Dumme data - eller driver til recovery af socialt udsatte?

Dumme data eller driver til recovery af socialt udsatte

Hver dag vokser bunken af data og mængden af registreringer på udsatte borgere. Sagsbehandlerne opsætter mål, og socialpædagogerne arbejder med borgerne for at hjælpe dem med at nå deres mål. Undervejs bliver det hele møjsommeligt dokumenteret i alle former for dokumentationsværktøjer lige fra slidte kinabøger til avancerede it-værktøjer, der kan samle og vise resultaterne i grafer, søjler og sindrige spindelvævsdiagrammer.

Men nytter det? Får borgeren et bedre liv ved at få alle sine små og store skridt i livet registeret og analyseret? Hvad mener borgerne egentlig om den eksisterende dokumentationspraksis på såvel sundheds- som socialområdet? Og er indførelsen af it-baserede effektmålingsværktøjer med til at gøre indsatsen mere varm og nærværende eller blot et blåt tiltag for at skabe basis for en endnu mere detaljeret ledelsesrapportering?

"Diskussionen vedrørende dokumentation på det socialfaglige område,  oplever jeg er blevet alt for polariseret, mener Lea Pedersen, der er uddannelseskonsulent i Socialt Rehabiliteringscenter i Esbjerg Kommune:

"Enten er dokumentationen eneste gyldige vej til læring og kontrol af det socialfaglige arbejde eller også er dokumentation et nødvendigt onde, der tager tid fra relationen mellem medarbejder og borger. Men hvad med de mennesker det drejer sig om? Hvad siger de? Kunne de mere formelle systemkrav og borgers individuelle behov forenes," spørger Lea Pedersen selv og har heldigvis en del af svarene.

I Esbjerg Kommune gennemførte man nemlig en lille kvalitativ undersøgelse med interviews af medarbejdere og beboere på et socialpsykiatrisk tilbud i Esbjerg Kommune:

"Undersøgelsen viste, at de hypoteser, som indikerer, at borgerne tilknyttet psykiatrien ikke ser mening med dokumentation som en aktiv medspiller i recovery processen, er gjort til skamme.  Det handler derimod om ejerskab, indflydelse og individuelle metoder, der benyttes i denne proces.

Desuden erfarede vi, at dokumentation i digitale systemer ikke nødvendigvis var en barriere for samarbejdet mellem borger og sagsbehandler. Tværtimod kunne den strukturerede visning af data og dermed fremskridt eller tilbageskridt i behandlingen i visse situationer være en fordel," forklarer Lea Pedersen, der er medforfatter på en rapport om sammenhæng mellem dokumentation og recovery.

Læs her hele rapporten "Når dokumentation understøtter recovery" af Lea Pedersen og Lisbeth Andreassen med fem undersøgelsers svar på spørgsmålet: “Hvad skal der til for at dokumentation giver mening – og understøtter den enkelte persons muligheder for at komme videre i livet?”