Business case på RPA er positiv i Odense Kommune

Odense Kommune har gode erfaringer med at lade deres RPA-robot, Tyra, løse en række manuelle og trivielle opgaver for sagsbehandlerne. Kommunens business case er positiv af to årsager, mener it- og digitaliseringschef, Jørgen Brolykke Rasmussen.

Positiv-businescase-rpa

Hvis man ser på Odense Kommunens business case på RPA er den positiv af mindst to årsager, mener it- og digitaliseringschef Jørgen Brolykke Rasmussen. Foto: Colourbox

RPA: Erfaringerne med brug af RPA, Robotic Process Automation i Odense Kommune vokser.

Og hvis man ser på kommunens business case er den positiv af mindst to årsager, mener it- og digitaliseringschef Jørgen Brolykke Rasmussen.

For det første kan man ved hjælp af RPA lade kommunens robot Tyra overtage en række manuelle og trivielle processer fra sagsbehandlerne og derved løse opgaverne op til fire gange hurtigere.

For det andet betyder anvendelsen af RPA-teknoloigi at man kan få løst opgaven korrekt første gang, idet man eliminerer den menneskelige faktor i de gentagne arbejdsopgaver, hvor de fx alene drejer sig om at kopiere data fra det ene system korrekt over i en felt i et andet system.

- Det er med til at give en positiv businesscase, at opgaven udføres korrekt første gang. Kvalitetsforbedringen indebærer også en bedre kontrol dokumentation, hvilket i sidste ende jo betyder  korrekte udbetalinger og refusioner, hvilket jo også bidrager til den positive businesscase, siger Jørgen Brolykke Rasmussen.

Se videointerview med it- og digitaliseringschef, Jørgen Brolykke Rasmussen, Odense Kommune, hvor han fortæller, hvad det er for opgaver, hvor kommunen har bragt RPA-teknologien i anvendelse, og hvad man har fået ud af at gøre det.