Skal vi snakke eller måle?

Skal vi snakke eller måle?

På konferencen Vidensbaseret socialpolitik og -praksis, afholdt den 15. november 2016, var der fokus på styring efter resultatbaseret måling, bl.a. inden for områderne skole og det specialiserede socialområde. Både Socialstyrelsen og KORA satte fokus på, hvor svært det er at måle på menneskelig ageren i en verden, hvor der ikke findes en facitliste for, hvad der er gode/rigtige resultater, og hvor "emnet", der måles på, altså borgeren i det enkelte tilbud, ikke altid er enig i, at det opstillede mål er det rigtige for ham eller hende. 

Der var på konferencen bred enighed om, at det var nemmere at måle på skoleområdet end på det specialiserede socialområde, da der på skoleområdet er klare mål for, hvornår der er succes, der er et ensrettet målesystem til at vurdere resultaterne og mulighed for at lave statistiske analyser på baggrund af de indsamlede resultater og dermed mulighed for at vurdere og optimere indsatsen ud fra analysernes resultater. Desværre er det ikke muligt på det specialiserede socialområde – eller er det? 

Voksenudredningsmetoden
Når socialrådgiverne rundt om i landet visiterer voksne til støtte i et dag- eller botilbud, anvendes Voksenudredningsmetoden (VUM) i dag i mere end 80 kommuner. VUM er en metode, der beskriver borgerens allroundsituation, hvor vedkommende har styrker, og hvor der er behov for støtte – og ikke mindst, hvor stort dette støttebehov er. Støttebehovet måles på en skala fra 0 (intet støttebehov) til 4 (fuldstændigt støttebehov). Der er også udarbejdet en indikatorliste med en beskrivelse af, hvornår den enkelte værdi skal anvendes. 

Ved at anvende VUM kan der altså defineres et klart mål – fx at hjælpe borgeren fra 3 (stort støttebehov) til 1 (let støttebehov). Der findes et færdigudarbejdet indikatorsæt, der bidrager med et ensrettet målesystem. Derved er det muligt at registrere værdier, der kan anvendes til udarbejdelse af statistik, der så igen kan anvendes i arbejdet med at vurdere og optimere indsatsen. Altså en situation, der er meget lig den fra skoleområdet, som alle jo var enige om var meget nemmere at måle på. 

Når vi nu har konstateret, at forudsætningerne for resultatbaseret måling er til stede på det specialiserede socialområde, hvorfor er det så ikke noget, alle i branchen bare gør? 

Det er der mange årsager til, bl.a. en lang tradition for at foretage al dokumentation i prosa med en opfattelse af, at den enkelte borger ikke kan kategoriseres fra 0 til 4. Her er det vigtigt at pointere, at en VUM-indikation altid bruges sammen med en forklarende tekst, der begrunder valget af værdi. Indikatorværdien sikrer bare muligheden for at lave statistik og en hurtig dagbogsnotering, da værdien siger meget i sig selv. Selve arbejdsmetoden med VUM er også "relativt" ny, så der er en fælles forståelse mellem myndighed og udfører, der skal etableres, og afledt heraf en række fælles processer, der skal skabes. Endelig mangler der jo også et værktøj til indsamling og bearbejdning af VUM-indikationer – eller gør der? 

Effektmåling er it-understøttet 
Der findes faktisk flere it-systemer, der i dag kan indsamle og bearbejde VUM-indikationer, så  medarbejderne på det enkelte bo- eller dagtilbud hurtigt, præcist og med få museklik kan måle på alle punkter i borgerens VUM-plan, direkte på de enkelte delmål eller på egne definerede handlingsmål. Efterfølgende kan tilbuddet så generere en grafisk effektmåling, der hurtigt og præcist viser, hvor borgeren har flyttet sig og ikke flyttet sig. Resultaterne med graf, dagbogsnotater og hele molevitten kan printes med et enkelt klik, hvilket fx er rart, når Socialtilsynet er på besøg. 

De gode processer – også for børn
På konferencen gjorde Socialstyrelsen meget ud af, at dokumenterede gode arbejdsprocesser hos tilbuddene er deres råmateriale til udarbejdelse og udbredelse af bedre processer generelt.  

Derfor vil de rigtig gerne have belyst de gode arbejdsprocesser, som medarbejderne rundt om på landets sociale tilbud dagligt praktiserer. Arbejdet med VUM og Indikator er en måde at gøre dette på.  

Nu sidder du måske og tænker "det er meget fint alt det med VUM, men vores tilbud har med børn og unge at gøre". Her er der dog også allerede en løsning, da flere it-systemer allerede understøtter Integrated Childrens' System (ICS). ICS er ganske vist ikke helt så udbredt som VUM, men det er den metode, flest kommuner anvender til visitation af børn og unge. 

Så i stedet for bare at fortsætte med at snakke om at indføre resultatbaseret måling på det specialiserede socialområde, er det så ikke på tide at gøre noget ved det?  

Det er jo utvivlsomt til gavn for både kommunernes økonomi, tilbuddenes evne til at dokumentere deres eksistensberettigelse, medarbejdernes glæde ved at kunne yde det bedste arbejde  og sidst, men ikke mindst, borgerens progression og velvære!  

Brug de systemer, der findes! Hvor svært kan det være?