Overgangen fra medarbejder til robot er i fuld gang

Set ud fra en bred definition af begrebet robot er der ingen tvivl om, at robotterne allerede er her, og slet ingen grund til at diskutere, om de kommer.

Robotten kommer

Uanset om man tror, at robotterne kommer for at hjælpe de ansatte eller for at erstatte dem, rejser udviklingen mindst to spørgsmål: Bliver robotterne virkelig en reel del af medarbejderstaben i det offentlige, og hvilken betydning får det for de ansatte i den offentlige sektor?

Robotter er i fuld gang med at skubbe social- og sundhedsassistenten ud i arbejdsløshed. Velfærdsrobotterne står på spring uden for døren til sygehuset og plejehjemmet for at overtage alle opgaver lige fra at hjælpe borgeren på toilettet til at klare rengøringen. Rigtigt? Forkert?

Dagligt bombarderes vi med nye historier om, hvordan robotterne er på vej ind på social- og sundhedsområdet. Robotten Melvin kan fx hjælpe borgeren med at få bukserne af ved toiletbesøg, og Care-O-botten er udråbt til velfærdsrobotternes schweizerkniv.

Uanset om man tror, at robotterne kommer for at hjælpe de ansatte eller for at erstatte dem, rejser udviklingen mindst to spørgsmål: Bliver robotterne virkelig en reel del af medarbejderstaben i det offentlige, og hvilken betydning får det for de ansatte i den offentlige sektor?

Robotterne er her allerede
Som de mange eksempler fra praksis dokumenterer, er det første spørgsmål let at besvare, idet robotterne allerede er her.

"Robotter er en temmelig bred størrelse, som rækker fra en lillebitte og simpel maskine, der kan løse en enkelt simpel opgave, fx en hjælpekran eller et automatisk skab, over menneskelignende dukker, som demente kan kommunikere med, til store komplicerede maskiner, der kan løse komplekse opgaver. Et eller andet sted på skalaen ligger også automatiske rengøringsmaskiner", siger Rolf Ask Clausen, der er ingeniør, journalist, leder og strateg med et solidt internationalt netværk og tæt kontakt med Silicon Valley.

"Set ud fra en bred definition af begrebet robot er der ingen tvivl om, at robotterne allerede er her, og slet ingen grund til at diskutere, om de kommer. Ser man fx på robotter til rengøring, er overgangen fra medarbejder til robot i fuld gang ", siger Rolf Ask Clausen.

Sagsbehandlerne er mest truede
I en af tidens mest hypede bøger om robotter, "Robotterne kommer", argumenterer forfatteren Martin Ford da også for, at udviklingen går ekstremt hurtigt lige nu. Han mener dog, at det er de veluddannedes jobs i den offentlige administration, der er i fare for at blive overtaget af robotter, og ikke sundhedspersonalet, der står for tur.

"I den nærmeste fremtid vil plejerobotter primært være maskiner, der assisterer, overvåger eller muliggør kommunikation. Prismæssigt overkommelige robotter, der selvstændigt kan udføre virkelig nyttige opgaver, vil være længere tid undervejs", mener Martin Ford.

Han nævner dog også eksempler på meget avancerede robotter som HAL, der kan ændre livet for borgere med funktionsevnenedsættelse ved at gøre dem mere selvhjulpne og mobile.

I sin bog fremhæver han, at specialrobotter og maskinlærende algoritmer er i konstant udvikling og allerede i dag kan arbejde sig igennem bunkevis af data på meget kort tid. De truer mange jobs inden for en bred vifte af arbejdsområder i den offentlige sektor:

"De fleste jobs er på et eller andet plan rutineprægede og forudsigelige, og kun ganske få betales for at udføre rigtig kreativt arbejde eller hovedet-i-skyerne-tænkning", skriver Martin Ford, som dog mener, at netop omsorgspersonale undgår at blive erstattet af robotterne i første omgang.

Robotic Process Automation
I Danmark er der da også trods de senere års store interesse for støvsugerrobotter tydelige tegn på, at det er automation og avancerede algoritmer, der kommer til at udfordre medarbejderne, og de kommer også til at stille store krav til teknologileverandørerne. For nylig kunne man på finans.dk læse, at det japanske forsikringsselskab Fukoku Mutual har fyret 34 ansatte og forventer at spare 10 mio. kr. årligt ved at erstatte medarbejderne med robotter.

Vi er dog ikke langt bagefter herhjemme. Lige nu har 24 kommuner fx tilmeldt sig det fællesoffentlige projekt Robotic Process Automation – RPA under Styrings- og effektiviseringsprogrammet. Projektet sætter fokus på, hvordan små softwareløsninger kan erstatte manuelle, gentagne og regelbaserede opgaver, som tager tid i kommunens administration.

Derfor er det ifølge Rolf Ask Clausen også kun et spørgsmål om tid, før "robotter", forklædt som avancerede algoritmer og kunstig intelligens (AI), for alvor rykker ind på kommunekontorerne.

Vil vi overhovedet opdage det, når det sker – eller bliver det en umærkelig overgang, hvor jobs bare løbende forsvinder?
"Noget af det p.t. mest interessante, der sker rent teknologisk, er fremskridtene inden for AI, kunstig intelligens, som nu kan forstå tale. Der er grund til at tro, at vi inden for en kort årrække vil se maskiner, som kan forstå temmelig kompliceret, mumlende og selvmodsigende snak og alligevel gøre det, som vi har intention om at bede maskinen om. Når disse gennembrud sker, kan der forventes en klar forskydning i, hvad robotter laver for os."

Hvordan skal de kommunale arbejdsgivere og beslutningstagere ruste sig til robotternes indmarch?
"Som altid med teknologi: tænke i at få størst muligt positivt udbytte af de nye muligheder. Skabe bedre og mere effektiv service og gøre livet bedre for mennesker."

Hvad kan de kommunalt ansatte, der står til at miste deres arbejde, gøre?
"Historien viser, at forandringer i jobs – 'disruptions' – ikke kan standses. Tænk på typografjobs for eksempel. Jobs og jobindhold forandrer sig, så det klogeste, man kan gøre, er at sørge for at lære nyt hele tiden."

Hvor mange offentlige jobs er i spil?
"Det er jeg ikke den rette til at svare på – og svarene er omdiskuterede. Der er mulighed for, at temmelig mange jobs, nogle siger halvdelen eller mere, vil blive påvirket af forandringer såsom robotter. Det er ikke det samme som, at jobbene forsvinder, men det betyder i hvert fald, at de kan ændre sig."