Fælles Faglige Begreber: Meningsfuld og brugbar dokumentation

Fælles Faglige Begreber: Vi har brugt det seneste halvandet år på at indsamle og analysere en stor mængde af informationer om kommunernes metodiske og praktiske dokumentationsarbejde på socialområdet for voksne. 

Fælleskommunale begrebskataloger rummer store potentialer, bl.a. når vi på et område som socialområdet køber og sælger pladser på tværs af kommuner og sociale leverandører, og når vi videre skal have indsigt i effekten af sociale indsatser.

Ved at anvende et fælleskommunalt begrebskatalog vil det blive muligt, på tværs af alle landets kommuner, at opnå en fælles viden om og forståelse af, hvad borgerne har af udfordringer og styrker, og hvilke sociale indsatser der modvirker og styrker disse bedst.

Når vi fælleskommunalt er enige om, hvordan vi fx kommunikerer om forskellige aspekter af borgerens funktionsevne, skaber vi en klar kommunikation med vores modtager om borgerens styrker og udfordringer. En klar og tydelig kommunikation er vigtig for forståelsen af, hvad vi forventer af borgeren og medarbejderne på de sociale tilbud.

Målet er forståelse – ikke standardisering

Det er ikke formålet med fælleskommunale begrebskataloger at standardisere og strømline den socialfaglige praksis, men til en vis grad at standardisere måden, vi kommunikerer på i vores bestillinger og opfølgninger på de iværksatte sociale indsatser.

Vi har derfor inviteret 37 kommuner til at deltage på 6 workshops i andet halvår '18 omhandlende borgers funktionsevne og sociale indsatser. Formålet er at få begrebsliggjort den socialfaglige praksis, så den stemmer overens med kommunale behov, lovgivning og ambitionen om, at vi vil vide mere om de sociale indsatsers effekt for borgerne.

Fase 1 Analyse

I projektets første fase afholdt vi bl.a. tre udbytterige workshops i hhv. Aalborg, Middelfart og København, hvor mere end 130 kommunale medarbejdere fra 67 kommuner deltog. Fokus var på barrierer for det gode samarbejde mellem sagsbehandlere og medarbejdere på sociale tilbud samt refleksioner over løsninger – herunder en mere ensartet dokumentationspraksis.

Vi afdækkede bl.a. også 87 kommuners anvendelse af it-fagsystemer, praksis for anvendelse af VUM, og hvilke metoder kommunerne anvendte til monitorering og måling af borgeres udvikling. 

Fase 2 Udvikling

I udviklingsfasen fokuserer vi på, i samarbejde med bl.a. kommunerne og Socialstyrelsen, at udvikle de primære leverancer for projektet:

1. To fælles begrebsapparater– et for funktionsevne og et for sociale indsatser. Dette giver myndighed og udfører et fælles sprog om borgeren.
2. En fælles effektbaseret samarbejds- og dokumentationspraksis mellem udfører og myndighed. Dette skal give mulighed for bedre dialog ved bestilling og opfølgning.

Fase 3 Test

For at implementeringen i kommunerne sker på bedst mulige vilkår, vil projektets leverancer blive testet i fase 3 – i tæt samarbejde med it-leverandører og kommunale eksperter. 

Fase 4 Implementering

I den fjerde fase fokuserer vi i projektet på at skabe de bedst mulige forudsætninger for både private, regionale og kommunale aktører i implementeringen af FFB. 

Konkret vil projektet i 2020 og 2021 arbejde med at understøtte den lokale implementering, der er nødvendig, for at de kommunale potentialer ved FFB indfries.

Læs artikel: Vi skal kunne forstå hinanden bedre

Hvad er sammenhængen mellem FFB og VUM?

Vores afdækning af kommunernes sagsbehandlingspraksis viser, at 90 kommuner anvender Voksenudredningsmetoden (VUM). Der er altså et stort fælleskommunalt metodefællesskab omkring VUM. Derfor arbejder vi tæt sammen med Socialstyrelsens VUM-sekretariat om at få den bedst mulige metodeunderstøttelse af det specialiserede socialområde for voksne. I videreudviklingen af VUM er der især fokus på styrket borgerinddragelse, lovmedholdelighed, systematik og ensartethed i sagsbehandling og bestilling samt forbedret ledelsesinformation og faglig styring.

Læs artikel: VUM og DHUV

Hvordan sikrer FFB sammenhæng til Fælles Sprog III?

Vi bestræber os på at skabe sammenhæng til FSIII-metoden ved så vidt muligt at anvende fælles begreber for borgernes funktionsevnetilstande. På samme tid skal der være plads til, at de forskellige fagområder fortsat kan anvende deres respektive fagudtryk i it-understøttelsen af den faglige dokumentation. 

Forskellige begreber med ensartet betydning kan teknisk kodes sammen ved såkaldte referencebegreber placeret i et navigationshierarki. For at dette kan lade sig gøre, har vi et samarbejde med Aalborg Universitet, som anvender den internationale terminologi SNOMED CT.

Vi har samlet flere spørgsmål og svar på vores hjemmeside, og vi fylder løbende endnu flere på.

Se videoen: KL: Sociale data skal kunne forstås og deles digitalt

Læs artikel: Fælles Borgerplan: Ideen er god, men der er et men

• Del