For mange haller står tomme, selvom de er booket, men hvordan undgår man det?
Sportshaller står ubenyttede hen landet over i de bedste tider, på trods af at brugerne selv har booket tiderne. Foto: Colourbox.
Siden jeg afsluttede min uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986, har jeg erhvervet mig en bred erfaring med forretningsudvikling, kommunikation og marketing, samt organisation og ledelse på både strategisk og operationelt niveau i privat og offentligt regi.
Jeg arbejder for EG, det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, fordi vi tager medansvar for at udvikle den offentlige velfærd gennem digitalisering.
Som redaktør for SamfundsDesign er jeg altid på udkig efter spændende, vedkommende relevante historier om digitalisering af det offentlige Danmark. Så kontakt mig, hvis du sammen med os vil være med til at forankre den digitale forandring, der skal sikre velfærdssamfundet – og når vores børn bliver forældre.
Kontakt og følg Per Roholt
Mange sports- og idrætsforeninger klager over manglende haltider. Men en undersøgelse fra Syddansk Universitet har tidligere vist, at mange haller står tomme i en fjerdedel af de mest attraktive tider. Selvom en stor del af tiderne er booket!
Bedre udnyttelse af offentlige idrætsfaciliteter var ellers i fokus, da den 2. digitaliseringsbølge rullede ud over landet og gjorde det obligatorisk for kommunerne at stille en digital selvbetjeningsløsning til rådighed i forbindelse med ansøgning om anvisning af lokaler og udendørsanlæg.
Mange kommuner fik dog aldrig udskiftet gamle løsninger, der nok gjorde det muligt at booke de offentlige haller, men ikke tog højde for en række andre digitale muligheder, som er kommet til siden, fx inddragelse af alle typer haller, foreningerne og den enkelte borger.
– Vi kan i hvert fald konstatere, at der er en lavere udnyttelse i forhold til de bookede timer, og der er sandsynligvis flere årsager som dårlige bookingsystemer, manglende aktiv ledelse af anlæggene, dårlig bookingkultur m.m., siger adjunkt Jens Høyer-Kruse, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet:
– Stort set alle de kommuner, vi er i kontakt med, anvender i større eller mindre grad digitale bookingværktøjer. Det er dog en udfordring, at der er relativt få købere af systemer – de 98 kommuner.
Desuden virker det ikke til, at de eksisterende udbydere af bookingsystemer har initieret større kortlægninger og analyser af behov og krav til et bookingsystem, så de kan rumme de forskelligheder, der er mellem typer af rum, og hvordan aktiviteterne organiseres, tilføjer Jens Høyer-Kruse.
Undersøgelsen "Idrætsanlægs benyttelse og brugernes tilfredshed" er udarbejdet af Jens Høyer-Kruse, Evald Bundgård Iversen og Peter Forsberg som en afrapportering af de samlede resultater for benyttelse af idrætsfaciliteter og brugeres tilfredshed med idrætsanlæg i de 23 kommuner, der har deltaget i fase 2 af forskningsprojektet "Fremtidens Idrætsfaciliteter – organisering, styring og ledelse".
Forskningsprojektet er udarbejdet af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Syddansk Universitet, i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut (Idan) og er finansieret af Lokale og Anlægsfonden og TrygFonden.
Undersøgelsen viser, at de 23 undersøgte kommuners 321 almindelige idrætshaller, som indgår i undersøgelsen, samlet set har været booket i 83 % af tiden fra kl. 16 til 22 på hverdagsaftener. Men rent faktisk har hallerne kun været anvendt i 61 % af tiden, og så dækker det tal ovenikøbet over store regionale forskelle, som det fremgår af tabel 0.1 i rapporten.
Den lave udnyttelsesgrad skyldes primært, at brugere med en booking enten udebliver eller afholder kortere forløb end planlagt. Brugerne bliver ikke væk på grund af utilfredshed med faciliteterne, for resultaterne viser helt overordnet, at de eksisterende brugere af anlæggene er ganske godt tilfredse med deres idrætsanlæg.
