De ansatte i ældreplejen bruger i dag mindre tid på kaffe og social omsorg end for 10 år siden. I stedet bruger de mere tid på personlig pleje, og sundhedsfaglige opgaver som uddeling af medicin – og dokumentation.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering. Divisionen EG Citizen Solutions, hvor jeg arbejder, leverer innovative it-løsninger til det offentlige, baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ud over tjansen som redaktør samfundsdesign er jeg Communication Manager i EG Citizen Solutions. Det betyder jeg indgår i arbejdet med planlægning og eksekvering af virksomhedens kommunikations- og marketingstrategi.
Som redaktør for samfundsdesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historie rom digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
De ansatte i ældreplejen bruger i dag mindre tid på kaffe og social omsorg end for 10 år siden.
I stedet bruger de mere tid på personlig pleje, og sundhedsfaglige opgaver som uddeling af medicin – og dokumentation.
Desværre viser praksis, at personalet langt fra altid dokumenterer korrekt i systemerne, og det har store konsekvenser for ældreplejen. Fx bliver nye påkrævede opgaver som fx medicinændringer ikke altid løst optimalt, fordi medarbejderne glemmer at registrere deres indsats i kommunens omsorgssystem.
En del af løsningen kan være mere lækre fagsystemer, hvor medarbejderne selv kan se meningen med de registreringer, som de foretager.
To rapporter
Hvis man skal finde både en forklaring og en mulig løsning på udfordringen, er det værd at se på to rapporter, fra henholdsvis det rådgivende ingeniørfirma, NIRAS og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA,
KORA: Ændrede opgaver
En ny analyse fra KORA bekræfter, at plejepersonalet i hjemmeplejen og på plejehjem har fået nye opgaver, hvor dokumentation betyder stadigt mere. Kort fortalt har opgaverne skiftet fra at indeholde både praktisk hjælp og personlig pleje til mere ensidigt at fokusere på den personlige pleje.
Der er også kommet mere fokus på de sundhedsfaglige opgaver som at uddele medicin og give injektioner og på opgaver, der relaterer sig til træning og rehabilitering. Og næsten alle medarbejdere har nu administrative opgaver som fx dokumentation.
I rapporten kan man fx læse, at langt flere medarbejdere angiver, at de nu arbejder med administrative opgaver som at dokumentere borgerens behov. I 2005 var det 53 % af medarbejderne i hjemmeplejen, der angav at de arbejdede med dokumentation, i dag er tallet 96 %.
Desuden er medarbejderne i undersøgelsen blevet spurgt, om de mener, at de bruger for meget tid på dokumentation. Her angiver en stigende andel, 58 % af medarbejderne i hjemmeplejen i dag (sammenlignet med 30 % i 2005) og 75 % af medarbejderne i plejebolig (mod 30 % i 2005) at de bruger for meget tid på dokumentationsarbejde.
Analysen "Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg", baserer sig på spørgeskemadata fra NORDCARE-projektet, et samarbejdsprojekt mellem forskellige nordiske universiteter og KORA.
I alle lande er der i henholdsvis 2005 og 2015/6 blevet gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt et tværsnit af ansatte i ældreplejen og her spurgt til deres arbejdsbetingelser og -indhold. Deltagerne i undersøgelsen er privat og offentligt ansatte i hjemmepleje eller plejebolig, som alle arbejder med pleje og omsorg, og som er medlemmer af en fagforening.
NIRAS: De it-fremmede
I 2012 udgav NIRAS en rapport, "It ‐ barrierer, motivation og læring", udarbejdet for digitaliseringsstyrelsen. Analysen bygger på antropologiske studier blandt befolkningsgrupper, som ikke bruger it eller kun gør det i begrænset omfang.
Undersøgelsen viste blandt andet, at på trods af den generelle stigning i andelen af it‐brugere, er der stadig en mindre del af befolkningen, der aldrig eller sjældent bruger internettet. Danmarks Statistiks undersøgelse fra 2011 viser, at 12% af befolkningen aldrig har brugt internettet.
