Bosted og mening - et casestudie

Hvorfor sker det, at et socialfagligt it-system ikke bruges, selv om det egentlig virker?

Rasmus

Noteringen i Bosted System opnåede en status som referencepunkt for fortsat praksis gennem den retningsanvisende funktion, som systemet rummer. På denne måde udgjorde Bosted System et støttende element for personalet i bomiljøerne, ligesom personalet støttede systemet gennem brug.

I 2011 afsluttede jeg min kandidat i pædagogisk psykologi gennem et speciale, som jeg havde skrevet med min studiekammerat fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Genstanden for specialets fokus var et socialpsykiatrisk aktivitetscenters brug af Bosted System (EG Sensum. red.) og deres problemer med at få det til at spille sammen med praksis. Aktivitetscentret var en større enhed under en organisation kendt som Socialpsykiatrien.

Point of departure for vores undersøgelse var at interviewe aktivitetscentrets leder. Her forstod vi, at alle ansatte i aktivitetscentret havde et stærkt ønske om at bruge Bosted System, og alle havde gennemført introkursus til systemet, så det var ikke der, at problemet lå.

I interviewet med lederen modtog vi en henvisning til organisationens superbruger, som efter sigende skulle vide mere om hvordan og hvorfor. Vi interviewede derfor superbrugeren og fik et særligt overraskende resultat.

Hvorfor virker Bosted?
I interviewet med superbrugeren spurgte vi ind til, hvordan dokumentationen i Bosted System fungerede i aktivitetscentret, hvortil svaret lød, at Bosted System virkede i hvert fald i bomiljøerne.
Når et svar som dette kommer undervejs i et interview, så vækker det selvfølgelig opsigt. Endnu mere interessant blev det, da vi mødte en lignende holdning blandt andre ansatte: Når Bosted System virker et sted, så må det også virke andre steder.

Vi måtte derfor forstå, hvad der blev henvist til, når Bosted System fungerede.

I Socialpsykiatrien kunne bomiljøernes tilgang til Bosted System beskrives bedst gennem følgende spiral-agtige bevægelse, som eksempelvis ved notering af medicin:
Beboer modtager medicin af personale à personale noterer medicineringens data i Bosted System à øvrig interaktion mellem personale og beboer à nyt personale møder ind à gamle notater ajourføres gennem interaktion mellem nyt personale og Bosted System à interaktion mellem nyt personale og beboer à interaktion mellem personale og Bosted System à og så videre.

Bosted System blev understøttet gennem den refleksive tilgang, som personalet havde til systemet. Praksis fortsatte kun, når personalet konsulterede Bosteds-noteringerne. Noteringen i Bosted System opnåede en status som referencepunkt for fortsat praksis gennem den retningsanvisende funktion, som systemet rummer. På denne måde udgjorde Bosted System et støttende element for personalet i bomiljøerne, ligesom personalet støttede systemet gennem brug.

Hvordan ophører Bosted System med at fungere?
I aktivitetscentret oplevede vi en anderledes praksis. Nogle borgere mødte op en eller flere gange ugentligt , og andre dukkede kun op under dårlige perioder. Her var ingen medicinering , og oftest bestod praksis i at møde og støtte borgerne der, hvor de befandt sig på dagen.

En ansat i aktivitetscentret forklarede i et interview, hvordan det skrevne i Bosted System ikke lagde op til videre handling eller feedback. Den ansatte beskrev det som, at man redegjorde for sine handlinger og fortalte samtidigt, at det virkede usandsynligt at stille spørgsmålstegn ved skrevne notater gennem Bosted System, også selvom dette kunne foregå i en af forumfunktionerne. I personalegruppen skabte den manglende feedback bekymring for, at Bosted System på denne måde faciliterede en ikke repræsentativ praksis for aktivitetscentret.

Hvordan bliver dokumentation til praksis gennem Bosted System?
Når man dokumenterer i Bosted System, bliver det skrevne hurtigt indforstået, da det oftest henvender sig til intern brug. I samme moment risikerer det skrevne også at blive trivielt, forstået på den måde, at det komplekse i praksis “forsvinder” i en notering. Dermed overlades det til læseren selv at tolke noteringen ind i en kontekst.
Som et modtræk til den udeblivende feedback fra kollegerne, valgte de ansatte at vende de vigtige oplevelser gennem et møde med kollegerne. Det gav en mulighed for nuanceret feedback, og man slap for at tjekke op på, om ens kolleger havde ajourført sig på Bosted System. Men samtidigt stoppede man også med at bruge Bosted System. Kodeordet for denne adfærd er mening. Brugen af Bosted System mistede simpelthen mening i aktivitetscentret.

Hvorfor giver Bosted System ikke mening?
I socialpsykiatrisk praksis kan feedback på arbejdets oplevelser forståes som en form for psykologisk vitalisering. Ved bekræftelsen af det dokumenterede, ved den ansatte, at han ikke længere er alene med sin oplevelse. Det forudsættes samtidigt, at andre overtager praksis, hvor han slap, som det sås ved vagtskiftet i det tidligere eksempel med notering af medicin.

Konsekvensen af den manglende feedback var derfor, at Bosted System mistede sin støtte fra de ansatte i aktivitetscentret, fordi det ikke bidrog til praksis på en meningsfuld måde Her er det vigtigt at huske, at noteringerne i Bosted System også er bærere af praksis, da de er en skriftlig fremstilling af det oplevede. Modsat kunne man stille spørgsmålet: Hvorfor skulle man skrive det, hvis det ikke var relevant?

Hvad kan vi lære om Bosted System fra undersøgelsen?
Gennem specialet forstod vi, at Bosted System kun er i kraft af den måde det bruges på. Systemets effektivitet udgøres dermed også af dets evne til at skabe mening i forhold til praksis i den enkelte enhed. Derfor er det vigtigt, at man som personalegruppe i en institution har gjort sig tanker omkring, hvordan man ønsker, at Bosted System skal støtte op om praksis , og hvilke opgaver det skal medvirke til at løse.