EU-politikerne har taget hul debatten om robotternes rettigheder og pligter - og blandt andet drøftet, hvordan man egentlig skal definere en intelligent, autonom robot og dens subformer.
På verdensplan er der nu mere end 1,7 millioner robotter, beskæftiget med alt fra bilproduktion og malkning af køer til græsklipning og træning af autister
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
EU Parlamentet har haft sin første seriøse drøftelse af robotters retsstilling. I en debat med den lidt kryptiske overskrift MOTION FOR A EUROPEAN PARLIAMENT RESOLUTION with recommendations to the Commission on Civil Law Rules on Robotics (2015/2103(INL)) har en gruppe af parlamentets medlemmer drøftet, hvordan nutidens og fremtidens robotter skal betragtes.
Antallet af robotter vokser
Baggrunden for debatten er den stadigt voksende brug af robotter, først og fremmest drevet af den europiske bil- og elektronikindustrien, men også fra andre former for AI-løsninger, og velfærdsrobotter. Fra 2010 til 2014 voksende salget af robotter med 17 % om året, mens væksten i salget i 2014 var 29%. På verdensplan er der nu mere end 1,7 millioner robotter, beskæftiget med alt fra bilproduktion og malkning af køer til græsklipning og træning af autister,
Kuriøs debat
Som en mere kuriøs detalje, har medlemmerne blandt andet drøftet om den såkaldte I. Asimovs lov fra bogen Runabout fra 1943 skal gælde for samkvemmet mellem mennesker og robotter, altså at en robot altid er underlagt mennesket og ikke må skade mennesker.
Men EU-politikerne har også helt grundlæggende drøftet, hvordan man egentlig skal definere en intelligent, autonom robot og dens subformer. Er en robot fx intelligent når den:
En central del af debatten har været, hvordan man skal stille sig i forhold til selvlærende robotter. Kan man slukke for dem, hvis de truer mennesker? Kan man drage en robt til ansvar for en ulykke, og ud over robotten, hvem skal ellers drages til ansvar, ejeren, designeren, udvikleren eller brugeren? Eller alle sammen?
Et af resultaterne af debatten den 12. januar 2017 er blandt andet, at EU´s Legal Affairs Committee foreslår at EU vedtager regler for robotterne, der blandt andet skal klargøre, hvordan man forholder sig til etikken I forhold til robotter og ansvar fx i forbindelse med ulykker med førerløse biler.
Efter høringen i Legals Affairs Committe, udtalte en af ophavsmændene til den rapport, som udvalget debatterede, næstformand i kommiteen, Mady Delvaux:
"Et voksende række områder af vores dagligliv bliver i stigende grad påvirket af robotter. For at imødekommende denne realitet og sikre, at robotterne er og vil forblive i menneskets tjeneste, har vi akut behov for et sæt solide europæiske regler og retningslinier på området".
Se også EU Kommissionens video om robotternes rettigheder og pligter.