I det, man kan kalde primetime, det vil sige kl. 17-20 på hverdage, er der i øvrigt en markant bedre både booking OG benyttelsesgrad i de undersøgte kommuner.
Da kommunerne i forbindelse med den 2. digitaliseringsbølge i 2013 blev tvunget til at stille en digital bookingløsning til rådighed for brugerne, fik mange kommuner som Lejre Kommune pludselig travlt med at anskaffe et online bookingsystem:
– Sådan et system havde vi slet ikke. I stedet skrev og talte vi meget med borgerne for at opfylde deres lokaleønsker, og vi håndterede de mere end 1.000 årlige bookinger manuelt i et godt gammeldags regneark, forklarer souschef Steen F. Hansen, Lejre Kommunes Idrætshaller.
Lejre Kommune valgte at implementere EG On Kultur & Fritid – en komplet løsning, der understøtter administrationen af lokalebooking, indhentning af børneattesterklæringer, sæsonfordelingsværktøj med fokus på udnyttelsesgrad, ansøgning om tilskud m.m.
– Tidligere sendte brugerne blot en mail eller greb telefonen, og så stod to medarbejdere i Lejre Kommunes Idrætshaller ellers for at få det store puslespil til at gå op, det vil sige finde de ledige tider, svare brugerne og alt, hvad der ellers hører til administrationen af de ni haller.
Men nu er opgaven for en stor dels vedkommende overdraget til brugerne selv, siger Steen F. Hansen og forklarer, at brugerne på kommunens hjemmeside nu selv kan se de enkelte hallers ledige tider og reservere de ønskede tider.
Læs mere: Nem behandling af foreningstilskud
Trods lettere adgang til at booke og stor velvillighed fra både kommuner og brugere viser den landsdækkende undersøgelse altså stadig, at mange gode haltimer går op i røg, mens mange klubber og foreninger samtidig savner gode haltider.
I en kommentar til en artikel om emnet i Danske Kommuner, foreslår Casper Lindeman, DIF, at alle kommuner bør udarbejde facilitetsstrategier for bl.a. at sikre bedre kapacitetsudnyttelse, større fleksibilitet og flersidig anvendelse af faciliteterne:
– I Danmarks Idrætsforbund (DIF) finder vi det er ærgerligt, at kun 75 % af den bookede tid i det mest attraktive tidsrum anvendes. Det er meget uheldigt, for det skaber et unødvendigt pres på kommunalpolitikkerne om at bygge flere haller – altså en investering, som kunne være anvendt på andre idrætsfaciliteter, skriver PA-konsulent Casper Lindeman, DIF Public Affairs.
Adjunkt Jens Høyer-Kruse, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet peger derimod på muligheden for at tage økonomiske incitamenter i brug for at øge anvendelsesgraden af de bookede timer:
– Enkelte kommuner arbejder med incitamentsstrukturer, hvor brugerne betaler for de timer, de booker, og først efterfølgende får lokaletilskud udbetalt, forklarer Jens Høyer-Kruse:
– Så bliver tilskuddet hængt op på de aktiviteter, der rent faktisk foregår, og ikke en kæmpe blok af bookinger, hvor nogle måske ikke udnyttes.
Derudover er der også meget fokus på at skabe en god 'bookingkultur', hvor foreningerne tager hensyn til, at andre foreninger/brugere ønsker at få tider – dvs. at man ikke 'spærrer' for andre ved at booke mere, end man vurderer, man har brug for.
Læs mere: EG On Kultur & Fritid letter frivilligt arbejde og lokalebooking
Få værdiskabende artikler, værktøjer og inspiration til digitalisering af den offentlige sektor. Modtag nyhedsbrev én gang om ugen med de tre nyeste artikler. Intet andet.
