Målinger af menneskeliv: De etiske perspektiver

digitalisering

Vi siger, at vi skal måle, analysere og evaluere, fordi det gør os bedre til "at gøre godt". Vi siger også, at vi skal træffe bevidste beslutninger om fordele og ulemper samt gevinster og omkostninger ved målinger. Vi skal med andre ord ikke bare sætte målinger i værk i blinde. Blandt andet er der forskellige etiske perspektiver, som må betragtes. 
Normativ etik beskæftiger sig med, hvad der er "rigtig" og "forkert" menneskelig adfærd. Vi lader os her inspirere af forskellige retninger inden for normativ etik til at guide os i forhold til, hvordan vi bør forholde os til målinger af menneskeliv. 
 

Spørgsmål i et konsekvensetisk perspektiv 
I etkonsekvensetiskperspektiv kan vi kigge på, hvilke konsekvenser målinger i almindelighed og specifikke målinger i særdeleshed har for de mennesker, som berøres af måling. Vi kan præsentere nogle spørgsmål til overvejelse: 

1. Har det stigende antal målinger, som typisk er forbundet med produktion og leverance af velfærdsydelser, betydet, at vi betragter mennesker mere som passive objekter end som aktive subjekter? Hvad betyder de forskellige menneskesyn for, hvordan indsatsen tilrettelægges, og for, hvordan borgere involveres i udvikling af deres eget liv? 

2. Vi taler i videnskabsteorien om risiko for kriterieforskydning. Det vil sige, at der er en risiko for, at man i arbejdet med eksempelvis udsatte børn og unge eller i folkeskolen eller … fokuserer på at gøre en særlig god indsats på de områder, hvor der foretages målinger. Betyder det så, at der er vigtige indsatser, som ikke bliver gjort, fordi der ikke bliver målt på dem? Indsatser, som nogle borgere har brug for – og krav på at få? 

3. Mange målinger har fokus på udvikling – udvikling af forskellige kompetencer, motivation, parathed osv. Med målinger signaleres på den måde ofte, at det ønskelige er en bevægelse væk fra noget uhensigtsmæssigt og hen mod noget mere hensigtsmæssigt. Man må, ikke mindst på det specialiserede socialområde, stille sig selv spørgsmålet, om det fokus på udvikling kan rumme mennesker, for hvem udvikling måske skal måles i meget, meget små skridt. Og er det altid givet, i hvilken retning man skal udvikle sig for at udvikle sig til "det rigtige"? 

4. Indimellem stilles spørgsmålstegn ved, om det er etisk forsvarligt at foretage målinger af udsatte og sårbare mennesker. Det fremhæves blandt andet, at de ikke altid kan gennemskue, hvad målingerne bruges til. Og det fremhæves, at det er uacceptabelt at lave eksperimentelle design, hvor nogle mennesker modtager en ydelse og andre ikke. I et metodeperspektiv kan det være en udfordring at sikre høj reliabilitet i data. Men hvis konsekvensen af disse usikkerheder og problemer er, at man iværksætter indsats for udsatte og sårbare, som man ikke kender effekten eller nytteværdien af – er det så i orden? 

Gør vi noget af pligt eller kun, når det har en målbar nytteværdi for os? 
Det kan indimellem være vanskeligt at foretage objektive målinger, som viser tydelig nytte af omsorg, terapi og aktivering af udsatte for både det enkelte menneske og i særdeleshed for samfundet. Betyder det så, at vi skal undlade at gøre disse indsatser? Ikke mindst i en tid, hvor pengene alle steder er små, er vi tilbøjelige til at fokusere og målrette sociale indsatser der, hvor vi kan se, at der er value for money i form af øget beskæftigelsesgrad, mere selvforsørgelse og mindre belastning af de offentlige kasser. Men er det i orden? Skal vi kun gøre de indsatser, hvor vi kan måle tydelig value for money? 

Om Evidentia 
Evidentia er en konsulentvirksomhed, der arbejder for organisationer, institutioner og myndigheder, der ønsker en anderledes udfordrende sparringspartner og rådgiver inden for dokumentation, evaluering, læring og udvikling – fortrinsvis inden for det sociale område. 
Læs mere om Evidentia eller prøv vores indikator-tester