Antallet af voldssager på landets botilbud skal nedbringes. Det er alle enige om. Spørgsmålet er blot, hvordan udfordringen løses bedst muligt i praksis. Et godt bud er dog systematisk, digitaliseret risikovurdering, fordi det giver medarbejderen øjebliksbilledet af den aktuelle trusselssituation.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Desværre er der ingen tvivl om, at der er behov for en øget indsats for at nedbringe antallet af voldssager på landets dag- og døgntilbud. Især sikkerheden på de socialpsykiatriske døgntilbud har været i mediernes fokus efter de seneste års tragiske sager, der har kostet fem ansatte livet, og en række større og mindre sager om vold og trusler mod det pædagogiske personale.
Når den rette løsning for at undgå vold på tilbuddene skal findes, er årsagerne naturligvis vigtige.
I marts 2016 afleverede DEFACTUM rapporten "Vold på botilbud og forsorgshjem – Tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder", der blandt andet konkluderede, at der forekommer at være en svag dokumentation eller manglende systematik og refleksion over mulige mønstre eller forandringer i borgerens adfærd i de auditerede cases.
I flere cases ses en svag skriftlighed på botilbudsniveau, når det kommer til beskrivelser af borgerens problemstillinger, ligesom undersøgelsen peger på, at det er betydningsfuldt at være opmærksom på de faktorer, som forårsager stressbelastning og udadreagerende adfærd hos borgerne:
"Opmærksomheden bør nedfældes i systematiske registreringer af de tegn og signaler, som tyder på, at borgeren er stressbelastet i bestemte situationer, og skal anvendes som grundlag for analyser af og refleksioner over den enkelte borgers problematikker", hedder det i rapporten udarbejdet for Social- og Indenrigsministeriet og Socialstyrelsen.
Og netop systematiseret og digitaliseret risikovurdering er faktisk et godt bud på et effektivt middel til at undgå voldsepisoder på botilbuddene, mener seniorkonsulent Michael Henriksen, EG:
– Digitaliseringen er afgørende. Den mest almindelige udfordring med de kendte metoder til risikovurderinger er netop, at de er papirbaseret og derfor bliver foretaget for sjældent. Resultatet er af samme grund hverken opdateret eller tilgængeligt for den medarbejder, som står i køkkenet over for en beboer, der har en kniv i hånden, og skal vurdere situationens farlighed på et splitsekund, forklarer Michael Henriksen, EG.
Flere kommuner og regioner er derfor begyndt at arbejde målrettet med digital understøttelse af risikovurdering med afsæt i systematiske modeller.
Et godt eksempel er Specialområde Socialpsykiatri Voksne i Region Midtjylland, der dækker seks sociale tilbud. Alle seks tilbud gennemfører systematiske og regelmæssige risikovurderinger med Brøset Violence Checklist (BVC).
Ud fra de seks variabler for adfærd, som BVC definerer, scorer personalet borgeren i deres socialfaglige it-system med 0, hvis adfærden ikke er til stede, eller med 1, hvis adfærden er til stede. Scoringen relaterer til borgerens sædvanlige tilstand.
Hvis scoringen viser, at der er risiko for vold, skal personalet gennemføre forebyggende initiativer og lægge en plan for, hvordan de vil håndtere en eventuel voldsom adfærd.
– Fordelene ved denne løsning er, at resultatet af risikovurderingen hele tiden er synligt for kollegerne, der ved hjælp af en simpel farvekode hurtigt kan danne sig et overblik over borgerens aktuelle sindstilstand og dermed træffe deres forholdsregler", forklarer seniorkonsulent Michael Henriksen, EG, og peger på fordelen ved, at der med en digital løsning er mulighed for, at medarbejderen online kan få instruktioner om eller orientere sig om, hvordan man konkret skal forholde sig til den enkelte borger afhængigt af borgerens aktuelle sindstilstand:
– Vi kan ikke stoppe volden på dag- og døgntilbud alene med mere personale, færre knive og indespærring af beboerne. Jeg tror, vi kommer længere ved digitalt understøttet risikovurdering, der giver et aktuelt billede af borgerens sindstilstand, så medarbejderen kan træffe sine forholdsregler på et fagligt grundlag.
Det specialiserede socialområde er – som navnet siger det – et komplekst og til tider farligt arbejdsområde. Derfor er vi også nødt til at tage avancerede værktøjer og faglige metoder i brug", siger seniorkonsulent Michael Henriksen, EG.
Brøset Violence Checklist (BVC) bygger på antagelsen om, at aggressive og voldsomme episoder sjældent opstår, uden at der forinden har været en adfærd hos patienten eller borgeren, der indikerer, at han eller hun vil komme til at reagere aggressivt eller voldsomt i nær fremtid.
Borgerne evalueres dagligt på seks variable:
Læs mere om Brøset Violence Checklist
