Faglige kvalitetsoplysninger, FKO, er et redskab til dokumentation af resultatet af sociale indsatser vedrørende udsatte voksne og voksne borgere med handicap eller psykiske lidelser. Redskabet er udviklet i et partnerskab mellem KL, seks kommuner og Rambøll Management Consulting. Arbejdet startede i 2011 og har taget udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering. Divisionen EG Citizen Solutions, hvor jeg arbejder, leverer innovative it-løsninger til det offentlige, baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ud over tjansen som redaktør samfundsdesign er jeg Communication Manager i EG Citizen Solutions. Det betyder jeg indgår i arbejdet med planlægning og eksekvering af virksomhedens kommunikations- og marketingstrategi.
Som redaktør for samfundsdesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historie rom digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Formålet med metoden
En af de deltagende kommuner var Frederiksberg Kommune, og specialkonsulent Flemming Trap Højer forklarer gerne, hvorfor Frederiksberg Kommune valgte at deltage i udviklingsarbejdet:
"Fordi det faldt i tidsmæssigt god tråd med den strategiske udvikling af det voksenspecialiserede socialområde, som Frederiksberg Kommune har været i gang med de senere år. Vi har bl.a. implementeret Voksenudredningsmetoden (DHUV), som vi igen har fået digitaliseret og koblet sammen med vores økonomi- og bevillingsstyring.
Ud over at vi selv stod midt i udviklingen af en effektdokumentationsmodel og dermed kunne hente inspiration til egen model, kunne vi også se en værdi i at bidrage med vores indhøstede erfaring i brugen af DHUV/Voksenudredningsmetoden og lytte til andres erfaringer og dermed medvirke til kvalificeringen af den nu foreliggende FKO-model på det voksenspecialiserede socialområde."
Hvordan vurderer I nytten af det værktøj, som er udviklet?
"Forudsat at FKO-modellen bliver digitaliseret og finder generel bred accept og anvendelse i kommunerne og hos de mange opholds- og botilbud, er vores vurdering, at den i forhold til sin enkelthed vil få en ret stor nytteværdi, både set i et bestiller-/leverandør- og borgerperspektiv.
Som kommune og bestiller/leverandør forventer vi at få bedre kendskab til "hvad virker", og "hvad virker ikke", når vi evaluerer på, om en indsats har den forventede effekt på borgeren. På den måde forventer vi på lidt længere sigt at kunne udnytte vores ressourcer endnu mere effektivt.
Nytteværdien i relation til borgeren forventes især at blive, at borgeren vil få nemmere ved at følge egen udvikling."
Hvad forventer I, at FKO vil kunne betyde for kvaliteten på socialområdet?
"Over tid og i takt med at FKO-modellen bliver implementeret på socialområdet, forventer vi en stigning i kvaliteten af den faglige indsats, vi leverer.
Vi forventer også, at den faglige metodeudvikling og "læring" af den indsats, der leveres på de mange kommunale og private tilbud, vil stige, hvilket samlet set forventes at højne kvaliteten på hele det voksenspecialiserede socialområde."
Hvordan forventer I, at frontmedarbejderne på tilbud og foranstaltninger vil tage imod det nye værktøj – og hvad kan de selv få ud af arbejdet/målingerne?
"De tilbagemeldinger, vi har fået fra både sagsbehandlere på myndighedsniveau og medarbejdere på tilbuddene, som har deltaget i test og afprøvningen af FKO-modellen, er overordnet meget positive, ikke mindst fordi modellen gør det muligt at se effekterne af arbejdet på borgerniveau meget tydeligt.
Så vi forventer faktisk, at vi ved at bruge den fornødne tid på at implementere FKO-modellen, herunder sikre, at den er understøttet elektronisk og indgår som et naturligt led i allerede eksisterende arbejdsgange, vil opleve, at både myndighed og leverandører tager godt imod modellen."
De fem andre deltagende kommuner er Aalborg, Esbjerg, Gribskov, Gladsaxe og Randers.
