Hvorfor Fælles Faglige Begreber?

Et nyt fælleskommunalt projekt, Fælles Faglige Begreber på socialområdet, sætter fokus på, hvordan det stærke samarbejde kan understøttes ved hjælp af et tværfagligt begrebsapparat.

FællesFagligeBegreber

Brobygning mellem sagsbehandlere og tilbudsmedarbejdere er en vigtig forudsætning for at skabe værdi for borgeren i den sociale indsats. For at have et stærkt og velkoordineret samarbejde på tværs af socialområdet er det vigtigt, at der eksisterer en fælles forståelse for borgerens behov og de borgernære mål, der sættes i landets kommuner. Et nyt fælleskommunalt projekt, Fælles Faglige Begreber på socialområdet, sætter fokus på, hvordan det stærke samarbejde kan understøttes ved hjælp af et tværfagligt begrebsapparat. Foto: Colorbox

Kommunerne oplever behov for større sammenhæng og fælles forståelse af borgerens tilstand på tværs af socialområdet. Når viden om effekten af sociale indsatser i enkelte borgerforløb og på tværs af tilbud skal gøres brugbar, er vi nødt til at bringe dokumentationen i spil. Digitalisering er en hjælpende hånd hertil. Ved at sikre en ensartethed i den udførte dokumentation og skabe grobunden for bedre og mere relevant information om borgertilstande og indsatsvirkninger skabes grundlaget for bedre kommunikation – med og omkring borgeren – i landets kommuner.

Implementeringen af Voksenudredningsmetoden (VUM) og den digitale understøttelse af denne (DHUV) har styrket kommunernes kvalitet i det socialfaglige arbejde. Det samme gælder de senere års stadigt stigende arbejde med dokumentation af effekterne af de socialpædagogiske indsatser, uanset om vi taler om FIT, FKO eller andre effektmetoder. Samlet set har denne udvikling betydet en større systematik i sagsbehandlingen, bedre udredninger af borgerne og indsatser med borgerne i centrum.

Vi er godt på vej, men …
Vi er med andre ord godt på vej, men ikke i mål endnu. Kommunerne og de sociale tilbud efterspørger fortsat mere viden om effekterne af de enkelte sociale indsatser på handicap- og udsatte voksne-området. Derfor har KL i januar 2017 igangsat et projekt, som vi kalder Fælles Faglige Begreber. Projektets overordnede formål er at skabe et fælles grundlag for fælles viden ved at tage udgangspunkt i disse fire udfordringer:

  • Behov for større sammenhæng i og koordinering af de forskellige indsatser, som tilbydes borgerne – indsatser, som sommetider er mange, og som iværksættes på flere forskellige kommunale myndighedsområder og af forskellige sociale tilbud på samme tid.
  • Behov for mere viden om effekten af de sociale indsatser.
  • Behov for fælles begreber og ensartet systematik i myndigheds og udførers dokumentationspraksis med henblik på at styrke dialogen.
  • Svingende datakvalitet, der vanskeliggør den faglige og økonomiske styring af området i den enkelte kommune og i sammenligningen af nøgletal og tendenser på tværs af kommunerne.

Fælles faglige begreber
Konkret skal projektet udvikle en fælles faglig dokumentationsstandard, som igennem en mere ensartet og struktureret model for dokumentationspraksis skal fremme sammenhængen mellem myndighed og udfører. Det fælles faglige begrebsapparat vil efterfølgende blive indarbejdet i VUM og forhåbentlig også i øvrige relevante faglige metoder. Projektet vil desuden løbende være i dialog med it-leverandørerne om udvikling af it-understøttelse.

En fælles faglig dokumentationsstandard er en brobygger mellem myndighed og udfører. Hvis vi vil lykkes med at styrke den faglige dialog og den relationelle koordinering mellem sagsbehandlerne og medarbejderne på de sociale tilbud og deres arbejde med at dokumentere borgernes mål, potentialer og udvikling over tid, kræver det klart definerede begreber, der kan skabe et fælles fundament for større forståelse, klarhed, struktur og sammenlignelighed. En struktureret dokumentationspraksis medvirker til at omsætte og begrebsliggøre den tavse viden, som eksisterer i rigt mål i det daglige arbejde i de mange forskellige sociale tilbud. Herigennem kan de socialfaglige aktører i højere grad udveksle erfaringer og afklare, hvad der virker i praksis. Dette giver bedre muligheder for en tværfaglig dialog og fælles opbygning af viden om indsatseffekter.

Projektet danner grundlag for, at vi i fællesskab kan forsætte med at udvikle både social- og sundhedsfaglige indsatser af høj kvalitet, og at genanvendelsen af relevante informationer på tværs af myndighed og udfører bliver nemmere. Hermed skabes større viden om effekten af indsatser på et individuelt og generelt niveau til gavn for indfrielsen af borgernære mål og borgerettede resultater i kommunerne. Dette understøtter et mere sammenhængende borgerforløb og grundlægger et fællesfagligt overblik over borgerens kontakt med kommunen. Herved styrkes den helhedsorienterede indsats.

Projektet er inddelt i tre faser:

  • Fase 1 er analysefasen. Formålet er at afdække og analysere de faglige metoder og systemer, der anvendes hos de forskellige aktører og fagligheder på handicap- og udsatte voksne-området. Det er essentielt for projektet, at landets 98 kommuner og øvrige relevante aktører inddrages allerede i denne fase. Samtidig er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra kommuner, KOMBIT, Børne- og Socialministeriet og KL, der fungerer som projektets overordnede ledelse.
  • I fase 2 fokuseres der på den konkrete udvikling af en fælles dokumentationsstandard og et fælleskommunalt indsatskatalog. Beslutninger og erfaringer fra fase 1 vil ligeledes være med til at tegne arbejdet i denne fase.
  • Fase 3 er implementeringsfasen. Der er endnu ikke taget konkret stilling til implementering af projektet. Fase 3 organiseres inden udgangen af 2017.

Projektets fase 1 og 2 gennemføres i 2017 og 2018.

Læs mere om projektet på KL's egen hjemmeside.