Velfærdsteknologien der giver mulighed for at drømme større

Af Amanda Laubjerg, stud.scient., Aalborg Universitet i København, alaubj13@student.aau.dk

Velfærdsteknologi er en omstridt størrelse. Begrebet dækker over brugerorienterede teknologier, der anvendes i forbindelse med velfærdsydelser, og anskues af nogle for at være en erstatning for de betydningsfulde varme hænder – og med rette.

For velfærdsteknologi kan blive brugt i en effektivisering, der langsomt eliminerer omkostningerne til plejepersonale og erstatter social interaktion med rationalisering og varme hænder med koldt metal. Men dette syn på velfærdsteknologi har et plejecenter i Hillerød vendt på hovedet. De har nemlig formået at udnytte velfærdsteknologiernes potentiale til effektivisering med det resultat, at der er blevet mere overskud til det sociale samvær, som er så essentielt for beboernes såvel som for personalets velfærd.

Plejecenteret hedder Skovhuset, det er et nybygget hjem for 104 borgere og arbejdsplads for cirka 165 ansatte. Engagement, fleksibel faglighed og nærvær er blandt kerneværdierne, og plejecenteret er first mover i forsøget på at bruge velfærdsteknologi til at optimere hjælpen med beboernes individuelle behov.

Skovhuset gør brug af en bred vifte af velfærdsteknologier, hvoraf den mest fremtrædende på nuværende tidspunkt er det såkaldte smartgulv, der snakker sammen med personalets telefoner.

Smartgulvet er et følsomt gulv, der er installeret i beboernes lejlighed, og som alarmerer personalet øjeblikkeligt via telefonen, hvis en beboer eksempelvis er faldet. Endvidere kan der via computeren indstilles specifikke felter på smartgulvet i den enkelte lejlighed, der giver personalet mulighed for at modtage alarmer, hvis en beboer står op af sengen, bevæger sig ud mod toilettet, ud på altanen eller forlader lejligheden.

Netop dette gulvs funktion og dets betydning for personalets plejepraksis satte vi os for at undersøge i et antropologisk projekt på Aalborg Universitet i København, og vi kunne konkludere, at effekten af smartgulvets funktioner viste sig at være langt større, end vi havde troet muligt. Smartgulvet understøtter nemlig ikke blot personalet, når de selv har travlt; det ændrer hele deres måde at udføre pleje på.

Fra rutinebaseret til behovsbaseret pleje
Før indførelsen af smartgulvet arbejdede personalet med en rutinebaseret pleje, som det ser ud på de fleste andre plejehjem i dag. Her er skemaer over plejetiden vigtige, og plejen baserer sig på regelmæssigt at tjekke op på beboerne for at sikre, at en beboer ikke ligger efter fald i mere end et vist antal timer. Der er altså tale om brandslukning, hvor man reaktivt forsøger at begrænse omfanget af en hændelse, der allerede er indtruffet. En anden konsekvens ved denne skemalagte plejepraksis er, at beboernes behov er nødt til at passe ind i plejepersonalets skemaer, hvor eksempelvis toiletbesøg må passe ind i rutinerne.

Indførelsen af smartgulvet har ændret disse forhold radikalt og været med til at flytte personalets praksis fra en pleje baseret på rutiner, til en pleje baseret på behov. Brugen af teknologien betyder nemlig, at personalet kan bruge mindre tid på kontrol og mere tid på omsorg. For personalet på Skovhuset arbejder med mennesker. Mennesker, der alle er forskellige. Mennesker, hvis behov og ønsker ikke er entydige og forudsigelige, men derimod er individuelle og ofte spontane. Og det er netop det individuelle og spontane, smartgulvet hjælper personalet med at imødekomme, ved altid at være ”til stede” i boligen som en assisterende medhjælper når personalet ikke kan være det.

Det betyder, at personalet kan yde en meget specificeret pleje, der er målrettet, som formår at tage højde for beboernes individuelle behov, og som ikke forstyrrer unødvendigt. Således har personalet med hjælp fra gulvet nu mulighed for at hjælpe især de demente beboere med toiletbesøg, når de alligevel er på vej derud, og mulighed for ikke at forstyrre om natten, med mindre beboeren selv træder ud af sengen og har brug for støtte.

Mere tid til omsorg
Smartgulvet åbner muligheder for på én gang at forbedre kvaliteten af plejen og samtidig spare ressourcer.
Det er værd at bemærke, hvordan Skovhuset har vist, at en velovervejet og åben tilgang til brugen af velfærdsteknologi kan højne plejeniveauet og øge velfærden for beboere såvel som personale; dels fordi personalet nu kan gøre deres pleje mere specifik, men i høj grad også fordi den nye struktur giver plads til at øge omsorgen og løfte den faglige stolthed. Således så vi i vores deltagelse i dagligdagen på Skovhuset, hvordan hverdagen var præget af et overskud, som branchen ellers ikke er kendt for at have: Plejepersonale der drikker morgenkaffe med beboerne, løber tur med en fysisk frisk - men dement - beboer om morgenen, og som snakker med en ældre dame om det gode liv over en kop te. Men mulighederne stopper ikke her.

