Skal du udbetale løn i bitcoins?

Disruption: Ideen bag Bitcoin er, at der ikke er en central enhed såsom en bank, en kreditkortudbyder eller en stat, der styrer transaktionerne. Derimod valideres hver enkelt transaktion af en kæde af foregående transaktioner, hvilket sikrer validiteten. Systemet kan således ikke snydes eller hackes, idet en ukurant transaktion straks ville blive afvist af den eksisterende kæde.

For at stjæle en Bitcoin ville man, ifølge Don og Alex Tapscott, forfatterne bag en nyligt udkommet bog om blockchain-teknologien, ”være nødt til at omskrive hele dens historik i kæden ved højlys dag, hvilket praktisk talt er umuligt.”

Ikke desto mindre har flere nyhedsmedier adskillige gange kunnet rapportere om tyverier af diverse kryptovalutaer i en størrelsesorden svarende til adskillige millioner, hvis man regner om til mere etablerede valutaer.

Bitcoin blev skabt i 2008, og der bliver ved hjælp af avancerede matematiske algoritmer løbende frigivet nye Bitcoins, indtil verden i år 2150 når op på 20.999.999,99 …, som er det maksimale mulige antal. Tilsvarende inddelingen af vores egen valuta i kroner og øre kan Bitcoins inddeles i mindre ”bidder” kaldet Satoshi. En satoshi svarer til en hundrede-milliontedel eller 0,000000001 Bitcoin, hvilket er den minimale andel af en Bitcoin, man kan besidde. Hver handel med Bitcoin omfatter et fast transaktionsgebyr, som ikke går til en centralbank eller et kreditkortselskab, men derimod til den, der validerer handlen i kæden. Systemet er designet således, at transaktionsgebyret falder, efterhånden som værdien af bitcoins stiger.

Ifølge Tom Storm, direktør for forretningsudvikling i BEC, som er en af Danmarks største fintech-virksomheder (fintech er en sammentrækning af finance and technology, red.), er det imidlertid ikke kryptovalutaer som Bitcoin, der er det egentligt interessante; men derimod teknologien bag, blockchain, grundet dens mange øvrige anvendelsesmuligheder.

Blockchain
Bitcoin baserer sig på Distributed Ledger Technology, i daglig tale også kendt under betegnelsen blockchain, og teknologien kan anvendes til mange andre formål end kryptovaluta.

World Economic Forum, der netop i august måned har udgivet en rapport om Distributed Ledger Technology efter et topmøde (kan downloades her), nævner en række eksempler på anvendelse af teknologien, der muliggøres af smarte kontrakter:

Globale betalinger: Inden for de seneste to-tre år alene har vi oplevet en enorm udvikling i markedet for betalinger herhjemme. Siden indførelsen af straksoverførsler (øjeblikkelig overførsel af penge mellem banker, red.) i Danmark i november 2014 har vi set nye muligheder for mobilt understøttede betalinger som eksempelvis Mobilepay, ligesom det kontaktløse betalingskort har set dagens lys og gjort det både nemmere og væsentligt hurtigere at benytte betalingskort i den daglige handel. Forlænger vi tankeeksperimentet, er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvor langt vi kan komme med nye betalingsformer, der alle kan understøttes af smarte kontrakter.
Ifølge rapporten fra World Economic Forum er det nødvendigt blandt andet at have internationale standarder på plads for at kunne gennemføre betalinger uden en regulerende myndighed—og med den stigende brug af data som betalingsmiddel bliver de smarte kontrakter blot endnu mere relevante at forholde sig til.

Forsikring: Forsikringsselskaber vil kunne bruge smarte kontrakter i form af blockchains blandt andet til at automatisere skadebehandling og mønstergenkendelse i forbindelse med forsikringssvindel.

Syndikerede lån: Store byggeprojekter som lufthavne eller andet af en størrelse, der eksempelvis nødvendiggør samfinansiering af flere pengeinstitutter, vil kunne drage nytte af smarte kontrakter i blandt andet risikovurdering, eksport- og toldsbestemmelser og underwriting.

Ligeledes kunne man forestille sig andre anvendelsesmuligheder for blockchain inden for eksempelvis offentlig administration, hvor teknologien eksempelvis kunne anvendes af Skat, i forbindelse med afholdelse af valg, eller som en fornyelse af det efterhånden noget bedagede CPR-system.

Udfordringer og muligheder
Et konkret eksempel på et område, hvor blockchain-teknologien kunne anvendes, er betalinger og pengeoverførsler på tværs af Europa. Med eksempelvis SEPA-samarbejdet og Nets, der netop har solgt straksoverførsler til en gruppe italienske banker, synes det oplagt at tage blockchain-teknologien i nærmere øjesyn.

Dog er den muligvis største udfordring i dag ifølge Tom Storm fra BEC netop de store datamængder, der ville blive genereret. Hvis blockchain for alvor skal vinde indpas på eksempelvis det europæiske marked for betalinger, hvor der dagligt foregår hundreder af millioner af transaktioner, der hver især kunne omfatte hundredevis af gigabyte data, er der derfor behov for en stærkere infrastruktur end den, vi kender i dag.

Fakta:

• Bitcoin er en såkaldt kryptovaluta, der så dagens lys i 2008. Idéen bag Bitcoin er at skabe en valuta, der ikke er reguleret af en central virksomhed eller myndighed, men som styres og ejes af fællesskabet, og som ikke kan udsættes for svindel.
• Blockchain eller Distributed Ledger Technology er den teknologi, der ligger til grund for kryptovalutaer som Bitcoin, og som også kan anvendes til såkaldte smarte kontrakter i en lang række andre sammenhænge.
• Den omtalte bog om Bitcoin hedder “Blockchain Revolution: How the Technology Behind Bitcoin Is Changing Money, Business, and the World” og er skrevet af Don Tapscott og Alex Tapscott. Se desuden blockchain-revolution.com
• SEPA står for Single Euro Payments Area og er et EU-initiativ, der har til formål at forenkle betalinger i Euro. Se mere her.

Artiklen er skrevet af Af Caspar Miller, Situation Manager, JN Data, cmr@jndata.dk, og er tidligere blevet bragt i Effektivitet.dk.