Rapporten forklarer, hvordan it er mere end en teknisk udfordring for analysens målgruppe. Mennesker, der ikke er fortrolige med it, står over for et kulturmøde. De er it‐fremmede.
Hvad angår barriererne skriver forfatterne blandt andet i rapporten:
"Mange it‐fremmede føler sig usikre og nervøse ved mødet med it. De oplever til at begynde med, at de ikke kan finde ud af, hvordan man gør, og at de ikke kender spillereglerne. De kan være bange for at gøre noget forkert, de taler ikke sproget, og de føler sig uden for fællesskabet.
For andre er mødet med it fascinerende, og de synes, det er spændende at komme i gang med alt det nye. Der er også it‐fremmede, der holder sig på af‐ stand og ser it som noget unaturligt, som de ikke umiddelbart oplever noget behov for at lære at kende."
Krav om højere lækkerhedsfaktor
De færreste offentligt ansatte kan i dag kan passe deres job uden brug af computer og internet, og de er derfor næppe egentlig it-fremmede i den forstand, som NIRAS beskriver.
Alligevel kan der være en god ide i at skele til de barriere, som it-fremmede har, hvis man skal forstå fx omsorgspersonalets modstand mod at registrere i deres omsorgssystem. For én ting er at glemme at notere, at man har skiftet de gamle piller ud med nye hos fru Hansen en enkelt gang.
Men når det sker ofte og blandt mange medarbejdere er der andet og mere på spil end bare forglemmelser og travlhed.
Netop brugernes villighed til at bruge de digitale løsninger optager projektleder Martin Lindhardt Hansen, der har været med til at udvikle EG's it-platform til understøttelse af ældre- og sundhedsområdet.
"I vores udviklings- og designfase har vi været meget opmærksomme på, at det er er tilstrækkeligt at lave "verdens bedste system". Vi er nødt til at sikre løsningen en usædvanlig høj lækkerhedsfaktor, så langt væk fra den blinkende cursor som muligt. For hvis brugerne ikke ser meningen med løsningen, anvender de den ikke. Vi kan jo ikke tvinge brugerne til at bruge en løsning korrekt. Derfor har vi overvejet, hvad vores rolle var, og svaret er blandt andet at it-løsninger skal være så brugervenlige og meningsskabende at brugerne får lyst til at bruge systemet i hverdagen", forklarer Martin Lindhardt Hansen.
Derfor han sammen med sine kolleger brugt mange timer på brugertests og på praktik i kommunerne for at afdække, hvad der skal til for at fx en hjemmehjælper får lyst til at bruge løsningen.
"Vi lærte, at et system til hjemmepleje og plejehjem først og fremmest skal give mening for brugerne og borgeren. Når man taster noget ind, skal man selv kunne se resultatet, gerne i en grafisk visning. Og de informationer, som man får præsenteret skal man kunne bruge til noget. Fx blive kogere på, om det man har gjort virker eller hvordan fx borgerens vægt udvikle sig over tid.
Desuden skal selve brugergrænsefladen være meget visuel, og adgangen til systemet skal altid være ved hånden. Derfor har vi satset benhårdt på tre ting, fuld understøttelse af medarbejdernes faglighed med udgangspunkt i Fælles Sprog III, en brugergrænseflade udviklet i lækkert design. Og så har vi gjort det helt enkelt at klare medicinregistrering, journalnotater osv. via smartphone, og tablets", forklarer Martin Lindhardt Hansen.
"Jeg tror, at den tilgang kan være med til at ændre medarbejdernes holdning til at bruge it-systemer i hverdagen", siger Martin Lindhardt Hansen, EG.
Af: Per Roholt
Af: Gry Hasselbalch og Pernille Tranberg
Af: Per Roholt