Hurtigere hjem
Muligheden for at personalet bliver alarmeret, hvis en beboer står op af sengen, har på Skovhusets demensafdeling betydet den overraskende fordel, at beboerne efter en operation kan komme tidligere hjem fra indlæggelse på hospitalet.

Ved eksempelvis en hofteoperation er praksis på hospitalet, at den demente patient er indlagt med overvågning længe efter endt operation, fordi indgrebet betyder, at patienten ikke må rejse sig og gå fra sengen uden støtte, inden genoptræningen er fuldført. Nu kan beboeren komme hjem til Skovhuset umiddelbart efter operationen, fordi smartgulvet kan indstilles til at alarmere personalet, hvis beboeren stiger ud af sengen. Det er godt for den nyligt opererede beboer, der hurtigere kommer hjem til trygge og vante omgivelser, og det er ressourcebesparende for hospitalet, der ikke behøver overvåge patienten i lang tid efter operationen.

Potentialer åbnes også for forebyggende arbejde
Smartgulvet måler hver dag en stor mængde bevægelse rundt omkring i de enkelte boliger. Al denne information lagres, og personale med rettigheder kan, med samtykke fra beboeren hertil, efterfølgende se disse data i form af markeringer, der flytter sig rundt på en plantegning af boligen. Dette gør det muligt for personalet at arbejde med forebyggelse ved at analysere det specifikke fald, kortlægge i hvilken situation, det er sket, og arbejde videre med, hvordan denne type fald kan forebygges.

Den store mængde information om beboernes aktivitet åbner også for et Big Data-perspektiv. På grund af personalets store kendskab til beboernes aktivitetsmønstre, har ledelsen nemlig øje for, hvis disse er unormale. Det betyder eksempelvis, at personalet i nogle tilfælde kan forudsige blærebetændelse, hvis en beboer søger mod toilettet hyppigere end det normale mønster, og personalet kan dermed allerede i det tidlige stadie behandle med ekstra væske eller lignende.

På nuværende tidspunkt er Big Data-perspektiverne nye på Skovhuset, men ledelsen på stedet har stor fokus på hele tiden at udvikle brugen af gulvet i samarbejde med personalet, med leverandøren, og med videncentrene Teknologisk Institut, DTU og Aalborg Universitet. Dette er måske svaret på, hvorfor gulvet har bidraget med så meget på stedet. Skovhuset er nemlig ikke bange for at tænke uden for rammerne, bruge velfærdsteknologierne i nye sammenhænge og udnytte personalets indgående kendskab til beboernes behov.

Store drømme
Velfærdsteknologien på Skovhuset har, som ovenstående viser eksempler på, stor betydning for personalets og beboernes hverdag. Vi kom som studerende til plejecenteret med et kritisk blik, klar til at finde ud af, om al denne velfærdsteknologi betød en erstatning af den menneskelige omsorg, men vi blev på mange måder overrasket over det overskud, der omgiver stedet, og som man mærker fra man træder ind ad døren. Skovhuset har formået at tage de bedste ting fra velfærdsteknologiens hastigt voksende verden, tilpasse dem egne rammer gennem et stort samarbejde på tværs af - og ud af - huset og bruge dem til at øge beboernes velfærd og personalets faglige stolthed. Det giver os alle mulighed for at drømme større, når det kommer til den fremtidige velfærd for det stigende antal ældre.

Teknoantropologi på Aalborg Universitet
Teknoantropologi beskæftiger sig med studiet af teknologier ved hjælp af antropologiske metoder. Teknoantropologer har både teknisk og samfundsmæssig indsigt og bygger bro mellem teknologiske eksperter og de brugergrupper, der anvender teknologierne.

Uddannelsen arbejder desuden med de etiske dilemmaer, der opstår med udviklingen af ny teknologi. Undervisningen er rettet mod praktisk forståelse, og der arbejdes hvert semester med større projekter, der foregår ”ude i verden”.

Smartgulvet produceres af det finske firma Elsi Technologies.

Hvad er smartgulvet?
Teknologien fungerer ved, at et sensornet af elektroder installeres under gulvbrædderne. Nettet kommunikerer med personalets telefoner og computere, der modtager information om de aktiviteter, gulvet registrerer.

Sensorerne fungerer ved at opfange ændringer i det elektriske felt, så snart en person bevæger sig hen over gulvet, fordi personen fungerer som elektrisk leder, der forstyrrer feltet. Denne teknologi kaldes capacitive sensing-teknologi, og det er den samme teknologi, som man kender fra berøringsfølsomme flader på eksempelvis en iPhone.

Personalet kan slukke smartgulvet på en kontakt uden for boligen inden de går ind, så andet personale ikke alarmeres unødigt.

Ingen beboere på Skovhuset har teknologien tændt i lejligheden uden samtykke. Der udarbejdes samtykkeerklæringer specifikt til de alarmer, som den enkelte beboer kan have gavn af - og ønsker.

Information om aktivitet i en bolig kan lagres og genafspilles på computeren, så ledelsen kan se beboerens bevægelsesmønster over tid.