
Det er en helt ny digital verden, som inden for de kommende år vil blive til virkelighed, når det kommende 5G-net skal udrulles i Danmark. Foto: Colourbox
Samtidig skal erhvervslivet have gunstige muligheder for at teste de nye muligheder.
Det er en helt ny digital verden, som inden for de kommende år vil blive til virkelighed, når det kommende 5G-net skal udrulles i Danmark. Foto: Colourbox
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Der skal være klare og gennemsigtige rammer for teleselskaberne, når det ultrahurtige 5G-net skal udrulles i de kommende år.
Samtidig vil regeringen sikre, at erhvervslivet får gunstige forhold til at gennemføre test af 5G-teknologi.
Det skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.
Det er en helt ny digital verden, som inden for de kommende år vil blive til virkelighed, når det kommende 5G-net skal udrulles i Danmark.
Regeringen har derfor udarbejdet en 5G-handlingsplan for Danmark, der skal sørge for, at teleselskaberne har så gode forhold som muligt til at udrulle 5G, og at erhvervslivet kan udvikle nyskabende 5G-løsninger.
– Det er helt afgørende for fremtidens samfund og den teknologiske udvikling, at vi skaber de bedst mulige rammer for, at teleindustrien kan få sat gang i udrulningen og anvendelsen af det hurtige 5G-net. Danmark skal være med helt fremme, så vi fastholder vækst og arbejdsplader inden for teknologiområdet, siger teleminister Lars Chr. Lilleholt (V)
5G-handlingsplanen er udarbejdet med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra blandt andet telebranchen, indholdsbranchen, universiteter, kommuner, regioner og sektorer såsom landbrug, transport og it.
Læs artikel: Danskerne får Internet of Things i hjemmet
De nye 5G-net er først og fremmest meget hurtigere, mere pålidelige og har ekstremt korte svartider i forhold til de kendte 4G-net, som de fleste danskere anvender i dag.
Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor fx robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver.
Konkret vil regeringen med den nye 5G-handlingsplan arbejde for, at de nødvendige 5G-frekvenser bliver stillet til rådighed i rette tid.
Det sker ikke mindst, fordi teleselskaberne skal investere store summer i udrulningen af 5G.
Samtidig skal der være mulighed for at gennemføre forsøg og tests af 5G-teknologi. Endvidere vil regeringen sørge for, at udrulningen kan ske så gnidningsfrit for teleselskaberne som muligt. Endelig skal der ses på, om teleselskaberne kan dele 5G-infrastruktur, så det bliver billigere at udrulle.
– Med handlingsplanen får vi sat markant skub i den næste teknologiske tidsalder. Vi har stolte traditioner for innovation og teknologisk udvikling i Danmark, og med 5G-nettenes snarlige ankomst er det vitalt, at vi ikke halter efter. Vi skal være med helt fremme i førerfeltet, siger teleminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.
I teleforliget fra maj 2018 er det besluttet, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi.
Læs mere: 5G-handleplan for Danmark
Læs artikel: IoT vil revolutionere sundhedsvæsenet
Læs mere: Digital automatisering med softwarerobotter