Kirsten Dennig: Vi risikerer at tabe alt på det specialiserede socialområde

Lige nu har mange fokus på Fælles Sprog III, og på at sikre metodisk sammenhæng mellem handicap og ældreområdet. Det er der ikke noget galt i, men alligevel advarer tidligere afdelingsleder i Gentofte kommune mod, at man undervurderer, hvad det kræver at udvikle nye metoder og gå i gang med nye systemimplementeringer.

Væltet vejskilt

Det er altafgørende, at man nu sætter fokus på at få implementeret den metode, Voksenudredningsmetoden, der allerede er udviklet og at sikre den relevante digitalisering.

I 2013 gik ni kommuner sammen i et KOMBIT-udbudsnetværk. Målet var at få udviklet en digital understøttelse af arbejdet med kvalitetsmodellen på området for udsatte voksne, Voksenudredningsmetoden, VUM.

Digitaliseringen af VUM (DHUV) var på dette tidspunkt nyt, og der fandtes ikke et system på markedet, der dækkede det fulde behov. Med udbudsnetværket opstod der mulighed for et bredt og dækkende samarbejde, som rummede kommunernes forskelligheder samtidig med, at det understøttede kvalitetsmodellen.

Portræt af Kirsten DennigAfdelingschef Kirsten Dennig, Gentofte Kommune, var et centralt medlem af den styregruppe, som stod i spidsen for arbejdet med at implementere både Voksenudredningsmetoden og den digitale understøttelse af arbejdet med metoden på det specialiserede socialområde på vegne af de ni kommuner.

På tærsklen til et nyt job bad SamfundsDesign Kirsten Dennig se tilbage på sin tid med implementeringsopgaven.

Hvad er det for en udvikling du har set på det specialiserede socialområde i din tid, hvad angår metodeudvikling og digitalisering af området? 
Det specialiserede socialområde har gennem de seneste 8-10 år haft et omfattende fokus på at sikre og forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. Herudover har fokus rettet sig mod at sikre valide data, der både kan anvendes i et styringsmæssige perspektiv men også til at sikre viden om indsatser og resultater. Sidst men ikke mindst har fokus været på at digitalisering er nødvendigt, for at vi kan nå de ønskede resultater. Helt afgørende har været udviklingen af Voksenudredningsmetoden.

Det særlige ved denne metode er, at den både understøtter en systematisk  sagsbehandling og dermed borgernes retssikkerhed, men også er baseret på fælles begreber og en systematisk, der er afgørende for at metoden har kunnet digitaliseres med succes.

Hvor er området i dag? 
Kommunerne er rigtig godt på vej, men det har taget tid. Voksenudredningsmetoden er tæt på at være implementeret i alle kommuner og rigtig mange kommuner er også kommet godt i gang med at understøtte metoden digitalt.

Der er ikke tvivl om, at de kommuner, der gik sammen om at udarbejde en kravspecifikation og gå i et fælles udbud har fået et system, der kan rigtigt meget. Der er forskel på, hvor langt kommunerne er i deres implementering og dermed i at høste gevinsterne ved digitaliseringen, men grundlaget er der. 

Hvad har udviklingen betydet for kommunernes evne til at overskue og følge op på effekterne af de sociale indsatser? 
Det er nok for tidligt at tale om egentlig opfølgning på effekterne. Metodeudviklingen og digitaliseringen har givet et rigtig godt styringsmæssige grundlag. Nogle kommuner - eksempelvis Frederiksberg og Gentofte Kommune,  er godt i gang med at arbejde med FKO, Faglige KvalitetsOplysninger, hvor der scores på de mål, der opstilles sammen med borgeren. Det vil fremadrettet give et godt grundlag for at tale om effekten af indsatsen.  

Afgørende bliver at disse data kan sammenstilles med udviklingen i borgerens funktionsniveau, økonomi, indsatstyper mv. Det er data vi har i dag, så vi er meget tæt på, at kunne have det nødvendige grundlag for at hente den information, som mange efterspørger, når der tales om effekt. 

Hvad bør kommunerne satse på i de kommende år, hvis de vil sikre en fortsat velfærdsudvikling på området? 
Det lyder en lille smule kedeligt, men jeg tror, det er altafgørende, at man sætter fokus på at få implementeret den metode, der allerede er udviklet og at sikre den relevante digitalisering. Arbejdet med den fælleskommunale rammearkitektur og SAPA giver mulighed for, at man kan sammenstille data på tværs. Det tror jeg man skal give noget tid og ikke begynde at videreudvikle de nuværende metoder.

Lige nu har mange fokus på Fælles Sprog III, og på at sikre metodisk sammenhæng mellem handicap og ældreområdet. Det er ikke fordi, der er noget galt i det, men jeg vil advare mod, at man undervurderer, hvad det kræver at udvikle nye metoder og gå i gang med nye systemimplementeringer.

Hvis det ikke sker med den nødvendige omtanke, risikerer man, at tabe alt det er er så tæt på at lykkedes på det specialiserede socialområde. Hvis man står overfor at skulle vælge et system, der skal være et fælles system mellem ældreområdet og det specialiserede socialområde, vil jeg anbefale, at man sikrer sig, at systemet som minimum lever op til de krav, der er beskrevet i forbindelse med det fælleskommunale DHUV-udbud.

Hvor stor rolle spiller arbejdet med den fortsatte digitalisering i den sammenhæng?
Digitalisering er afgørende for, at vi hurtigt og enkelt kan få relevant viden både som sagsbehandler og som leder. Digitalisering er nøglen til, at vi får viden, der kan ligge til grund for de beslutninger, der skal tages både i de konkrete sager, men også mere overordnet i de politiske prioriteringer.

Digitaliseringen er ligeledes vigtig i den proces, der handler om at sikre borgerne adgang til sin egen sag. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i de organisatoriske, faglige og processuelle drøftelser, som fundamentet for at tale digitalisering. Digitalisering må ikke blive et mål i sig selv. Det afgørende er, hvad man opnår med digitaliseringen, og at det reelt understøtter den opgave, der skal løses.

Kan du nævne fem gode ting som I har gjort rigtige i Gentofte kommune? 
Der er flere eksempler på at man har forsøgt at digitalisere sagsbehandling i Danmark, hvor det er endt med dårlige systemer, der har koster meget at udvikle. Udviklingen af KOMBIT's DHUV-løsning, EG Sensum, er et eksempel på digitalisering, der er gået godt. Når det er gået godt i Gentofte er det min umiddelbare vurdering, at det skyldes følgende forhold:

  • Der er entydigt holdt fast i Voksenudredningsmetoden og dens definitioner og begrebsanvendelse.
  • Høj grad af medarbejderinvolvering i forbindelse med kravspecificeringen og i den indledende systemudviklingsfase sammen med EG Team Online (Leverandør af KOMBIT's DHUV-løsning.red.)
  • Brugerne af systemet har haft en rolle i udviklingsfasen. 
  • Høj grad af ledelsesinvolvering i hele perioden fra metodeudvikling til kravspecificering til systemudvikling og godkendelse.
  • Stærkt ledelsesfokus på at sikre kobling mellem sagsbehandling og økonomistyring. Alle regneark er afskaffet, da alt kan håndteres i EG Sensum, men det kræver, at der holdes fast i, at der skal implementeres ”i bund”, ellers opnås ikke de fordele, som digitaliseringen giver mulighed for.

Kirsten Dennig stoppede i Gentofte Kommune den 1. april, hvor hun tiltrådte som Strategiudviklings – og Enhedschef i Fonden Novavi.