikrer ensartethed i tilgangen til at skabe behandlingsplaner for cancerpatienter. Metoden gør det lettere at overskue alle de data om den enkelte patient, som en gruppe af speciallæger og behandlere skal have med i deres fælles overvejelser, og sikrer en ensartet tilgang, uanset hvem der har mulighed for at deltage i de enkelte møder. Dermed skabes der mere tid til patientens faktiske behandling.

Andre gode cases handlede om at få skabt trafiksikkerhed på de farligste veje eller sikre, at man kender den eksakte position på isbjerge, som ellers kan skabe problemer og personfare for både søtrafik og olie- og gas-udvinding.

Læs også: Dataanalytics i det offentlige er stadig i sin vorden

Alle store samfundsomvæltninger har sol- og skyggesider. Data og anvendelsen af data har et enormt potentiale for at bidrage til, at vi fortsat har råd til stærke nordiske velfærdssamfund, og jeg har stor tiltro til, at de 'datadrevne' unge kommer til at bidrage positivt. De brænder efter at gøre en forskel, og det kommer de helt sikkert til. 

Baserer du dine beslutninger på data eller mavefornemmelser?

• Del