Sjov faktor kan knække uløst problem med digital selvbetjening.
Når en borger sidder hos en ydelsesleverandør, kan leverandøren blot med en underskrift på en tablet få fuldmagt til at udfylde ansøgningen om hjælpemidler eller helbredstillæg på vegne af borgeren.
Elías er uddannet journalist og har med en fortid hos blandt andet Jyllands-Posten, Ingeniøren og it-mediet Version2 skrevet om, hvordan samfund og ny teknologi tørner sammen. Det har blandt andet udviklet sig til artikelserien Startup-land med nærgående portrætter af en lang række danske startups.
Erfaringen fik ham til at indse, at mediebranchen selv står over for omfattende forandringer i de kommende år. Derfor valgte han at blive selvstændig og stifte Cliffhanger Media i 2016, hvor han nu hjælper virksomheder med at etablere deres egne medieplatforme og udgive relevante historier direkte til målgruppen.
Elías skriver om alt fra it-udvikling, offentlig digitalisering, brugerdesign og innovation.
Kontakt og følg Elias Lundstrøm
Ældre borgere behøver ikke at være tvunget til at søge om dispensation fra kravet om at bruge digitale selvbetjeningsløsninger.
Danmark satte i 2016 verdensrekord, da digital selvbetjening og digital post blev obligatorisk. Når du skal ansøge om alt fra EU-sygesikring til navne- og adressebeskyttelse, skal det foregå online. Slut med at skrive under på papirer og sende fysiske breve.
Så massiv har indsatsen været, at 87 % af ansøgninger, blanketter mv. i det offentlige i dag bliver udfyldt online af borgerne. Et pænt stykke over målsætningen på 80 %.
De seneste tal viser fx, at af de 4,8 mio. danske borgere over 15 år, som er omfattet af 'Lov om Offentlig Digital Post', er:
Alligevel gnaver skoen på nogle enkelte områder. For når det kommer til at ansøge om eksempelvis hjælpemidler til handicappede og helbredstillæg til pensionister, er det snarere undtagelsen end reglen, at det sker digitalt.
Et mindretal på 17 forskellige kommunale selvbetjeningsløsninger lider således under en lav digitaliseringsgrad på under 80 %. Enkelte bliver endda kun benyttet digitalt ca. 20 % af gangene.
Læs artikel: Større digitaliseringsgrad kræver bedre gør-det-selv-værktøjer
Der er ifølge Louise Palludan Kampmann, der er kontorchef hos Digitaliseringsstyrelsen, især én årsag til, at nogle selvbetjeningsløsninger halter bagefter:
- Nogle løsninger og serviceområder har som målgruppe grupper af befolkningen, der ikke er lige så digitaliseringsparate som befolkningen som helhed, fx ældre", siger hun.
Denne oplevelse deler it-virksomheden EG, som har stået for at levere en stor del af de digitale selvbetjeningsløsninger til det offentlige. Virksomheden har derfor taget utraditionelle metoder i brug for at få især ældre borgere og digitale løsninger til at mødes.
I stedet for at tvinge borgerne til at gå online for at udfylde blanketterne indgår EG nu samarbejde med mange af leverandørerne til det offentlige og får dem til at gøre arbejdet. Når en borger sidder hos en ydelsesleverandør, kan leverandøren blot med en underskrift på en tablet få fuldmagt til at udfylde ansøgningen om hjælpemidler eller helbredstillæg på vegne af borgeren. På den måde undgår borgeren helt at udfylde noget.
Fænomenet har siden fået øgenavnet 'bedemandseffekten', fordi det i 2013 lykkedes EG at få stort set samtlige bedemænd i Danmark med på en tilsvarende ordning. Resultatet udeblev da heller ikke: Hvor andelen af digitale ansøgninger om begravelseshjælp lå på 13 % i efteråret 2013, steg tallet hurtigt til over 80 %.
- Vi har set, at det virker, når vi klæder leverandørerne på, så de kan give borgerne en ekstra serviceoplevelse, siger Manger i Product Management, Mikkel Winther, EG.
Læs mere: Se vores tema om servicedesign
